FAKTA Sådan kan DNA-saks klippe arvelige sygdomme ud af fostres celler

Etisk Råd advarer mod genmodificeringen, der kan gøre fostre fri for arvelige sygdomme og uimodtagelige over for hiv-infektion.

Teknologien gør det muligt hurtigt og billigt at klippe forskellige gener ud af dna'et på et befrugtet æg. Det kan for eksempel være genet for en arvelig sygdom. (Foto: Str © Scanpix)

Det skal ikke være lovligt at fjerne arvelige sygdomme fra fostre ved at bruge genteknologi.

Sådan lyder advarslen fra Etisk Råd, efter at den såkaldte CRISPR-teknologi vinder frem i hele verden og også i Danmark.

Etisk Råd fraråder teknologien, fordi man ikke kender langtidseffekterne af genmodificeringen.

Ifølge CRISPR-forsker Jacob Giehm Mikkelsen er der ellers vide perspektiver for den banebrydende teknologi.

- Det her er bare et helt fantastisk forskningsværktøj, som allerede bruges masser af steder i verden og i Danmark til at studere geners funktion. På den bane er det en helt ny udvikling, som er rigtig spændende og gavnlig, siger Jacob Giehm Mikkelsen, der forsker ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Trods CRISPR's enorme potentiale er teknologien i princippet simpel. Den fungerer som en saks, som man kan klippe i DNA med, forklarer han.

- Det specielle ved CRISPR er, at den kan målrettes et bestemt sted i arvemassen. CRISPR-saksen er udstyret med en lille GPS – et lille molekyle – som kan styre hen til et helt bestemt sted.

Når man klipper i arvemassen et specifikt sted, vil cellen forsøge at reparere det hul, man laver i arvemassen.

Og i forbindelse med at cellen reparerer hullet, vil den også kunne reparere og korrigere de mutationer, som sidder i nærheden af hullet, som man har klippet med saksen, som for eksempel arvelige sygdomme.

- Det er en smart måde at finde vej til et bestemt sted i arvemassen og få cellen til at korrigere en mutation netop dér, siger han.

'Saksen' kan blandt andet bruges til at klippe i tidlige fostre.

- Det er faktisk relativt nemt, for det tidlige foster er bare én enkel celle, hvor man så kan lave den her genetiske ændring.

Derudover kan man bruge teknologien som genterapi, hvor man behandler voksne mennesker, som har sygdomme.

- Det kunne være cystisk fibrose, (der angriber lunge- og tarmfunktion, red.), og det kunne være blødersygdomme.

En kinesisk forskningsgruppe har vist, at man kan ødelægge et gen, som har betydning for, at man kan inficeres med hiv, så man på den måde kan udvikle fostre, som er resistente over for hiv-infektion.

Kan få uoverskuelige konsekvenser

Der er stadig visse risici ved at klippe i arvemasser.

For det første er det selvsagt vigtigt, at man klipper præcist dér i cellen, hvor 'problemet' er. Desuden kender man endnu ikke fremtidsudsigterne for de individer, hvis celler man korrigerer i.

- Det er ikke kun det menneske, der kommer ud af denne genetiske ændring, som har ændringen. Det vil også føres videre til kommende generationer.

- Det vil sige, at en genetisk ændring vil blive givet videre til de kommende generationer, og det betyder, at de genetiske modifikationer kan have overskuelige konsekvenser, hvis ikke vi er meget påpasselige, siger Jacob Giehm Mikkelsen.

I klippet nedenfor forklarer forsker Jacob Giehm Mikkelsen, hvordan DNA-saksen kan bruges:

Ordbog for videnskabelige termer:

  • Arvemasse (eller genom)

  • Et individs genom omfatter den genetiske information, som mennesket bliver skabt med ved befrugtningen, dvs. det arvemateriale, som æg og sædceller har bidraget med.

  • Cystisk fibrose

  • En kronisk, arvelig og medfødt sygdom.

  • Cystisk fibrose (CF) er en genetisk betinget sygdom, der primært kommer til udtryk i lungerne. Sygdommen udvikler sig meget forskelligt hos patienterne.

  • I Danmark er cirka er cirka 150.000 danskere bærere af genet, der disponerer for cystisk fibrose. Kun hvis begge forældre er anlægsbærere, er der risiko for at få et barn med cystisk fibrose.

  • Genterapi

  • Overførsel af genetisk materiale til en patient med henblik på sygdomsbehandling.

  • Blødersygdom (hæmofili)

  • Blødersygdomme er forholdsvis sjældne. Symptomer på hæmofili kan være øget tendens til unaturligt store blå mærker i huden, muskel- og ledblødning, som enten er opstået uden årsag eller ved en skade. Området med blødning kan være hævet, varmt, blålig misfarvet og meget smertefuldt afhængig af stedet for blødningen.Kilde: Den Store Danske, Rigshospitalet.dk