Akvarelfarver, pensler og malerlærred, sort tus og hvidt papir samt masser af ord i naturvidenskabelige tekster fylder dagen for ph.d.-studerende Ditte Høyer Engholm.

Hun er molekylærbiolog og ansat på Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet og tilknyttet Visualiseringslaboratoriet. Hendes forskningsprojekt kombinerer kunst og naturvidenskab, idet hun med hjælp af malerier skal forklare kompliceret viden omkring pneumokokker, bakterien som oftest giver lungebetændelse.

Samtidig har hun aftalt med sin vejleder, at hun som en slags dagbog fra forskerlivet også lader sin sorte stregfigur (der forestiller hendes selv) sætte ord på dagens dont i en tegneserie, hun lægger på Twitter, Instagram og projekthjemmesiden.

Otte malerier om lungebetændelsesbakterier

Ditte Høyer Engholms naturvidenskabelige ph.d.-projekt må betegnes som atypisk med sammensmeltningen af kunst gennem malerier og tegneserier samt naturvidenskab. Og hvor det visuelle træder i stedet for de sædvanlige videnskabelige tekster, som ph.d.-studerende løbende publicerer.

Lad os begynde med malerierne.

Ditte Høyer Engholm skal ved hjælp af otte akvareller præsentere videnskabelige data på en ny måde omkring lungebetændelsesbakterien, der er skyld i hundredtusinder dødsfald hvert år rundt i verden.

Bakterie forstørret to millioner gange

- I over 100 år har man forsket en hel masse i pneumokokker, og nogle af de data er aldrig blevet visualiseret sammen. Jeg vil gerne lave et helt nyt billede af, hvordan data kan kobles sammen i et videnskabeligt billede så nøjagtigt som muligt, siger hun til DR Viden.

Derfor går en stor del af Ditte Høyer Engholms arbejde med at læse naturvidenskabelige tekster og omsætte ordene og sammenhængen mellem bakteriernes proteiner til billeder med otte udvalgte udsnit af bakterien, som skal repræsentere forskellige historier om dens biologi, forstørres to millioner gange og farvelægges med akvarel.

Hun skal gennem artiklerne finde ud af, hvilke proteiner, det vil sige de funktionelle enheder, der er en i celle - som hun skal bruge for at fortælle, hvad der sker. Fx hvordan bakterien med sine egenskaber optager DNA fra sine omgivelser for at få nye egenskaber til lettere at komme udenom effekten af den vaccine, som man bruger i dag.

- Malerierne skal vise, hvor meget man faktisk ved om pneumokokker. De skal være med til at vække interesse for feltet, så vi har mulighed for at fortælle folk, at vaccination, god hygiejne og hurtigt behandling med antibiotika kan redde ufattelig mange menneskeliv - hvert år, siger Ditte Høyer Engholm.

Forstår sammenhængen – tegningen er sværere

Det kan virke sært for os udenforstående at forstå, hvorfor en molekylærbiolog skal male, men det giver ifølge Ditte Høyer Engholm netop mening.

- Jeg har gennem studiet på Science en naturvidenskabelig baggrund, så jeg rent faktisk forstår hvordan tingene hænger sammen videnskabeligt. Det vanskelige for mig er at finde ud af at vise det på en måde, så man forstår det, siger hun.

Når de otte malerier er færdige, skal de med på en udstilling, hvor man sætter fokus på videnskaben i kunsten, og på hvor lidt der skal til for at bekæmpe sygdomsbyrden fra pneumokokker.

150 tegneserier om forskerlivet

Tegneserierne giver som nævnt tidligere derimod et øjebliksbillede af forskerlivet på kontoret og hjemme.

Ditte Høyer Engholm begyndte på dem i februar og har indtil nu tegnet omkring 150 tegneserier. Og hun bliver ved frem til afleveringen af ph.d.-afhandlingen i januar 2017.

Mange af stregerne viser samarbejdet med andre forskere.

- Fx en dag, hvor jeg sidder og laver en skitse til det testmaleri, som egentlig er begyndelsen på mit projekt, kommer en af mine medvejledere hen og siger: Er det meningen, at det dér skal være DNA? Og det var det, men det lignede åbenbart ikke. Så selv om jeg skal være eksperten, har jeg brug for hjælp udefra, og en tegneserie viser på en humoristisk måde, hvordan processen frem mod et færdigt projekt foregår, siger hun.

Vil gerne nå mennesker uden for forskermiljøet

Hun har i et stykke tid lagt dem på Twitter med hashtagget #forskerliv og på projekthjemmesiden, ligesom Aarhus Universitet ind imellem trækker dem ind på dets twitterkonto.

Men hun synes stadig, at forummet er lidt snævert, for hun vil gerne nå mennesker, der ikke færdes i forskermiljøet. Siden torsdag har hun derfor også lagt dem på Instagram.

- Det betyder meget for mig, at folk ved, at det er et arbejde, som jeg brænder for ligesom andre brænder for deres arbejde. Jeg vil gerne have, at folk forstår, hvad jeg laver på en lidt mere jordnær måde. Når jeg fortæller, at jeg er ph.d.-studerende og forsker i det her, så virker det som om, at folk lukker af, fordi de ikke forstår, hvad det er, og ikke tør spørge til ind til det, siger Ditte Høyer Engholm.

- Så tegneserierne skal være en øjenåbner for folk, så de tør stille umiddelbare spørgsmål til min forskning, selv om de måske selv tror, at det er dumme spørgsmål. For de umiddelbare spørgsmål er overraskende og oftest sjovest at svare på og tankevækkende, siger hun.