Fem finalister står klar til at formidle fornem forskning

Peter Lund Madsen er vært, når fem ph.d.-studerende konkurrerer i at formidle forskning.

En kur mod slangegift, ultra præcise atomure, bedre relationer mellem lærere og elever, ultralydsmålinger mod skrumpelever og vedvarende energi lagret på salt, det er de fem projekter, som fem forsker-finalister skal præsentere for et dommerpanel i dag.

I dag bliver der nemlig afholdt finale i Ph.d. Cup i København. Det er en årlig tilbagevendende begivenhed hvor ph.d.-deltagere fra naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og humaniora kæmper mod hinanden i formidling af deres forskningsresultater.

Det handler altså ikke bare om, at forskerne kan forske, men om, at de kan kommunikere deres forskning ud til andre.

Ud fra et felt på 35 ph.d.-studerende, er feltet nu skåret ned til fem. De skal i dag formidle deres forskning for et panel bestående af syv dommere, der alle har modtaget Forskningskommunikationsprisen. Kåringen bliver vist på DR2 på lørdag kl. 20.00, hvor hjerneforsker Peter Lund Madsen er vært.

De fem finalister

Andreas Laustsen Kategori: Naturvidenskab DTU, tidligere Københavns Universitet, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi

Op til fem millioner mennesker bliver hvert år bidt af slanger, hvilket resulterer i ca. 100.000 dødsfald og op til 3-4 gange så mange amputationer på hele kloden. Men det kan den forskning, som Andreas Laustsen arbejder med nedsætte markant.

Når man i dag skal bruge en modgift mod slangebid, er det på basis af antistoffer, der findes i immuniserede hestes blod (hesteserum). Hesten er gang på gang blevet bidt af slanger, indtil hesten har udviklet immunitet.

Selvom modgiften virker, er den svær og dyr at producere, og den kan den have alvorlige bivirkninger, særligt, hvis man er allergisk overfor heste. Får man brug for modgiften mere end én gang, kan modgiften slå modtageren ihjel.

Det vil Andreas Laustsen ændre på, og med sin forskning vil han udvikle moderne modgifte. I stedet for at bestå af antistoffer fra hesteserum, skal modgiften han arbejder på, bestå af menneskelige antistoffer.

Det betyder, at risikoen for bivirkninger og allergiske reaktioner er langt mindre. Samtidig betyder den moderne metode, at man kan udvikle modgiften til en langt lavere pris og i større mængder.

Resultaterne kan have stort betydning i fx. Afrika, Asien og dele af Latinamerika.

Se beskrivelsen af Andreas Laustsens forskning her.

Bjarke Takashi Røjle Christensen

Kategori: Naturvidenskab Københavns Universitet, Niels Bohr Institutet

Tiden målt med med 18 decimaler? Hvad skal det nu gøre godt for? Det er måske det umiddelbare spørgsmål, som Bjarke Takashi Røjle Christensens forskning møder. For har vi brug for mere end sekunder, 1/10-dele sekunder og måske 1/100 sekunder for at måle tiden?

Og ja, det har vi, hvis man spørger forskeren. Han har nemlig i forbindelse med sin forskning udviklet et atomur, der kan måle tiden helt ned til 18 decimaler. Med så præcist et instrument, kan man måle de allermindste udsving på de love, som vi bygger hele vores forståelse af universet på, og det kan derfor komme til at have en betydning for fremtidig forskning i utallige discipliner.

Atomure, der er så præcise, som det Bjarke Takashi Røjle Christensen har bygget, kan også bruges fx. i GPS-satellitter. Når vi fx. i vores biler finder vores position på GPS, skyldes det, at GPS’en bruger den eksakte tid, det tager signalet fra GPS-satellitten til nå bilen, jo mere præcis tidsangivelse, jo mere præcis bliver angivelsen af placeringen.

Næste generation af GPS-satellitter har så præcise atomure, at man kan beregne GPS-positionen helt ned til en meter. Det arbejder det europæiske rumagentur ESA på i øjeblikket.

Læs om Bjarke Takashi Røjle Christensens forskning her.

