DIF: Behov for mere viden om hovedskader ved sport

Følgesygdomme viser sig måske først 20 år efter. Det taler for større fokus på risikoen, siger DIF's elitechef.

Det er vigtigt at respektere hjernerystelser. Men mange har måske en tendens til at negligere det lidt i bestræbelserne på at komme hurtigt i gang igen, mener elitechefen i Danmarks Idrætsforbund, Jesper Frigast Larsen. (Foto: Søren Bidstrup © Scanpix)

I USA har flere forskningsprojekter vist, at gentagne hjernerystelser inden for amerikansk fodbold kan føre til hjerneskader på sigt.

Det er ikke noget, som vi taler meget om i Danmark inden for eliteidræt og den øvrige idræt. Eller forsker i.

Men det er et spørgsmål om tid, mener Jesper Frigast Larsen, elitechef og cand.jur. i paraplyorganisationen DIF, Danmarks Idrætsforbund, med 61 specialforbund og over 1,9 millioner aktive medlemmer.

Sygdom stammer fra skade i ungdommen

Den amerikanske forskning viser, at følgevirkninger kan dukke op mange år efter, at skaden er opstået.

- Det betyder, at en sygdom måske kan spores tilbage til en sportsskade, som man havde i sine unge år, siger Jesper Frigast Larsen til dr.dk/viden.

- Og det taler for et meget større fokus på hovedskader og på, hvor vi umiddelbart kan sætte ind, siger han.

Hjernerystelser udgør 1,3 af idrætsskader

En ulykkesstatistik for dansk idræt viser, at hjernerystelser fylder 1,3 procent af skaderne.

Der er mange hjernerystelser inden for fx fodbold. Men andelen af dem udgør så få af det samlede antal skader i fodbold, at idrætsgrenen ikke optræder blandt dem med størst risiko.

Men det taler ikke for mindre fokus, for det er markant den største idrætsgren med over 300.000 spillere.

- Og der er potentiel risiko for hovedskader i hver eneste kamp i forbindelse med hovedstød og sammenstød med andre spillere, siger Jesper Frigast Larsen.

Man vil bare hurtigt på banen igen

Hjernerystelse kræver ro, og man ved, at 10-15 procent af patienter med hjernerystelser får varige mén.

Så det er vigtigt at have respekt for restitution, selv om det kan være svært inden for fx sport.

- Man har måske en tendens til at negligere det lidt i bestræbelserne på at komme i gang igen så hurtigt som muligt. Og der tager man risiko, som er større, end den burde være, siger Jesper Frigast Larsen.

- Der skal nok være længere pauser, siger jeg som jurist og altså ikke læge med en videnskabelig baggrund, siger Jesper Frigast Larsen.

Behov for mere forskning

Han mener, at der er behov for mere forskning på det her område. Og behov for en større vidensdeling omkring risikoen for hovedskader.

Og der er behov for vejledning og rådgivning til trænere og spillere.

Det begrunder Jesper Frigast Larsen også med, at idræt generelt får større udbredelse. Og at idrætsfolkene er i bedre form, så tempoet øges, og det øger risikoen for hovedskader.

Forskning falder uden for DIF's arbejdsområde som sådan, men både DIF og Team Denmark har mulighed for at bidrage til forskningsprojekter på området, hvis der dukker projekter op.

Facebook
Twitter