Fakta: Sådan ramte tyngdebølgerne Jorden

Det var en dag i august, at Jorden blev ramt af tyngdebølger fra stjerner, som kolliderede for 140 millioner år siden.

Når to neutronstjerner kolliderer ender det i en enorm eksplosion og tunge grundstoffer slynges væk. Det viser de nye opdagelser, som denne video fra NASA også illustrerer.

VIDENSKABSBILLEDET

Det er 140 millioner år siden, at de to stjerner stødte sammen. I år blev Jorden så ramt af trykbølgen fra den voldsomme kollision.

Det har forskere netop afsløret i en række videnskabelige tidsskrifter og på pressemøder verden over. Det er første gang i menneskets historie, at man både har set og målt et sammenstød mellem to neutronstjerner.

Opdagelsen giver mennesket ny erkendelse og en bedre forståelse for universet. Det er også banebrydende for forskerne, der nu med ny teknologi kan observere langt større dele af universet og med større præcision end nogensinde før.

Sammenstødet mellem de to stjerner sendte en gigantisk tyngdebølge gennem universet.

Bølgen, der er som krusninger på en skovsø, som man kaster en sten i, begyndte 100 sekunder før selve kollisionen.

Den enorme tyngdebølge ramte Jorden den 17.august klokken 14.41.04.

Den blev først målt af en detektor i Virgo i Italien. Kun 22 tusindedele af et sekund senere var bølgen skyllet gennem jordkloden og havde ramt Ligo-detektoren, der ligger i amerikanske Louisiana.

Herfra ramte den kun tre tusindele af et sekunds senere en anden detektor, som ligger i Washington. Nederst i denne artikel kan du se, hvordan en detektor fungerer .

Derefter kom glimtet, som de to rumteleskoper Fermi og Integral - som forskere fra danske DTU Space i øvrigt har været med til at bygge - opfangede. Det var 1,7 sekunder efter.

Målingen af tyngdebølgerne og gammaglimtet, som det hedder, fik forskere til at rette teleskoper mod området, hvor sammenstødet var sket.

Gammaglimt er som en lyskegle fra en lommelygte, der kan være mere eller mindre skarp afhængigt af, hvor man retter den hen. Set fra Jorden var den svag.

Men 11 timer senere fandt et teleskop i Chile – i øvrigt med professor Enrico Ramirez-Ruiz fra Niels Bohr Instituttet med på holdet – en lysende plet i galaksen NGC 4993.

Her blev der taget fotos af kilonovaen, som man kalder den form for to sammensmeltede stjerner.

Forskerne kan observere tyngdebølgerne ved hjælp af såkaldte Laser interferometre. Det er laserstråler, der reflekteres frem og tilbage mellem nogle spejle med mange kilometers afstand.

Forskerne kan så måle på om afstanden mellem spejlene forandrer sig. Gør den det, er det tyngdebølgerne, der har været på spil.

Albert Einstein forudsagde tyngdebølger for mere end 100 år siden, da han offentliggjorde sin generelle relativitetsteori. Siden da har forskere forsøgt at finde dem.

Einstein mente dog, at bølgerne ville være for små til, at man nogensinde kunne finde dem i virkeligheden. Men det gjorde forskere i 2015. Og her i år fik tre af bagmændene også nobelprisen i fysik for deres arbejde med detektornerne, som du kan se mere om i grafikken nedunder.