Stress bliver ofte kaldt en alvorlig, psykisk folkesygdom. Andre oplever det som noget overeksponeret føle-pjat.

De fleste føler dog sig af og til stressede, og en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, viser, at der på fem år er kommet 17 procent flere beskæftigede, der overbelastes psykisk i forbindelse med deres arbejde, hvoraf stress kan være en af årsagerne.

Men fordi stress ikke bliver registreret ved sygemelding, så ved vi ikke præcist, hvor mange der rent faktisk er ramt af stress.

Tal fra NFA viser, at omkring 14 procent føler sig stressede.

Stress er dog hverken kun et psykologisk fænomen, eller noget danskerne føler, de er. Der foregår en hel del fysiologisk ting i vores hjerne, når vi bliver stressede.

Det snakker læge og hjerneforsker Peter Lund Madsen med en række eksperter om i radioprogrammet Hjernekassen på P1.

Det sker der i din hjerne

Stress kan fx give angstanfald og hukommelsesproblemer, og man kan blive mindre empatisk, når man er stresset, forklarer Ph.D. postdoc ved Københavns Universitet Christian Gaden Jensen, der leder Center for Psykisk Sundhedsfremme i Hjernekassen.

Overordnet er det særligt hjernens hippocampus og amygdala, der bliver påvirket under stress.

Hippocampus regulerer kroppens niveau af stresshormoner, og amygdala er hjernens alarmcentral.

Amygdala reagerer lige så snart, den opdager, at der er fare på færde.

Begge dele har altid været nødvendig for vores overlevelse.

Det er den klassiske fortælling om, at stress er til for, at vi kan reagere hurtigt, hvis en stor bjørn fx skulle true os.

Hjernens frontale yderside (hjernebarken) er central for vores evne til at se muligheder og finde løsninger, selvom vi er pressede. Men netop aktiviteten i denne del af hjernen bliver nedprioriteret, når vi udsættes for noget, som gør os utrygge, stressede eller angste.

- Ved stress bliver der udskilt hormonerne dopamin og noradrenalin, som er med til at forstærke mulighed for aktivering af hjernens alarmcentral, amygdala. Det sænker på sigt fx udskilningen af væksthormoner i den forreste hjernebark og muligheden for at genaktivere denne mere bevidste del af hjernen, siger Christian Gaden Jensen.

Det er hypothalamus samt hypofysen og derefter binyrebarken, som er nogle af de mest centrale regioner til hormonudskillelsen, den såkaldte HPA-akse.

Når situationen er ovre, sørger hjernen for at regulere niveauet af stresshormoner ned igen, men hvis presset er højt i for lang tid, og vi sjældent får mulighed for at slappe af, kommer hjernen på overarbejde, og vi kan ende med at få en stress-relateret sygdom.

Din hjerne bliver god igen

Er du påvirket af stress over en længere periode, stopper cellerne med at forgrene sig. Det kaldes hjerneatrofi og sker også ved fx alzheimers.

Men inden du frygter, at din kollega, ven eller egen stress-ramte hjerne begynder at skrumpe, så bare rolig.

- Som udgangspunkt mister du ikke noget på grund af stress som voksen, og fx din hukommelse vender tilbage, siger Christian Gaden Jensen.

Malene Friis Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø påpeger dog i Hjernekassen, at selvom man fx ikke længere har en klinisk depression, så vil mange alligevel have en reduceret arbejdsevne 18 måneder efter stress sygemeldingen.

Men Christian Gaden Jensen fortæller, at dyreforsøg viser, at så snart man stopper med at stresse dyrene, så begynder cellerne at forgrene sig igen.

Din hjerne har særligt behov for afslapning, hvis den har været udsat for stress.

Så når en ​ny studiemiljøundersøgelse på Aarhus Universitet viser, at 20 procent af alle studerende har stærke stress-symptomer som hjertebanken, nedtrykthed, angst og søvnløshed ”næsten altid” eller ”ofte”, så er det et godt råd til dem om at slippe bøgerne og tage den med ro.