Forhistorisk fiskeret snyder forskere

Arkæologernes foretrukne metode til at afgøre alderen på et fund, kulstof-14 metoden, kan måle hele 2000 år forkert, hvis fundet har været i kontakt med fisk. Det viser ny dansk forskning.

Dateringen af en fisk kan snyde så meget, at man fejlagtigt måler en fisk til at være hele 2000 år ældre, end den i virkeligheden er. (Foto: da.wikipedia.org)

Når arkæologer skal finde ud af, hvor gammelt et fund er, er kulstof-14 datering et af deres foretrukne værktøjer.

Med Kulstof-14-metoden måler man, hvor meget der er tilbage af det radioaktive kulstof i den prøve, man undersøger. Jo mindre kulstof-14, desto ældre er prøven. På den måde kan man ret præcist afgøre, hvor gammelt et fund er.

Men metoden er ikke præcis på alle slags fund. Dateringen af en fisk kan snyde så meget, at man fejlagtigt måler en fisk til at være hele 2000 år ældre, end den i virkeligheden er. Det viser en undersøgelse, som forskere fra Aarhus Universitet har lavet.

Det skriver Aarhus Universitets eget magasin, Rømer.

En skræmmende opdagelse

Felix Riede er arkæolog på Aarhus Universitet, hvor kulstof-14 dateringer er en del af hans daglige arbejde. Han vidste godt, at fisk kunne give unøjagtigheder i resultaterne, men den nye viden kommer alligevel bag ham:

- En effekt på 2000 år har jeg slet ikke regnet med. Perspektiverne i opdagelsen er rimeligt skræmmende, fordi det er afgørende for arkæologien at have faste fixpunkter i daterings-arbejdet.

- En fejl på et par hundrede år er ikke slem, når man daterer fund fra den ældste stenalder. Men en fejl på 2000 år har stor betydning, siger han til Rømer.

Den alvorlige fejl kan ske, når man daterer en fisk fra vand med et højt indhold af kalk. Kalk indeholder slet ikke kulstof-14, og derfor vil indholdet af kulstof-14 i fisken også være meget lavt i forhold til fx et landlevende dyr.

Med en kulstof-14 måling det lave indhold, få fisken til at se meget gammel ud.

En friskfanget fisk på 2000 år

Hvor alvorligt en kulstof-14 prøve kan tage fejl, opdagede man, da en tysk arkæolog i Slesvig, fandt nogle potteskår. Ifølge en kulstof-14 prøve var potteskårene var næsten 7000 år gamle og de ældste fundet i Nordtyskland.

Kulstof-14 dateringscenteret på Aarhus Universitet satte sig for at undersøge, om det kunne passe. I lerskålen sad der nemlig nogle fastbrændte madrester, der kunne være fisk.

Madlavning som i stenalderen

Forskerne fra Aarhus skaffede fisk fra en nordtysk å. Selvom fiskene lige var hevet på land, blev de kulsltof-14 dateret til at være alt lige fra 500 til 2000 år gamle.

Forskerne tog en fisk, der var dateret til at være 700 år gammel og tilberedte den på stenalder manér i lerskål over et bål. De lod fiskeretten brænde på, så de fik en madskorpe.

Den efterfølgende kulstof-14 datering viste ikke bare, at fisken og de andre ingredienser var 700 år gamle, men også selve lerskålen blev dateret med den alt for høje alder.

Historien skal ikke skrives om

Dermed var de nordtyske potteskår ikke en arkæologisk sensation, men til gengæld er forskerne blevet opmærksomme på en vigtig faldgrube, når der i fremtiden skal dateres arkæologiske fund.

- Det er nok ikke nødvendigt at skrive historiebøgerne om, men der er sikkert nogle forkert daterede fundpladser. Det giver stof til eftertanke, specielt i en gammel fiskerination som Danmark. Hvor der spises fisk, kan der opstå fejl i kulstof-14 dateringen af lerkar," siger Felix Riede til Rømer.

Facebook
Twitter