Derfor overlever mus dødsensfarlige skorpioner

Ørkenmus har tilpasset sig, så de kan klare stik fra en af verdens giftigste skorpioner

Den lille men utroligt giftige skorpion, Arizona bark scorpion, som åbenbart er lækker føde for græshoppemusen. (Foto: Maxim Petrichuk- Scanpix)

Det ligner en på forhånd tabt kamp, når man ser hvordan den søde, nuttede mus langsomt nærmer sig en skorpion i den anden ende af terrariet.

Idet musen prøver at sætte tænderne i skorpionen, bliver den straks stukket af halespidsen, men på besynderligste vis fortsætter musen sin kamp, og til sidst vinder det nuttede kræ.
Det frygtede og giftige dyr, endte sine dage som gnaverfrokost.

Blandt verdens 5 giftigste skorpioner

Filmen er offentliggjort i forbindelse med en artikel udgivet i tidsskriftet Science i fredags, og kan ses i bunden af artiklen. Siden udgivelsen er videoen gået verden rundt, men hvad sker der egentligt, og er musene på loftet, i virkeligheden en slags supermænd?

Smertesignaler

Desværre nej, for det er ikke den almindelige husmus, der har udviklet skorpiondiæten, men i stedet den amerikanske græshoppemus, der har fået sit navn fra en af dens andre fødekilder. Græshoppemusen lever i ørkenen i det sydvestlige USA, samme sted hvor en af verdens giftigste skorpioner lever, på engelsk kaldt Arizona bark scorpion.

Andre pattedyr som husmusen, rotter og også mennesker, føler en stor smerte ved skorpiongiften. Årligt bliver mange tusinde mennesker stukket, og historisk har der været år hvor flere hundrede mennesker er døde efter sammenstødet.

Ekstremt effektiv smertelindring

Forskere har længe kendt til det besynderlige tilfælde, hvor rollerne som svag og stærk er byttet om. Med artiklen har de nu fundet ud af hvorfor.

De prøvede nemlig at indsprøjte en lille og ikke-dødelig portion skorpiongift i en pote hos både græshoppemusen og en almindelig mus. Herefter talte de simpelthen, hvor mange gange de to bagefter slikkede på det injicerede område. Resultatet var temmelig klart, i løbet af de første 15 minutter efter indsprøjtningen slikkede de otte almindelige mus i gennemsnit 222 gange på poten. De otte græshoppemus slikkede i gennemsnit blot 8 gange på stedet.

For at teste effekten lavede forskerne samme eksperiment, men gav i stedet formalin til musene. Denne er også smertefrembringende, og de så da også en nedsat effekt hos græshoppemusen, men dog ikke i helt så høj grad, som skorpiongiften.

Ændring i reaktionskanal

Forskerne analyserede bagefter, hvordan de to forskellige mus opfattede smerte. Før smerten rammer det centrale nervesystem og kommer til udtryk, skal det først igennem to forbindelseskanaler.

Først bliver smerten registreret, og derefter bliver der sendt signal til nervesystemet hvor krop og hjerne bliver bevidste om smerten.

Hos græshoppemusen opfatter den første kanal skorpiongiften ligesom den gør det hos almindelige mus og andre pattedyr. Til gengæld har forskerne fundet ud af, at giften samtidigt lammer den næste kanal, sådan at signalet ikke bliver udbredt, og græshoppemusen slet ikke "opdager", at den føler smerte.

Ved at analysere smertekanalens opbygning, viser det sig, at der blot er ét molekyle, en aminosyre, der adskiller græshoppemusen og den almindelige husmus. Denne aminosyre har en helt central rolle i den manglende smerteopfattelse, skriver forskerne.

Painless prey