Færøerne øser af havets rigdom

Sommerens sildekvote-konflikt ml EU og Færøerne handler både om penge og selvforståelse.

Arkitekt og tv-tilrettelægger Jan Haugaard er vokset op på Færøerne, og sætter den nuværende konflikt om sildekvoterne i perspektiv. (Foto: Jens Olesen © DR)

Nordatlanten har altid været et skatkammer af fisk, havfugle og hvaler, til gavn og glæde for færingerne og for alle de andre mennesker som henter deres føde i Atlanterhavet. Men skatkammeret er ikke uudtømmeligt:

Den øredøvende larm omkring de store fuglefjelde er så småt ved at stilne af. Grindehvalerne er blevet forurenede af PCB og kviksølv, som har gjort deres kød og spæk sundhedsfarligt at spise.

Business og traditioner

Der er stadig mange fisk i havet, men der er også mange mennesker som gerne vil tolde af de store fiskebestande. I sommerens sildekvote-konflikt mellem EU og de færøske fiskere er der penge på spil, men også en færøsk selvforståelse, der er vokset frem af livet i Nordatlantens voldsomme natur.

Netop hjemkommen efter et besøg på sin barndoms bygd på Suðuroy sidder TV-tilrettelægger og arkitekt Jan Haugaard i sit bådehus i Københavns Sydhavn og gør sig klart, at han som 6-årig netop nåede at opleve fiskeri og grindedrab i åbne både mens de endnu var nødvendige i de færøske familiers husholdning. Det var voldsomme oplevelser, som prægede en lille dreng for livet, men som også sætter sommerens sildekvote-konflikt i perspektiv.

Hvalspæk til husbehov

- Man skal huske, at når vi skulle spise fint, så fik vi danske svinekoteletter, der var importerede med "Dronning Alexandrine" og DFDS, fortæller han. - Men til hverdag, når vi skulle ud og sejle, så spiste vi grindekød og især spæk. Det er den fineste energibar, du overhovedet kan finde, men i dag er den desværre tilsat kviksølv i en grad at når sandheden skal siges, er det simpelthen uspiseligt, husker Jan Haugaard tilbage.

Alle mand af hus

Han fortæller hvordan byens drenge en dag kom løbende forbi morfaderens hus, mens de råbte "Grindabu", "Der er bud om grind", hvorefter en hektisk aktivitet lynhurtigt bredte sig over hele bygden. "Du skal med Jan," sagde onklerne til familiens førstefødte.

- De ville ikke have min bedstefar med. Han var s'gu' for gammel, men de tog mig med, fortæller Jan Haugaard.

Og der sad han midt i båden og fulgte på afstand Grindeformandens rådslagning og beslutning om at "stikke" grindeflokken.

Død og ødelæggelse

- De hvaler der blev stukket, var fuldstændigt vanvittige af smerte, husker Jan Haugaard, og da den udmattede grindehval bliver trukket hen til båden for at få dødsstødet med en lanse i nakken, tæsker den sin hale ind i båden og smadrer lønningen, lige der hvor lille Haugaard sidder og kikker på det kæmpestore dyr.

Smukke dyr og god mad

- Det er et af de smukkeste væsener jeg nogensinde har set. Jeg har aldrig set noget så flot. Og noget så stort, og noget så stærkt, fortæller Jan Haugaard.

- Men så letter det. Jeg ved ikke hvor lang tid det tog. Jeg kan ikke huske det. Men så ligger de dér. I hundredevis af hvaler. Med sådan et lille smil, og de er helt utroligt kønne og smukke. Dér ligger de med halsen snittet. På parade." Jan fortæller om uddelingen af kød, der foregik efter et hævdvundet system, som skabte glæde og fest i hele omegnen.

Bloddåben

- Men den dér grumhed det skete med, den har aldrig forladt mig, fortæller Jan Haugaard. Han beskriver lydene og brusebadet af blod fra hvalernes ånde når de blev dræbt. Det var en slags dåb i blod, og måske var det slet ikke en oplevelse, der kan håndteres af en dreng på 6 år. - Ingen følsomme mennesker kan holde til det der, siger han.

Den gang var det nødvendigt

- Den sildeaffære vi alle sammen hører om for tiden, den starter faktisk i den samme bygd, hjemme i Tvørar -"Tværå", som det hedder på dansk, forklarer Jan Haugaard.

- Det er meget enkelt: Der er ikke andet på Færøerne, end det der er i havet. Der er ingen grøntsager på Færøerne. Måske kan du få nogle kartofler til at gro. Og jeg ved godt, at hvis du bor nede i Surrey eller i Hellerup eller på Vesterbro, så er der mange der bliver helt dårlige af at høre det jeg fortæller her. Jeg stillede ikke spørgsmål til det eet sekund. Min onkel vidste jo hvad han gjorde. Han var et af de smukkeste mennesker jeg overhovedet kender. Men han dræbte den dér store tyr, der slog lønningen i kvadder.

Til havs igen

Jan Haugaard nyder jævnligt den idylliske -og kunstige- natur på Sydhavnstippen fra sin færøjolle. Det kan være en blæsende og regnfuld oplevelse, men den er rimeligt overkommelig.

Især for én der har været ude på Atlanten med fiskere fra Færøerne.

- Når man lever i en kondiverden som vi gør, forstår man ikke rigtigt hvor stærke de dér gutter var. Sådan ville jeg gerne være. De kunne stå i tolv timer i træk i skjorteærmer hvor vi andre var halvdøde af kulde og søsyge, og når vi så kom i land, så rensede de fisken og indhandlede den med det samme. Så stak de en stor rulle hundredekronesedler i lommen og så gik de hjem.

Jan Haugaard fortæller om naturoplevelser for voksne i Natursyn på P1 fredag d. 23/8 kl. 11:18

Facebook
Twitter