Maja Thiele Kategori: Sundhedsvidenskab Syddansk Universitet, Klinisk Institut

Alkoholforbruget på op til 600.000 danskere sniger sig op på et skadeligt forbrug. Det kan give varige skader på leveren og ende i skrumpelever, hvis skaderne ikke bliver opdaget i tide.

Men med en ny metode udviklet af Maja Thiele fra Syddansk Universitet inspireret af franske mejerister, er chancen for, at det bliver opdaget i tide langt større.

Når en patient først har fået skrumpelever, der i virkeligheden er arvæv på leveren, fører det ofte til døden inden for få år.

For at opdage sygdommen har lægernes umiddelbare metode, indtil nu været at tage en blodprøve, men blodprøverne er meget upræcise - faktisk rammer kun halvdelen af blodprøverne plet.

For at være helt sikre på leverens tilstand, har man derfor indtil nu i stedet været nødt til at tage en vævsprøve fra patientens lever for at undersøge, hvor meget arvæv, der er til stede. Det er dog et risikabelt indgreb. Mange patienter får ondt, og prøven kan udløse livstruende blødning fra leveren i enkelte tilfælde.

Maja Thiele fra Syddansk Universitet brugte som led i sit forskningsprojekt en ny metode til undersøgelse af leverskader inspireret af brieost. For at undgå at skære i osten, lærte franskmænd nemlig tilbage i 80erne at bruge ultralyd for at måle en osts modenhed.

Det viser sig, at menneskelever faktisk har meget til fælles med brieost, for med ultralyd kan man også måle, “hvor moden leveren er” og målse, hvor meget arvæv, der er i leveren.

Ved at bruge ultralyd til at måle leveren, kan man derfor uden at gøre skade på patienten lang tid før opdage, om patienten er i fare for at få skrumpelever. Faktisk er metoden 96% sikker, hvilket jo er langt bedre end de 50% sikkerhed, man får med en blodprøve.

Læs om Maja Thieles forskning her.

Louise Klinge Kategori: Humaniora Københavns Universitet, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Louise Klinge fra Københavns Universitet fulgte hen over flere måneder lærere og elever på to skoler, hvor hun kunne observere interaktionen mellem elev og lærere.

Hun havde bemærket, at der faktisk var meget lidt kvalitativ viden om klasserumsforskning i Danmark. I sine observationer fokuserede hun her særligt på, hvad der gjorde lærerne muligt at agere relationskompetent, dvs. at agere på en måde, der var med til at fremme elevers trivsel og læring.

Ikke overraskende vist hendes observationer, at lærerens opførsel har utrolig stor betydning for elevers trivsel og faglige præstationer. Hendes observationer viste bl.a., at en dårlig relation mellem blot en enkelt lærer og elev, kan have en negativ betydning for hele klassens læring.

Læs mere om hendes forskning her.

Mark Dannemand Kategori:Naturvidenskab Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg

Mark Dannemand fra DTU har arbejdet med nye måder at lagre energi. Vedvarende energi er fremragende - særligt fra Solen. Problemet er, at meget af den energi, som solen producerer foregår om sommeren, men meget af den energi, vi skal bruge, skal bruges om vinteren til at varme vores huse op.

Det har Mark Dannemand i sit forskningsprojekt arbejdet på en løsning på. Ved at lagre energien i flydende salt, kan man ved at tilføje en saltkrystal frigive varmen igen, når man har brug for den.

Det er samme fænomen, som man kender fra håndvarmere, som man bruger på ski- og jagtture. Forskellen er bare, at med Mark Dannemands forskning kan man gøre det i en langt større målestok, så man kan lagre energi til at opvarme vand eller huse, når man skal bruge den lokalt.

Solvarmen opfanges via solfangere og overføres til saltlageret, der smelter om sommeren. Om vinteren kan man bid for bid trække energi fra saltlageret. På sigt kan det føre til en langt mere effektiv udnyttelse af vedvarende energi og skære i forbruget af bl.a. fossile energikilder.Læs mere om Mark Dannemands forskning her.

Du kan se de fem forskeres præsentation ved kåringsshowet den 29. april kl. 20.00 på DR2. Vært er Peter Lund Madsen.

Facebook
Twitter