Tema Hacking

I gamle dage var pacemakere store og tunge. Lægerne skulle endda justere dem med skruetrækkere, som blev stukket ind under huden.

Der er også et eksempel fra begyndelsen af 1980erne, hvor en amerikansk patient selv valgte at gøre det. Ingen grund til at besøge lægen, mente han åbenbart.

Hvad er en pacemaker og ICD?
  • En pacemaker er en lille computer, der kan overtage den elektriske impuls i hjertet, hvis hjerterytmen bliver langsom.
  • Pacemakeren ligger under huden lige under kravebenet. Den bliver indopereret under lokalbedøvelse.
  • Pacemakeren er lille og den bruger batterier. Den overvåger hele tiden hjertets elektriske aktivitet. Hvis hjerterytmen bliver langsom, så sender den elektriske impulser til hjertet, så det trækker sig sammen.
  • De impulser kan man ikke mærke. På samme måde som vi heller ikke kan mærke hjertets normale elektriske impulser.
  • En ICD er en mere avanceret pacemaker, der også kan give elektriske stød, der genstarter hjertet. De stød kan være utroligt smertefulde.
  • I gennemsnit holder en pacemaker cirka ti år. En ICD holder omkring seks-syv år.

Kilde: Hjerteforeningen

I dag behøver hjertelægerne ikke at tage skruetrækkeren op af værktøjskassen. Nu kommunikerer lægen med patientens pacemaker gennem trådløs teknologi.

Men det giver også problemer. For dermed kan hackere få adgang til den lille computer, der sidder tæt på hjertet og få kontrol med den.

I teorien i hvert fald.

- I forhold til alle andre farer, der truer hjertesyge patienter, så er det her noget, der er blæst helt ud af proportioner, siger Jens Brock Johansen, der er overlæge og kardiolog på Odense Universitetshospital.

Hacker vicepræsidentens pacemaker

I 2013 gik terrorister i tv-serien Homeland i gang med at hacke den amerikanske vicepræsident og hans pacemaker for at give ham hjertestop.

De seneste måneder har der også været utallige historier fra den virkelige verden om, at en amerikansk fabrikant har tilbagekaldt 500.000 pacemakere, fordi apparaterne var sårbare for hacking.

Verdens første prototype til en pacemaker var canadisk og fra 1946. Den blev testet på en hund. Og den fungerede ikke. (© National Research Council of Canada)

Men indtil videre er det kun i fiktion og tv-serier, at nogen har hacket en pacemaker eller en ICD, som man kalder de mere avancerede typer.

- Det er endnu ikke lykkedes aktivt at hacke en ICD eller en pacemaker. Der er nogle teoretiske overvejelser, hvor man sandsynliggør det, men det er aldrig sket i virkeligheden, siger Jens Brock Johansen.

En pacemaker er en lille computer, der kan overtage den elektriske impuls i hjertet, hvis hjerterytmen bliver for langsom. En ICD er en anden og mere avanceret type, der også kan give et elektrisk stød, hvis hjerterytmen bliver faretruende hurtig.

Hackere og profit

Heller ikke Jens Myrup Pedersen, der er lektor på Institut for elektroniske systemer ved Aalborg Universitet, mener, at personer med pacemakere eller ICD bør bekymre sig om hacking.

Men Jens Myrup Pedersen tror, at apparaterne på et tidspunkt vil blive mål for hackerangreb. For hackere som dem, der sidste år var med til at angribe eksempelvis det britiske sygehusvæsen, gør det for profit og penge, siger Jens Myrup Pedersen, og derfor vil de også interessere sig for pacemakere, der bliver forbundet til internettet.

Den problematik fortæller den norske sikkerhedsforsker Marie Moe, der selv har en pacemaker, også om i Hypokonder på P1 og denne uges Temalørdag på DR2, der handler om hacking.

Verdens første pacemaker

Arne Larsson var 43 år gammel, og han var ved at dø. Hjertet var tæt på at give op.
Det var i 1958, og dengang var der kun stationære pacemakere, der var store som møbler, og som patienten kun skulle være koblet op på i kortere tid.
Det vil sige - lægerne på Karolinska Institutet havde udviklet en lille pacemaker, der kunne indopereres i hjertet.
Pacemakeren var ikke godkendt af Medicinalstyrelsen. Det var et eksperiment, men Arne Larsson havde ikke noget at tabe.
Larsson kom på operationsbordet. Og dermed blev han den første i verden, som fik en pacemaker.
Den holdt i øvrigt kun nogle få timer. Men i alt fik Larsson 25 pacemakere i sit liv. Han døde af hudkræft i 2002, da han var 86 år gammel.

Men lige nu er der stort set ingen reel risiko for, at ens pacemaker eller ICD bliver hacket. Og før man ønsker sig tilbage til tiden, hvor man selv kunne rode i apparatet med en skruetrækker, er det vigtigt at se på den nye teknologi og opveje fordele og ulemper mod hinanden, siger eksperter.

Pacemaker sender besked til læge

- Den her type teknologi giver bedre overvågning af patienten, og der er færre indlæggelser og færre lægebesøg, hvilket giver større livskvalitet, siger Jens Myrup Pedersen.

