Elon Musks nye Mars-raket: Plads til 100 charter-rejsende

SpaceX’ næste løfteraket og rumskib skal gøre menneskeheden i stand til at rejse mellem planeterne. Første stop er en koloni på Mars - engang i 2020'erne.

Elon Musk, manden bag SpaceX og luksuselbilerne Tesla, er en visionær mand. Her fortæller han på rumfartskonferencen International Astronautical Congress i Mexico om planerne for rejser ud i solsystemet. (Foto: Tom Kimmell © Tom Kimmell)

De delegerede til rumfartskongressen IAC i Guadalajara i Mexico fik tirsdag præsenteret et rumfartøj, hvis størrelse og evner aldrig er set før. Det skete, da Elon Musk fra SpaceX indtog scenen på kongressens hovedsal og præsenterede designet for hvad han kalder Interplanetary Transport System.

Med sine 122 meters højde, 51 raketmotorer og en evne til at sende 550 tons i kredsløb om Jorden, overgår Mars-raketten selv den største raket, der nogensinde er fremstillet - måneraketten Saturn V.

Elon Musk understregede i sin præsentation, at fartøjet, der består af en løfteraket og et rumskib, har et helt andet formål end at sende astronauter på et par dages ekskursioner til Månens overflade.

Se hele Elon Musks præsentation her:

Koloni på den røde planet

Rumskibet på toppen af løfteraketten er designet til at kunne fragte 100 passagerer til Mars ad gangen.

Med evnen til at sende så mange mennesker på en rejse mellem planeterne, vil Elon Musk gøre det muligt at etablere en koloni på den røde planet.

- Hvis menneskeheden bliver på Jorden, er det sikkert at vi uddør på et tidspunkt, så derfor mener jeg, det er nødvendigt at mennesket udvikler sig til en art. der kan bo på flere planeter, siger Elon Musk.

- Jeg tror vi kan have en levedygtig civilisation på Mars om 40-100 år, forklarede Elon Musk og tilføjede, at han regner med, at de første passagerer sætter kurs mod den røde planet engang i 2020'erne.

Billet til Mars for 930.000 kroner

Elon Musk er langtfra den første med fremtidsvisioner, hvor menneskeheden med lethed rejser mellem solsystemets planeter.

Bemandede missioner til Mars har længe været et mål for eksempelvis NASA. Forskellen ligger imidlertid i, at SpaceX vil reducere omkostningerne for rumfart drastisk, så alle og enhver har råd til at blive kolonister på Mars.

Hans nye rumskib er derfor ikke designet til astronauter, men til almindelige mennesker. Og en tur til Mars skal koste blot 930.000 kroner per person – en brøkdel af NASA’s budget for en bemandet mission til Mars.

Elon Musk, manden bag SpaceX og luksuselbilerne Tesla, er en driftig mand. Her fortæller han på rumfartskonferencen International Astronautical Congress i Mexico om planerne for rejser ud i solsystemet. (Foto: Tom Kimmell © Tom Kimmell)

Genanvender raket og rumskib

Ligesom SpaceX’ Falcon 9-raket er Mars-rumskibets løfteraket i stand til at vende tilbage til Jorden og lande igen.

Faktisk kan den lande på selvsamme affyringsplatform, den tog af sted fra. Det gør det nemmere at fylde nyt brændstof på tankene og lave flere opsendelser lige efter hinanden. Samtidig bidrager det til den lave pris per person.

Også rumskibet skal genbruges. I kredsløb over Moder Jord får den fyldt sine tanke med brændstof op af tre til fem tankskibe, der opsendes fra Jorden. Så tænder det motorerne og drager til Mars.

Se hvordan transporten fra Jorden til Mars skal foregå:

Op til 150 dages rejse - med livet som indsats

Rumskibet er aerodynamisk designet, så den kan trænge igennem Mars’ atmosfære, men den lander som en raket med snuden pegende op imod himlen.

Modsat NASA vil Elon Musk ikke bruge faldskærme under landingen. I stedet skal raketmotorerne sørge for, at passagerne når sikkert ned til overfladen.

