Forsker: Danmark kan lære af amerikansk frivillighed

I USA er frivilligt arbejde en del af dannelsen. Det kunne politikerne også gøre det til i Danmark, mener forsker.

Anne Mørk forsvarede sin ph.d. i december 2014 og er i dag ansat i en treårig adjunktstilling på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Hun er én af de otte finalister i Ph.d. Cup 2015. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)

Det danske velfærdssystem er under pres. Mennesker lever længere, og der bliver færre til at brødføde dem. Samtidig er der brug for flere hænder i sundhedsvæsenet, ældreplejen med mere. Og politikerne diskuterer, om frivillige kan løfte dele af opgaven.

- Officielt siger politikerne, at det giver bedre service og bedre oplevelse for de frivillige. Men det handler formentlig også om at spare penge, siger Anne Mørk, adjunkt på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

Hun mener, at politikerne skal skæve til, hvordan man får frivillige i gang i USA. For selv om det danske og det amerikanske samfund er meget forskellige, kan vi godt lade os inspirere af amerikanerne.

Og politikerne kunne have brugt terrorangrebet i februar som en anledning til at opfordre til mere frivilligt socialt arbejde, fordi det gavner demokratiet, siger Anne Mørk.

Nødvendigt med en borgerpligt i USA

Anne Mørk forsvarede i december 2014 sit ph.d.-afhandling, hvor hun har undersøgt, hvordan fire amerikanske præsidenter har fået folk til at slutte op om frivilligt arbejde – det at arbejde for andre som en del af sin borgerpligt og nationale identitet.

Anne Mørk understreger, at i USA erstatter National Service Corps meget af dét, som velfærdssamfundet tager sig af i Danmark. Så i USA er man afhængig af frivillige.

Hvis en gammel mand falder på badeværelsesgulvet, kommer der en hjemmehjælper fra kommunen og hjælper ham op i Danmark.

- Hvis en gammel mand falder på gulvet i USA, kommer der i mange tilfælde kun folk, hvis der er en frivillig organisation i området. Så der er stor forskel, siger Anne Mørk.

Frivillighed gør dig til en god voksen

I USA taler samfundet meget åbent om goderne ved at være frivillige.

- For unge mennesker er det at være frivillig, en del af det at blive en god voksen. Og det er en del af ens uddannelse og dannelse som menneske. Det er noget, man taler om, siger Anne Mørk.

- I Danmark er vi også gode til at lave frivilligt socialt arbejde og foreningsarbejde, men vi er ikke i gode til at italesætte det, og politikerne er det slet ikke, siger hun.

Gymnasieelevers frivillighed

Hun forklarer, at på mange amerikanske gymnasier kan eleverne ikke få deres eksamen, hvis de ikke har arbejdet x antal timer som frivillig. Og nogle typer socialt arbejde kan endda betale dele af de unges videregående studier.

I Danmark kan unge søge optagelse til en videregående uddannelse gennem kvote 2, hvis de fx ikke har højt nok karaktergennemsnit at komme ind med det samme. Og dér kan det tæller med blandt en række kriterier, hvis ansøgerne har udført frivilligt arbejde i en forening fx med børn og unge.

Og der er også temadage på ungdomsuddannelserne, hvor eleverne bliver præsenteret for foreninger, hvor de kan udføre frivilligt arbejde. Men det er stadig primært i sportsforeninger, at unge er aktive som frivillige.

Ring til kommunen – ring til kirken

Hvis der skal mere frivillighed i gang i Danmark skal der politisk lederskab ind over, mener Anne Mørk.

Den tidligere amerikanske præsident John F. Kennedy blev blandt andet kendt for ordene: Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country.

Altså en klar opfordring til at yde noget til fællesskabet uden at få penge for det - borgerpligten.

- I Danmark ringer vi til kommunen, når vi vil have hjælp til noget. I USA ringer man til kirken og får en frivillig til at ordne problemet, siger Anne Mørk.

Terrorangrebet i København

Men politisk lederskab handler også rigtig meget om timing.

- I USA benyttede præsident Georg W. Busk terrorangrebet den 11. september 2001 til at opfordre alle amerikanere til at arbejde som frivillig 1000 timer de næste to år. Og man oplevede en kæmpe opblomstring inden for frivillige organisationer, siger Anne Mørk.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt kunne have brugt terrorangrebet i København den 14. og 15. februar til at opfordre folk til at arbejde frivilligt i Dansk Flygtningehjælp eller andre organisationer, hvor man arbejder med integration, mener Anne Mørk.

Demokratiet under angreb

- Vores demokrati var under angreb i februar. Så der kunne man også have brugt frivilligheden til at sige, at vi ikke bare skal holde om hinanden, men aktivt gøre en indsats, siger Anne Mørk.

Og regeringen kunne så samtidig politisk igangsætte integrationstiltag med programmer, hvor ansvaret primært ligger hos hjælpeorganisationerne, mener hun.

Frivillighed gavner os og demokratiet

Der blev talt meget om, at der ikke var noget system, der havde sørget for at tage sig af den unge gerningsmand, da han kom ud fra fængslet bare 14 dage før terrorangrebet.

- Der tænker man et offentligt system, men det er ikke nødvendigvis en socialrådgiver, der skal modtage ham, når han bliver løsladt. Det kan også være frivillige organisationer, som danskerne uanset etnisk baggrund kan støtte op om gennem frivilligt arbejde, siger Anne Mørk.

Gevinsten er klar i første omgang for samfundet. Men faktisk også for os andre.

- Undersøgelser viser igen og igen, at frivillighed også gør mennesker til gode, aktive og demokratiske borgere, der får erfaring med nærdemokrati, og som værner om demokratiet, siger Anne Mørk.

Ph.d. Cup 2015 – forstå forskningen

Anne Mørk forsvarede sin ph.d. i december 2014 og er i dag ansat i en treårig adjunktstilling på Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet. Hun er en af de otte finalister i Ph.d. Cup 2015, som DR, Dagbladet Information og Lundbeckfonden arrangerer sammen med de danske universiteter.

I konkurrencen dyster forskerne om at forklare deres forskning på en måde, så de fleste mennesker kan forstå det uden at have særlig viden om emnet på forhånd. Du kan møde alle finalisterne her på DR Viden i disse uger.

Du kan opleve Anne Mørk og de syv andre finalister på DR2 lørdag den 18. april 2015.