Hunner lever i snit længst.
Det gælder for langt de fleste hvirveldyr. Selv mennesker.
Og også spurvehøge, viser det sig
Forskere fra Syddansk Universitet har undersøgt rovfuglens forventede levetid. Og forskningen viser, at der er en enorm stor forskel på, hvor længe hhv. hanner og hunner lever.
Det er i sig selv ikke så overraskende.
Men forklaringen på forskellen, fik forskerne til at spærre øjnene op.
De fandt nemlig ud af, at det er hunnernes genetik, der for alvor giver dem nogle ekstra år på vingerne:
- Vi er selv totalt overrasket over resultatet, fortæller Fernando Colchero, som er en af forskerne bag studiet.
Livsstil kan ikke forklare forskellen
Det er ikke ny viden, at hunner lever længst.
De piger, der blev født i Danmark sidste år kan se frem til i snit at leve til de bliver 82,8 år. Det er hele 4 år længere end drengene fra samme årgang.
En stor del af den forskel kan tilskrives miljøet: Flere mænd mister livet som unge i fx. trafikulykker. Men selv hvis man behandler tallene for den del, er der stadig en forskel.
Forskere har i mange år forsøgt at forklare netop det.
Blandt de mest fremherskende teorier er, at hanner hos mange arter er større, og at det simpelthen er mere krævende at vedligeholde en større krop i alderdommen.
En anden teori går på, at hannerne bruger mere af deres energi på at slås (for hunnernes gunst), hvilket gør dem mere udsatte.
Spurvehøge-hunner lever meget længere end hanner
Men Fernando Colchero og hans kollegaer fandt en helt tredje forklaring, da de undersøgte fænomenet hos spurvehøge.
- Vi har valgt netop den fugl, fordi nogle af de gængse forklaringer ikke kan gælde her: Hunnerne er større end hannerne, og spurvehøge lever med den samme partner hele livet, fortæller Fernando Colchero.
Så hverken hannernes størrelse eller lyst til at slås for hunnens gunst kan rigtig forklare forskellen.
Og der er virkelig tale om en stor forskel. I gennemsnit bliver hunnerne 2,7 år, mens hannerne i snit må nøjes med 2,1 år.
Oven i det kan de ældste hunner blive over 4 år, mens de ældste hanner må nøjes med at leve i under 3 år.
De stærkeste og de svageste på samme tid
Forskerne fandt ud af, at der var en anden forskel blandt hunnerne og hannerne. Den fysiske variation blandt hunnerne var langt større end blandt hannerne:
- Vi opdagede, at både de fysisk stærkeste - og fysisk svageste - individer fandtes blandt hunnerne. Der var altså en større fysisk heterogenitet blandt hunnerne, siger Fernando Colchero.
Men selv om de svageste individer således også var blandt hunnerne, opvejede de stærke hunners lange levetid de svage hunners kortelevetid, således hunnerne i gennemsnit altså bliver ældst.
En stærk genetisk komponent
Det interessante i resultatet er ifølge Fernando Colchero bl.a., at den fysiske styrke primært er bestemt af den individuelle fugls genetik:
- Det betyder altså, at der kunne være tale om en stærk genetisk komponent, siger han.
Hvorvidt det samme gør sig gældende hos mennesker er endnu for tidligt at sige.
Men Fernando Colchero opfordrer til, at man i fremtiden også tænker genetikken ind som en mulig forklaring på, hvorfor kvinder bliver ældst.
På spørgsmålet om, hvorvidt man ud fra hans forskning kan konkludere, at kvinderne er det stærkeste køn, er der ikke meget tvivl at spore i Fernando Colcheros svar:
- Ja, det tyder vores data på. Absolut. Men jeg mener helt ærligt, det giver mening. At kvinder kan overleve børnefødsler og alligevel blive ældst. Kvinder må være stærkest, siger han.