Fartøjet har en kapacitet til at lande 450 tons på Mars, og turen kan tage imellem 80 til 150 dage.

- For at få overbevist folk om at tage til Mars, skal det være sjovt og spændende. Det må ikke føles trangt og kedeligt. Passagererne kan spille spil i vægtløshed, flyve rundt, og der kommer til at være film og en restaurant, fortalte Elon Musk.

Samtidig understregede han, at især de første ture vil være farlige, og passagerne ombord skal være beredte på at dø, hvis noget går galt.

Mars som tankstation

Interplanetary Transport System bruger ikke Merlin-motorerne, som SpaceX fremstiller lige nu til deres Falcon 9-raket.

I stedet har virksomheden udviklet en hel ny raketmotor, Raptor, der bruger metan som brændsel.

SpaceX har for nyligt testet Raptor, og den har både 3 gange så stor løfteevne og en bedre effektivitet end Merlin-motoren, som bruger raffineret flybrændstof.

'Jernbane' mellem Jorden og Mars

Men effektivitet og løfteevne er ikke den primære grund til Elon Musks valg af en raketmotor der bruger metan som brændsel.

Valget skyldes derimod, at det er muligt at fremstille metan på Mars. Ved hjælp af det, der kaldes Sabbatier-processen, kan vandis og kuldioxid omdannes til metan. Mars’ atmosfære består primært af kuldioxid, og NASA’s robotter har vist, at der er vandis lige under den røde overflade.

Med Mars som tankstation, kan rumskibet vende tilbage til Jorden og hente flere Mars-kolonister. På den måde vil SpaceX have lavet en slags jernbane mellem den røde og den blå planet (Mars og Jorden), hvor det vil være både nemt og billigt at pendle frem og tilbage mellem planeterne.

- Hvis der skulle være nogen, der fortryder at have taget til Mars, kan de sagtens komme tilbage til Jorden, for vi har alligevel brug for at genbruge rumskibet, forklarede Elon Musk.

Her forestiller SpaceX sig, at rumskibet er landet på Enceladus, den sjettestørste måne ved Saturn. (Foto: SpaceX © SpaceX)

På rejse gennem hele solsystemet

Perspektiverne i et rumskib, der kan bruge himmellegemerne som tankstation, er større end Mars.

Elon Musk viste illustrationer af fartøjet på Jupiters måne Europa og i kredsløb om Saturn.

- Vi kan rejse til alle planeterne i solsystemet, selv ud til Pluto og Oort-skyen, fortalte Elon Musk.

Rejser til de yderste planeter vil kræve, at rumskibet tanker op undervejs, men da den allerede er designet til det formål, kan Mars-raketten altså meget mere end at tage til Mars.

Begejstring fra publikum og danske delegerede

Elon Musk modtog flere klapsalver under oplægget og en stor applaus da han rundede af.

Blandt publikum var også to danskere; René Fléron fra DTU Space og Andreas Winther Rousing der læser til ingeniør på Princeton University. De to danskere hæftede sig særligt ved Elon Musks tilgang til at kolonisere Mars.

- Han har en meget ligefrem tilgang til tingene. Det skal være simpelt og det skal virke. Det er jeg meget stor tilhænger af, bemærker René Fléron.

- Han skærer ind til benet og ser på de fysiske begrænsninger og siger; det er dem, vi skal overkomme. Hvis vi overholder fysikkens love, er det i princippet muligt. Det er det, der gør hans præsentation fantastisk, tilføjede René Fléron.

- Elon Musk løber 400 kilometer i timen, og så kan det godt være, man sidder tilbage med indtrykket af, at det her er helt vanvittigt og science-fictionagtigt. Men han har leveret før, og han kan levere igen. Det er totalt inspirerende, tilføjer Andreas Winther Rousing.

Thomas Schumann deltager på rumfartskongressen, og i de kommende dage kan du her på DR Viden læse flere artikler fra Mexico.

Facebook
Twitter