Dyrk grøntsager overalt i halmballer

Er din jord ikke egnet til at dyrke grøntsager i, så prøv i stedet med hø- eller halmballer til foråret.

Du kan sagtens lave en køkkenhave, selvom du kun har en baggård til rådighed. Eller hvis du bor et sted, hvor jorden ikke egner sig til at dyrke gulerødder, ærter og andre spiselige sager i.

Og selvom metoden langt fra er ny, er der alligevel ny inspiration at hente til næste sæson i bogen 'Køkkenhaver i halmballer' af Joel Karsten, der blev udgivet tidligere på året.

Eva Amdisen prøvede for første gang at dyrke i halmballer i sommer. Og selvom det ikke er alle afgrøderne, der er lykkedes, så synes hun, det har været en succes.

- Jeg har gulerødder, pastinakker og kål. Der er porrer, rødbeder og kartofler. Og kartoflerne har virket fantastisk. I drivhuset har jeg haft agurker, tomater, peberfrugter og chili. Og vi har aldrig haft så mange tomater og agurker før, fortæller hun i Natursyn på P1.

Sæsonen er ved at være slut i Eva Amdisens halmballehave. (Foto: Dorte Dalgaard)

Arbejdsfri metode... Næsten

Når du dyrker grøntsager i halmballer, er det eneste haveredskab, du ifølge Joel Karsten har brug for en planteske. Der er nemlig ingen jord at forberede, ingen ukrudt at luge og så videre. Men det kræver nu alligevel lidt, hvis du spørger Eva Amdisen.

- I bogen beskrives det jo, hvordan det næsten er arbejdsfrit. Og det er det ikke, vil jeg sige. For det første vejer halmballerne jo lidt at sætte op. Og så skal der monteres en siveslange og der skal gødes og der skal vandes. Og så er der altså også lidt ukrudt, selvom det er nemt at tage sig af, forklarer hun.

Sæsonen er ved at være slut i Eva Amdisens halmballehave. (Foto: Dorte Dalgaard)

En gammel metode der virker

Lars Lund er havejournalist og husker, hvordan man i 60erne dyrkede grøntsager på næsten samme måde, som du kan læse om i Joel Karstens 'Køkkenhaver i halmballer'.

- Efter at have set produktionsvirksomhederne benytte halmballer sidst i 1950erne, så begyndte folk på at dyrke i halmballer i deres væksthuse i 1960erne. Men det var lidt mere kompliceret, for vi gravede halmballerne ned i jorden og lavede nærmest en slags balje, der så blev fyldt op med vand, så de tog vand ind. Men ellers er processen egentlig den samme. Og det var også kendt i Danmark, at man kunne dyrke i halmballer ude i haverne, fortæller Lars Lund.

Vær opmærksom på ballerne

Joel Karsten anbefaler, at man dyrker sine grøntsager i halmballer. Men på grund af kemisk stråforkortere og ukrudtsmidlet Roundup, der kan være tilført halmen, mener Lars Lund, at det er mere hensigtsmæssigt at brug høballer til sin køkkenhave, hvis man da ikke er at så heldig at kunne finde økologiske halmballer.

- Kornmarker bliver jo blandt andet behandlet med stråforkortere, et hormonmiddel, som påvirker planters vækst og som også kan give misdannede planter. Nu er det ikke særligt udbredt i Danmark at bruge hormonmidler, men man skal i hvert fald spørge, der hvor man køber sit halm, mener havejournalisten.

Noget andet Lars Lund mener, man skal være opmærksom på er, at meget halm er behandlet med ukrudtsmidlet Roundup.

- I Danmark er det meget almindeligt, at man ti dage før høst giver Roundup til kornet, hvilket gør, at det modner hurtigere. Så får man friske halmballer, så er det altså fyldt med Roundup. Sundhedsmæssigt gør det ikke noget, Roundup bliver ikke optaget i planten, så det er skadeligt for os, men ukrudtsmidlet er med til at ødelægge bakterielivet i halmballen, hvilket jo netop er det, der gør halmballerne så gode at dyrke i.

Facebook
Twitter