Som mennesker er vi udstyret med en stor hjerne, som er indrettet til at kunne tænke over fremtiden.
Det gør vi bl.a. ved at bekymre os, hvilket kan være en måde at planlægge og forberede os på fremtiden. Bekymring kan derfor hjælpe os med at håndtere forskellige udfordringer.
På den måde kan bekymringer være godt og hjælpe os med at overleve.
Bekymring en altså grundlæggende en god ting, når det hjælper os med at overkomme udfordringer og yde en ekstra indsats.
Det forklarer ledende psykolog og klinisk lektor på forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser ved Aarhus Universitet og forsker i helbredsangst, Lisbeth Frostholm.
Bekymringerne tager dog af og til overhånd og begrænser os i vores hverdag. Og så går bekymringerne fra at være sunde til at være usunde.
Men du kan selv gøre meget før det går så galt.
Det kan du gøre for at afhjælpe bekymringer
Her er Lisbeth Frostholm 5 råd til mindske dine bekymringer:
- 1
Spørg dig selv, om du kan handle på bekymringerne? Hvis du især bliver sygdomsbekymret, når du ikke får sovet nok, kan dét være en god idé at lave nogle ændringer i dine soverutiner.
- 2
Øv dig i at genkende bekymringerne, acceptere at de er der lige nu og så arbejde med at skubbe dem mere til side.
- 3
Tag en pause fra bekymringerne. I stedet for at blive hjemme og aflyse aftaler, fordi du er bekymret, så skal du gøre noget, du gerne vil - også selvom du har nogle bekymringer. Det kan være sport, være sammen med venner eller noget tredje.
- 4
Giv dig tid til at bekymre dig ved f.eks. at skrive dine bekymringer ned, bare til dig selv. For så kan det være nemmere at gøre noget andet og mere interessant bagefter.
- 5
Kig på, om det du gør, nu også hjælper dig – også i mere end bare 5 minutter. Hvis du er bekymret om sygdomme, så kan det være, du søger på nettet. Der kan det være en god idé at spørge dig selv, om det hjælper. Det kan jo være, det bare gør dig mere bekymret, og så er der jo ingen grund til at fortsætte med det.
Bekymringer kan give symptomer
Hver femte danske bekymrer sig i høj grad over sit helbred, og det kan ende i en ond cirkel, fordi bekymringer aktiverer vores kamp/flugt-system. Det vil sige, at de gør os bange, og dermed forbereder vores krop på om vi skal kæmpe eller flygte, og det kan fremkalde flere symptomer.
- Hvis jeg f.eks. er bekymret over, om en klump i halsen kan være tegn på kræft, så kan det gøre, at jeg begynder at føle mig lidt svimmel, hjertet begynder at banke lidt mere og der kan komme sitren i arme og ben. Så er der faktisk flere symptomer, som kan fodre bekymringerne. Det kan blive en ond cirkel, fordi bekymringerne kan fremkalde flere symptomer, som man så kan bekymre sig over, siger Lisbeth Frostholm.