Jens Brock Johansen siger:

- Patienten føler sig ikke så meget som patient længere.

Jens Brock Johansen fortæller, at der for få år siden ofte var kontroller hver 3-6 måned, men at det nu sker langt sjældnere, fordi pacemakeren kan sende beskeder til lægen, som dermed kan komme hurtigere i kontakt med patienten og afhjælpe de problemer, der måtte være.

Det er klare fremskridt fra dengang, hvor man selv kunne hacke sin pacemaker med en skruetrækker.

Flere danskere får pacemakere

I Danmark er der i dag cirka 40.000 personer, som bruger ICD eller pacemakere. Og der bliver stadigt flere.

Fra 2005 til 2015 er antallet af pacemakere steget med 43 procent. Den stigning vil fortsætte i de kommende år.

Det er der flere grunde til, siger Rikke Esberg Kirkfeldt, der er læge på Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

- En af de vigtigste årsager er, at vi som befolkning bliver ældre, så flere får også problemer med hjerterytmen og behov for pacemaker, siger Rikke Esberg Kirkfeldt.

Samtidig lever folk med pacemaker generelt længere, fordi teknologi og behandlingsmuligheder er blevet bedre.

Der er også flere grupper af patienter, som man har opdaget får gavn af behandling med pacemaker.

Infektioner og løse ledninger

Selvom lægerne får mere erfaring, viden og bedre teknologi, er der stadig risici ved at give en person en pacemaker eller ICD.

- Overordnet er der cirka en ud af ti, som får komplikationer efter en operation. Jo mere avanceret pacemaker, jo større er risikoen for komplikationer, fortæller Rikke Esberg Kirkfeldt.

Et af de mest almindelige problemer er, at patienten skal opereres igen efter få måneder, fordi en ledning i hjertet har løsnet sig og skal sættes fast igen.

En af de mere alvorligere men langt sjældnere komplikationer er infektioner.

Og endelig er der også risikoen for at dø. Men den er lille, fortæller Rikke Esberg Kirkfeldt.

-Der går flere år imellem, at det sker. Det er ekstremt sjældent og typisk er det meget syge patienter. En opgørelse for nogle år siden viste, at det er 1 ud af 30.000, der døde, siger Rikke Esberg Kirkfeldt.

Bange for stød

Så for at opsummere. Risikoen for at få hacket sin pacemaker er ekstremt lille. Den eksisterer stort set ikke i dag.

Samtidig er apparaterne blevet mindre og teknologien mere avanceret, så man sjældnere skal til kontrol hos lægen. Livskvaliteten er blevet bedre.

Komplikationerne er for de fleste patienter relativt få. Og det er uhyre sjældent, at man dør af at få en pacemaker.

- De redder jo liv. Og så kan man måske umiddelbart forvente, at der er jubel og glade dage, men folk beskriver ofte en meget blandet følelse ved at få en pacemaker eller ICD, siger Anne H. Mose, der er psykolog i Hjerteforeningens rådgivning.

Foto fra 2015, hvor overlæge på Aarhus Universitetshospital, Christian Gerdes, viser verdens mindste pacemaker frem.

Her er man i kontakt med patienter, der er bange, usikre og har svært ved at overskue situationen. Personer med pacemakere har højere risiko for at få angst og depression.

HYPOKONDER PÅ P1

Du tøver et øjeblik, før du klikker på linket fra Netdoktor.

Kort efter er dine bange anelser bekræftet. Du er syg. Muligvis - formentlig - dødeligt syg.

Hver fredag mellem 13.30-14.00 stiller Hypokonder på P1 skarpt på sundhed og sygdom.

Værter: Journalist Maja Hald og læge Peter Hjertholm.

Hør det live eller som podcast.

- Der er mange ting, som de ikke længere tør, fordi de er bange for, at det kan udløse et stød eller påvirke hjertet negativt, siger Anne H. Mose.

Angst for børnebørn og rejser

Det er især personer med ICD, som kan være angste. For hvis den bliver aktiveret, giver den et elektrisk stød, der skal genstarte hjertet, men som også er utroligt smertefuld. Og angsten kommer, fordi det kan ske til hver en tid. Man ved ikke hvornår.

Så livet kan blive småt for de her mennesker, siger Anne H. Mose. De tør ikke længere passe børnebørnene, tage ud og rejse eller lave mange af de andre ting, som giver livsglæde, og som livet handler om. Måske bliver de også bange for at dyrke fysisk aktivitet, og så kan angsten gå hen og påvirke helbredet negativt.

En del får også problemer med at leve op til sine egen krav og de forventninger, som de havde til livet. For eksempel med rollen som forsørger.

- De spørger sig selv, om jeg nu kan leve deres drømme ud. De har en angst for at miste det gode liv, siger Anne H. Mose.

Og så er der de helt store spørgsmål. Eller rettere - det store om døden, siger Anne H. Mose:

- Hjertet repræsenterer jo på en måde kernen i livet for os. Og når det bliver ramt, og man har et fremmedlegeme i kroppen, så er man meget opmærksom på døden, og det der kan ske i fremtiden. Men også det kan være på godt og ondt. Får man overkommet angsten, så kan det at have set døden i øjnene også gøre os klogere på os selv – og på livet.