Fem ting du bør vide om Tycho Brahe

Videnskabsmanden måtte leve i landflygtighed, skønt han var en enestående pioner i astronomihistorien.

Bronzestatue af astronomen Tycho Brahe står ved Botanisk Have i København foran universitetet. Statuen er udført af Herman Wilhelm Bissen. (Foto: Christian Lindgren © SCANPIX)

I 1572 gør den danske videnskabsmand Tycho Brahe en skelsættende astronomisk opdagelse. Han ser en ny stjerne!

I dag opdager stjerneforskere hele tiden nye himmelfænomener, men i 1500-tallet troede man, at stjernehimlen var uforanderlig.

Tycho Brahes er sikker i sin sag, og 27 år gammel manifesterer han sig som førende videnskabsmand med sin bog ’De Nova Stella’. I den forklarer han om den nye stjerne på himlen. Opdagelsen bliver et vendepunkt i menneskets opfattelse af himmelrummet.

I dag ved vi, at Tycho Brahe så en døende stjerne – en supernova, der døde i en gigantisk termonuklear eksplosion. Og stjernen lyste op på himlen i 16 måneder.

Bryder grænser hele sit liv

Tycho Brahe er en meget speciel videnskabsmand, der bryder normer hele sit liv. Fx er han adelig, men gifter sig borgerligt.

Han opbygger gennem 20 år et af verdens største forskningscentre på den tid på øen Hven midt i Øresund. Og hans forskning danner skole for den moderne naturvidenskabelige metode.

Nå ja, han er også kendt for sit temperament, der blandt andet betyder, at han mister en del af sin næse. I sin hidsighed udfordrer han en anden adelsmand i fægteduel.

5 ting du bør vide

DR Viden har bedt tilrettelægger og redaktør på DR K’s serie Store Danske Videnskabsfolk Frederik Harsløf pege på fem ting, vi bør vide om Tycho Brahe.

  1. Tycho Brahe betragtes som grundlæggeren af moderne observerende astronomi. Hans mål var at forny astronomien ved at insistere på præcise og vedvarende observationer.
  2. I 1572 opdagede Tycho Brahe en ny stjerne på himlen. Dengang blev stjernehimlen opfattet som uforanderlig, og det kunne derfor ikke lade sig gøre, at der skulle opstå et nyt himmellegeme. Med sine præcise observationer og med udgivelsen af bogen ’De Nova Stella’ gør Tycho Brahe op med forestillingen om stjernehimlen som uforanderlig.
  3. Tycho Brahe fik stillet øen Hven midt i Øresund til rådighed af kongen. Her byggede han det lille slot Uranienborg, der fungerede som bolig og observatorium. Senere byggede han det underjordiske observatorium Stjerneborg. Samtidig udviklede han hele tiden nye og mere præcise instrumenter. Præcisionen af hans observationer blev først overgået længe efter, at kikkerten blev opfundet.
  4. Tycho Brahe var kendt i hele Europa. Adelsfolk og videnskabsmænd kom rejsende for at opleve Uranienborg og Tycho Brahes arbejde. Til at underholde gæsterne havde han blandt andet en nar ved navn Jeppe, og efter sigende skulle han også på et tidspunkt have haft en tam elg.
  5. Tycho Brahes arrogance og store magt blev for meget for den nye kong Christian den 4. Kongen ville af med ham, og Tycho Brahe måtte forlade landet, og videnskabsmanden levede sine sidste år i landflygtighed i Prag hos Kejser Rudolf den 2.

Det kan du høre mere om på DR K onsdag aften klokken 21:30 i Store Danske Videnskabsfolk.