DIF: Dansk fodbold skal jagte de dårlige spillere

Der er behov for nytænkning og nye ledere i danske fodboldklubber, ellers når DBU først sit mål om 20 år, viser DIF-analyse.

Fodboldklubber spiller turneringer med fokus på resultater, og spillerne skal derfor have et vist sportsligt niveau for at være med, siger Kasper Lund Kirkegaard, forskningsansvarlig i DIF. Men klubberne bør gå efter nye medlemmer, der ikke tidligere har spillet i klubregi. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Fodboldklubberne i Danmark skal gå efter mennesker, der ikke har styr på bolden.

Breddefodboldens fremtid afhænger nemlig af, om de frivillige ledere formår at tænke nyt og får fat i mennesker, der måske aldrig har spillet fodbold i klubregi.

Ellers når Dansk Boldspil-Union, DBU, ikke sit mål om 500.000 mennesker med tilknytning til fodbold. I stedet vil folk søge væk fra klubber og over til andre idrætsaktiviteter, hvor især fitness- og motionskulturen har haft succes med at få folk til fx at gå til spinning eller tage løbeskoene på.

Værner om det man har

En ny rapport 'Fodbold i Danmark', som Danmarks Idrætsforbund offentliggjorde onsdag, fortæller om udfordringerne i breddefodbolden.

Foreningsidrætten værner og vedligeholder generelt om eksisterende interessefællesskaber skabt omkring specifikke idrætsaktiviteter.

Mens aktivitets- og produktudviklingen i sammenligning med den kommercielt drevne fitness- og motionskultur er relativt begrænset, står der i analysen.

Med andre ord: Man holder sig tilbage i klubberne fra at prøve nyt; enten fordi man ikke tør, man ikke har evnerne til at tænke nyt eller ikke har ressourcer nok til at stå i spidsen for nye tiltag.

Stort potentiale blandt voksne

Kasper Lund Kirkegaard er forskningsansvarlig i Danmarks Idrætsforbund, DIF, og har stået i spidsen for analysen af dansk fodbold. Ifølge ham bør DBU se på, hvordan man får flere voksne motionister i gang med at spille fodbold.

- Fodbolden har nogle ret store udfordringer på voksensiden. Andelen af voksne over 25 år, der spiller fodbold i foreningsregi, har ikke udviklet sig, selvom idrætsmarkedet for voksne generelt har været i enorm vækst, siger Kasper Lund Kirkegård.

- DBU sidder på et stort uudnyttet potentiale, for rigtig mange af vores børn både drenge og piger har erfaringer med at spille fodbold, men blandt voksne er der tilsyneladende ikke plads til motionisterne, siger han.

500.000 spillere i DBU anno …

DBU er Danmarks største specialforbund og har en målsætning om, at 500.000 mennesker skal være aktive omkring fodbold. Det vil både sige medlemmer (der i 2014 udgør 330.000) og 'ressourcepersoner', der har en rolle i forhold til fodboldspillet og ledelse (cirka 70.000 ifølge DBU).

Det kan med den nuværende måde at organisere og udøve fodbold på tage sin tid.

DIF har med relativt simple fremskrivningsmetoder, som altid er usikre, pointerer Kasper Lund Kirkegaard, fundet frem til, at DBU først når det tal i 2034 - om 20 år.

- Man kan sige meget om DBU's vision, men klar og tydelig er den ikke. Hvis vi vælger at oversætte deres vision til udelukkende at omhandle medlemmer, så resulterer det i, at man først når de 500.000 medlemmer i 2034, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Det er alt taget i betragtning ikke en specielt ambitiøst vision at have. DBU og de mange klubber bør kunne nå de 500.000 langt tidligere, hvis man formår at arbejde med især den voksne gruppe af meget fodboldinteresserede danskere, siger han.

Nej tak til dårlige spillere

I dag har dén gruppe stort set ingen steder at gå hen. Når man som voksen nybegynder går hen i en klub med ønske om at spille fodbold, vil man ofte indirekte få at vide, at man ikke er ønsket, fordi man ikke er god nok.

- Klubberne spiller turneringer med fokus på resultater, og spillerne skal derfor have et vist sportsligt niveau for at være med, siger Kasper Lund Kirkegaard.

I stedet søger de potentielle medlemmer måske over i den kommercielle fitness- og motionskultur, der gradvist også begynder at udbyde aktiviteter, som tidligere kun lå i foreningsregi.

Går efter medlemmerne

Ifølge Kasper Lund Kirkegaard er det blot et spørgsmål om tid, før vi se flere kommercielle udbydere af motionsfodbold, hvor alle kan være med.

Pointen er, at hvis DBU ikke formår at udvikle dette marked, så er der nok nogle andre aktører, der gør det.

