Det moderne Europa opstod i bronzealderen

Nyt studie viser at forskellene mellem asiater, nord- og sydeuropæere opstod for blot 2000 år siden.

Typisk gruppe af danske gravhøje fra Bronzealderen for 3.500 – 3.100 år siden. Almindeligvis var gravhøjene 3-5 meter høje og konstrueret med græstørv. I perioden for 3.500 – 3.100 år siden blev der opført 50.000 gravhøje for samfundets spidser. (Foto: Kristian Kristiansen)

Enorme befolkningsgrupper vandrede mellem Centralasien og Europa under bronzealderen og det er blot 2000 år siden, at den befolkningssammensætning, som vi kender fra nutidens Europa og Centralasien, blev grundlagt. Det viser et helt nyt studie, hvor genomer fra 101 bronzealder-mennesker er blevet analyseret. En analyse, som netop er præsenteret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Bag undersøgelsen står et internationalt forskningshold, med den danske professor Eske Willerslev, fra Københavns Universitets Center for Geogenetik under Statens Naturhistoriske Museum, i spidsen.

Europa blev genetisk opdelt i et syd og et nord

- Man ved fra arkæologien, at det (bronzealderen red.) er en periode, hvor der er sket rigtig meget og det er tiden, hvor de første civilisationer opstår, forklarer han til DR Videnskab.

- Men man har ikke været klar over, om forandringerne blot har skyldtes en spredning af kulturelle genstande, fortsætter han.

Ved at analysere genomer fra de 101 oldhistoriske individer, har man for første gang for alvor kunnet analysere sig frem til, hvordan bronzealderens store befolkningsgrupper har bevæget sig på kryds og tværs af Europa og Asien.

Yamnaya-kulturens indvandring i Nordeuropa. (Modificeret kort efter original af Richard Potter).

Og undersøgelserne viser hvordan folket fra Yamnaya-kulturen i Kaukasus, genetisk har blandet sig med nordeuropæere, men ikke med sydeuropæere, fortæller Eske Willerslev.

- Derfor kan forskerne konkludere, at den genetiske forskel mellem sydeuropæere og nordeuropæere bliver dannet under bronzealderen, siger han.

Opdagelse kan skabe bedre medicin

Hvis du skal lave en gruppe af genetisk ensartede mennesker, der skal bruges til at teste nye medikamenter på, er det vigtigt at vide hvor nært beslægtede er de og hvor meget historie deler de, siger Eske Willerslev.

Det er væsentlig viden, at finde ud af hvornår den genetiske struktur i Europa og Asien bliver dannet og hvor forskellige vi er, fortsætter han og peger på, hvordan hans opdagelse blandt andet kan få betydning for udviklingen af ny medicin.

Tester man medicindoser på en gruppe finner, er resultaterne ikke nødvendigvis også gældende for en gruppe grækere, samtidig med, at de underliggende årsager til sygdomme som fx type 2 diabetes kan variere mellem de to grupper, forklarer han.

- På den måde vil jeg mene, at det bidrager til en basisviden, som er væsentlig i medicinsk sammenhæng, slutter Eske Willerslev.Tirsdag 16. juni kl 13.03 i Videnskabens Verden på P1, fortæller Eske Willerslev mere om sin opdagelse.

Facebook
Twitter