Dinosaurernes død gav frøerne fremgang

Masseudryddelsen, der for 66 millioner år siden udslettede trefjerdedel af livet på jorden, gav frøerne plads til at udvikle sig.

Den rødøjede løvfrøs forfædre har formentlig fået deres store gennembrud i forbindelse med masseudryddelsen af dyr og planter for 66 millioner år siden. (Foto: OSWALDO RIVAS © Scanpix)

Masseudryddelser er en form for biologisk lotteri: Flertallet taber, men nogle få vinder den store præmie og overlever i en verden med færre konkurrenter.

Frøerne ser ud til at have trukket ét af de længste strå i forbindelse med masseudryddelsen, der blandt andet tog livet af dinosaurerne for 66 millioner år siden. Det viser en ny undersøgelse af frøernes udvikling, der er offentliggjort i Proceedings of the Nactional Academy of Sciences (PNAS).

Det overraskede forskerne, at 88 procent af de nulevende frøarter, herunder alle løvfrøer, ser ud til at være opstået på samme tid – nemlig efter det voldsomme meteornedslag, der udslettede trefjerdedele af plante- og dyrelivet på kloden.

Forskerne har analyseret arvemassen fra 300 arter og udviklet et stamtræ, der viser frøernes historiske udvikling, og hvordan forskellige frøarter er beslægtede.

Undersøgelsen viser, at antallet af frøarter er eksploderet efter masseudryddelsen. Flertallet er ikke opstået for 200 millioner år siden, som man tidligere har troet.

Frøerne har tilsyneladende været i stand til at drage fordel af udryddelsen af skovene og har været gode til at tilpasse sig de nye omgivelser.

Resultaterne af studiet kan desuden bidrage til at forklare, hvorfor frøer, som geografisk lever langt fra hinanden, er så tæt i familie. Det hænger formentlig sammen med, at tre overfamilier har udviklet sig stort set samtidig.

Facebook
Twitter