I dag er især fodboldklubber oveni primært interesserede i at gøre noget for deres medlemmer for at fastholde dem.

Derfor kommer udviklingen sjældent indefra, fordi den nuværende kerne af medlemmer, som sidder på beslutningsprocesserne i klubberne, i forvejen er dem, der yder en indsats, og dem som er relativt tilfredse med tingenes tilstand, mener Kasper Lund Kirkegaard.

Find ud af hvad folk vil have

Hvis klubberne skal spille en større rolle i fremtidens idrætsbillede, bør fodboldklubberne begynde at kigge efter dem, der ikke er medlemmer i dag. Dem, som Kasper Lund Kirkegaard kalder 'dårlige fodboldspillere':

- Hvis man begynder at interessere sig for de dårlige spillere og spørger ind til, hvilke behov de har for at være med i et klubfællesskab, som foreningslivet er, så kan man blive meget klog på, hvad de forventer sig af deres idræt. Fx hvad træningen skal bestå af, hvorfor de ikke ønsker at spille kampe osv., siger han og efterlyser generelt en større lydhørhed over for efterspørgslen.

DBU sidder på et stort uudnyttet potentiale, for rigtig mange af vores børn både drenge og piger, har erfaringer med at spille fodbold, men blandt voksne er der tilsyneladende ikke plads til motionisterne, siger Kasper Lund Kirkegaard fra DIF. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Fodboldfitness - en begrænset succes

Tendensen i dag er, at voksne kræver en vis fleksibilitet, og DIF har sammen med DBU udviklet konceptet 'fodboldfitness' målrettet den gruppe og også med tanke på at appellere til kvinder.

I fodboldfitness spiller få spillere sammen på små baner, der er ikke mødepligt, man spiller korte halvlege og ikke er med i turneringer. Spilleformen skal være et alternativ til almindelig fodbold, hvor mange på forhånd vil være diskvalificeret på grund af niveau.

- Vi kan se, at fodboldfitness isoleret set har været en relativ succes i de klubber, der har taget den til sig, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Problemet har, lidt forenklet sagt, været, at der ikke er nok klubber, der har taget fodboldfitness-konceptet til sig.

- Selv om DBU har et rigtig godt produkt, er det jo ikke sikkert, at der er opbakning til det ude i klubberne. De aktive ledere i de lokale klubber har i frivillighedens logik altid ret til at synes, at det som DBU kommer med fra centralt hold ikke er et relevant koncept, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Ingen fornyelse med gamle ledere?

Hvorfor siger klubberne ikke bare ja til fornyelse med kyshånd, kunne man spørge?

Måske fordi det er de samme folk, der sidder som ledere i dag som for 10 år siden.

Mens der generelt i DBU er kommet flere klubber, medlemmer og trænere til, har man på ledersiden stort set det samme antal ledere i 2014 som i 2004.

- Vi har ikke data, der viser, om der ikke har været udskiftning blandt lederne i klubberne de seneste 10 år, men vi kan se, at antallet af ledere er fuldstændig det samme, siger Kasper Lund Kirkegaard.

DIF's hypotese er, også i forhold til andre undersøgelser, at det stort set er de samme ledere, der sidder der i dag, siger han.

Søsæt lederuddannelser

- Hvis det er de samme ledere, som sidder med de samme løsninger på nye problemstillinger, så det vil sige, at ledernes evne til at agere på et fodbold- og idrætsmarked, som er i vækst, ikke altid er tilstrækkelig, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Han opfordrer DBU til at søsætte flere lederuddannelser og nye rekrutteringstiltag, så der kan komme flere nye kræfter ind i klubbernes bestyrelseslokaler.

Der skal fornyelse ind i forhold til nye aktiviteter og i forhold til frivillige, der kan få nye ideer og skubbe på for udvikling.

Gå efter frivillige med potentiale

Rapporten dokumenterer også, at klubberne i stor stil baserer sig på frivillig arbejdskraft. Og tiden til arbejdet i klubben skal tages fra noget andet, og dét kan være ganske vanskeligt at få omprioriteret den tid, der er til rådighed, forklarer han.

En løsning kunne dog være at få foreningerne til at udvikle frivilligstrategier. Det vil sige en plan for, hvordan man ønsker at tiltrækker nye frivillige folk, der har mod på nye tiltag. Og så gå efter dem på en helt bevidst måde i stedet for i princippet at gå efter alle på samme tid.

- Vi kan eksempelvis se, at når forældrene også er medlemmer af en idrætsforening, er chancen for at få dem frivilligt engageret i en idrætsforening, markant større, end hvis de bare står på sidelinjen, mens deres børn spiller fodbold, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Facebook
Twitter