Efter DR3's test: Puster samfundet til unges sygdomsangst?

DR3 har spurgt til seernes helbredsangst, og svarene overrasker en læge fra programmet ’LIVE fra tarmen’.

Mandag aften var Thomas Skov og Emil Thorup hovedpersoner i ’Live fra tarmen’ på DR3, hvor de i liveprogrammet gennemgik forskellige undersøgelser, mjavede lidt undervejs, udbrød lettelsens suk og talte med læger blandt andre Imran Rashid (til højre på fotoet) om symptomer og frygten for sygdomme, og hvordan man håndterer frygten. De talte også om, hvor meget man overhovedet har lyst til at vide om sig selv og sit helbred. (Foto: DR Videnskab © DR videnskab)

Mandag aften kom vi tæt på de to DR3-værter Thomas Skov og Emil Thorups frygt for sygdomme.

I programmet ’LIVE fra tarmen’ gennemgik værterne forskellige helt normale undersøgelser, som mennesker dagligt skal igennem, hvis der er mistanke om sygdomme.

De fik også testet deres gener for risikoen for 15 kræftsygdomme og om de led af helbredsangst – det vil sige, om de var så påvirkede af frygten for at blive syge, at det er en psykisk lidelse.

Samtidig bad DR3 med et spørgeskema folk vurdere deres egen helbredsangst. Da tallene blev gjort op aftenen efter, havde 2115 svaret på testen på nettet.

Svarene tyder på, at samfundet taler sygdomme 'op' i stedet for 'ned', og at man skal kigge nærmere på unges opfattelse af sundhed og symptomer, mener Imran Rashid, der er speciallæge i almen medicin og deltog i programmet.

Ikke videnskabelig test

DR3’s test bygger på Whiteleys test, som sundhedsvæsenet internationalt bruger for at få en fornemmelse af, om folk lider af helbredsangst.

Testen her kan ikke anvendes videnskabeligt, blandt andet fordi den rammer skævt – 67, 99 procent af deltagerne er kvinder, og 57,62 procent at deltagerne er mellem 16 og 30 år.

Selv om undersøgelsen ikke er videnskabelig, bekræfter den dog alligevel en tendens, som man allerede kender til, nemlig at kvinder oftest er mere fokuseret på kroppen og på symptomer, mener Imran Rashid.

Det er især fordi ting som det at have menstruation aftvinger et vist behov for at 'lytte' til, hvordan kroppen agerer mindst en gang om måneden.

- Derfor søger de måske i højere grad læge, end mænd som lidt af det man populært kalder Tarzan-syndromet, og som i højere grad vil undertrykke deres symptomer, i forventning om at det nok går over, siger Imran Rashid.

Man ved kun lidt om unges risikoopfattelse

Selv om programmet blev sendt på DR3 og formentlig har fanget et yngre publikum, peger lægen på, at det er interessant, at det især er yngre mellem 16 og 30, der har svaret.

Og samlet svarer 62,5 procent af alle, at de er lidt, meget eller rigtig meget bange for sygdomme.

- Vi ved generelt ikke så meget om de yngres sygdomsopfattelse, fordi de så relativt sjældent besøger lægen, så det er interessant at få et indblik i, hvordan de tænker – i forhold til forståelse af egen krop og symptomer – og især hvordan medierne påvirker de unges sygdomsopfattelse, siger Imran Rashid.

Samfundet har stort fokus på sygdomme

De 62,5 procent er påfaldende, men det er formentlig ikke et udtryk for hypokondri. Imran Rashid mener, at det er udtryk for, at samfundet har for stor fokus på sygdomme frem for på sundhed.

- Altså at man taler helbred ’op’ i stedet for at tale helbred ’ned’. Er man altid lidt syg og håber på at blive rask, eller er man som udgangspunkt rask og bare ved, at man skal reagere på symptomer, eller hvis man føler sig syg? siger Imran Rashid.

Bekymringsindustrien blomstrer

Han mener, at samfundet puster til folks grundlæggende angst for at dø på den ene eller den anden eller den tredje måde.

Han henviser til, at der er bundet voldsomt store kommercielle interesser op på den frygtbaserede industri.

Der bliver omsat for flere milliarder kroner om året både inden for medicinalindustrien og inden for et hav af patientforeninger, der har en interesse i, at lige deres sygdomme skal i fokus i samfundet.

Pas på-uger

- Om efteråret skal vi bekymre os om kræft på grund af den landsdækkende knæk cancer-uge, om foråret for hjertet fordi der er hjerteuge, og i november skal mænd bekymre sig om prostatakræft på grund af den landsdækkende kampagne, siger Imran Rashid.

- Selvfølgeligt skal der være fokus på tidlig opsporing af alle disse forfærdelige sygdomme, men måske skulle man også – som en af mine kolleger lidt i spøg og lidt i alvor foreslog på et tidspunkt - lave en patientforening for raske, der kunne tale deres sag, siger han.

- For det er som om, at man året rundt skal gå og vogte sig for den ene, den anden eller den tredje sygdom i stedet for bare at slække på den frygt og leve livet, siger Imran Rashid.

En af grundreglerne må være, at hvis man føler sig rask, er sandsynligheden for at man er rask, temmelig stor. Og man skal huske, at der rent statistisk set er flere raske mennesker end syge mennesker, siger lægen.

Unge vokser op med fokus på sygdomme

DR3’s test blev annonceret undervejs i 'LIVE fra tarmen', på DR3’s Facebook-side og på dr.dk. Spørgsmålet er, om man på den måde især rammer mennesker, der faktisk er bekymrede i forvejen?

Måske er det en bekræftelse af, at folk vil teste, om de er bekymrede osv., når de føler sig bekymrede. Men samtidig får vi indblik i en gruppe menneskers adfærd, der normalt ikke følger sådanne programmer om helbred, mener Imran Rashid.

- Det er interessant, og det er i hvert fald noget, som jeg synes bør undersøges nærmere. For har vi i virkeligheden en yngre generation, som bliver meget påvirket af medierne og samfundets fokus på sygdomme? siger han.

- Hvis unge mennesker vokser op med, at de konstant skal bekymre sig for sygdomme, så påvirker det de unges selvopfattelse – og skubber til deres skrøbelighed og mentale robusthed, siger Imran Rashid.

​Tanken med ’Live fra tarmen’

’Live fra Tarmen’ skal oplyse danskerne om forskning og behandlingsmetoder inden for det danske sundhedsvæsen.

Undersøgelserne af værterne skal fortælle om sundheds- og behandlingsdebatterne på en måde, som mange danskere kan forholde sig til. Udsendelsen skal bryde tabuer og unødigt frygt for kikkertundersøgelser med mere.

Behandlingerne på Herlev Hospital er foretaget uden for normal åbningstid, og forlænger ikke behandlingskrævende patienters ventetider.

Forskerne i programmet har prioriterede projektet, som en del af deres normale formidlingsforpligtigelse over for befolkningen.

Facebook
Twitter