Dinosauren 'Misty' skal bo i København

Privat fond betaler for gigantisk ikon til det kommende naturhistoriske museum.

Misty har så lang hale, at vi desværre ikke kan vise hele halen på billedet. Der mangler stadig penge til at bygge det nye naturhistoriske museum for. Derfor undersøger man lige nu muligheden for at opstille Misty i eksisterende rum og bygninger. (Foto: Raimund Albersdoerfer © Statens Naturhistoriske Museum)

Mange børn kender tegnefilmene 'Landet for længe siden' med dinosaur-ungen Lillefod og hans venner. Lillefod hører til dinosaur-arten 'Diplodocus longus' - bedre kendt som langhals.Om nogle år kan børnefamilierne hilse på en ægte langhals med navnet 'Misty' på det nye naturhistoriske museum, som man håber at kunne bygge i København.For to uger siden købte Statens Naturhistoriske Museum i København hemmeligt Misty på en auktion i London. Og nu går man så ud med nyheden.

Et ikon sammen med hvalernePrisen for det kæmpemæssige fossil er 4,3 mio. kr., og pengene stammer fra Det Obelske Familiefond.

- Museet har gjort et kup. Sammen med museets enestående samling af havets kæmper - hvalerne - bliver Misty et ikon i Statens Naturhistoriske Museums kommende udstillinger ved Botanisk Have.Det siger rektor Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet, som museet hører under.Et næsten komplet skeletDer findes kun ganske få tilsvarende ægte og næsten komplette skeletter af Diplodocus longus udstillet på museer rundt om i verden.Misty blev fundet ved et tilfælde af to børn i 2009 i staten Wyoming i USA i nogle udgravninger, som deres far, den tyske palæontolog Raimond Albersdörfer, var i gang med.

Tidsplanen er...Københavns Universitet har endnu ikke fundet alle pengene til at bygge Statens Naturhistoriske Museum for.- Og derfor undersøger vi muligheden for at opstille Misty i eksisterende rum og bygninger, siger Morten Meldgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum til dr.dk/viden.Dinosaueren var udstillet i en lagerhal i forbindelse med auktionen i England. Og den skal nu skilles ad, pakkes ned og sendes til Danmark inden for et par måneder.

Den tyske palæontolog Raimond Albersdörfer og hans to sønner under udgravningerne i Wyoming i USA i 2009 (© Statens Naturhistoriske Museum)
Facebook
Twitter