Forsker: Kundskabs-hierarki skader erhvervsuddannelserne

Hvis Danmark vil have flere unge til at blive kok eller mekaniker, skal vi lade være med at tale uddannelsen ’ned’, mener antropolog.

Anne Mia Steno har forsket i de vilkår, som unge møder på de tekniske erhvervsuddannelser, og hvad man kan gøre for at tiltrække flere unge til de faglærte uddannelser. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Jævnligt hører vi, at der er brug for flere faglærte håndværkere, og at frafaldet blandt unge på erhvervsuddannelserne er for stort. I denne uge er regeringen kommet med et oplæg til reform af ungdomsuddannelserne, hvor man netop vil skærpe adgangskravet til gymnasiet og HF.

Men ifølge antropologen Anne Mia Steno er der flere grunde til, at unge på de tekniske erhvervsuddannelser falder fra.

Det handler ikke kun om, at de unge skal tage sig sammen. Det handler også om, at der institutionelt på erhvervsuddannelserne er noget, der risikerer at understøtte frafald. Desuden kan dét, at erhvervsskolerne på grund af akademisering forsøger at vise, at de også kan være en adgangsbillet til videregående uddannelser, risikere at betyde, at de kommer til at tale sig selv ’ned’. Og så kan frafald i øvrigt ses som en del af en modningsproces hos de unge, mener hun.

Anne Mia Steno er én af de fem finalister i Ph.d. Cup 2016, som DR arrangerer sammen med dagbladet Information for at øge fokus på behovet for god forskningsformidling.

I praktik som kok og automekaniker

Dæktryk Anne Mia Steno kan på få sekunder tjekke dæktryk og skifte dæk på tid, hun kan bruge en papegøjetang, hun kan snitte gulerødder lynhurtigt og tyndt og jævne sovsen perfekt.

I forbindelse med sit ph.d.-projekt har hun i 2,5 år fulgt unge lærlinge inden for automekanikeruddannelsen og gastronom, fra de var på grundforløb, til de kom ud i praktik eller andre uddannelser, afhængigt af hvordan deres liv formede sig.

Samlet er det blevet til fem ugers skoleophold med hvert hold, og hun har også boet sammen med nogle af dem på skolehjem, taget i byen med dem og hængt ud i rygerrummet for at opsamle mest mulig viden. Hun har været åben omkring sin forskning, og hun har formået at komme tæt på de unge, fordi antropologer på feltarbejde ofte oplever parallelle identiteter, hvor de indgår på lige fod med menneskerne omkring dem.

Så Anne Mia Steno har hørt og set, hvordan de unge trives på erhvervsskolerne, og i sin ph.d.-afhandling kommer hun med bud på, hvordan man kan mindske frafaldet.

Dogme: Videreuddannelse er af det gode

Der er en generel udvikling mod mere uddannelse i samfundet, som betyder, at mange tekniske erhvervsuddannelser oplever et behov for i stigende grad at være et alternativ til gymnasiet.

- Erhvervsuddannelserne kæmper med at tiltrække unge mennesker. Og derfor er mange måske gået med på den uddannelses-hierarkiske tankegang, at videreuddannelse er af det gode, og at erhvervsuddannelserne kan være adgangsbillet til universitetet, siger Anne Mia Steno.

For når unge søger ind på de tekniske erhvervsskoler for at blive faglært inden for bygge og anlæg, mekanik eller måske levnedsmiddel og klarer sig fagligt godt, opfordrer skolerne ofte eleverne til at søge videre i uddannelsessystemet. Og det giver på mange måder rigtig god mening, fordi der er sket en generel akademisering i uddannelsessystemet.

- Men problemet er, at man kan komme til at sætte lighedstegn ved dét at være dygtig og læse videre, for hvis man klarer sig godt, bliver man anbefalet at læse videre i et såkaldt EUX-forløb, der giver adgang til at læse videre på lige fod med gymnasiet, siger hun.

- Det har den bivirkning, at man fortæller, at hvis eleven er dygtig, skal vedkommende noget andet end at være her. Det vil underforstået sige, at hvis du er her, er du ikke dygtig nok til andet, siger hun.

Det kan være med til at bidrage til en taberopfattelse af erhvervsskolerne.

De mange overgange i skoleforløbet

En vigtig risikofaktor i forhold til frafald er også de mange overgange mellem virksomhedspraktikken og skoleophold.

- Man ved fra andre studier, at det er i overgangene, at folk falder fra, fx i sommerferien på gymnasierne. Og på de tekniske erhvervsuddannelser er der rigtig mange overgange, fordi man er på forskellige skoler afhængigt af, hvor man er på praktiksted, siger Anne Mia Steno.

Anne Mia Steno oplevede selv, at hun nærmest var den mest stabile figur for flere af eleverne, fordi hun fulgte med dem rundt i skoleforløbene.

Ungekulturen har det svært på erhvervsskolerne

Oveni støtter det meget opdelte uddannelsesforløb ikke på samme måde op om unges liv med klassefællesskaber og festkultur, som der er på gymnasierne.

- På erhvervsuddannelserne forventes man hurtigt at indtræde i et voksent arbejdsmiljø, hvor man ikke drikker i arbejdstiden. Og man er kun kort tid sammen, siger Anne Mia Steno.

- Så man mangler mange af de faktorer, som mange steder er en del af et socialt ungeliv og hænger sammen med at styrke sammenholdet og mindske frafaldet, siger hun.

Fremtidsdrømmen skal ligge klar tidligt

Så når man ønsker at styrke de tekniske erhvervsuddannelser, er der flere ting, man skal se på omkring de institutionelle rammer, mener forskeren.

Man må heller ikke glemme, at det er meget krævende af de unge at gå på en erhvervsuddannelse i forhold til måske gymnasiet.

- Erhvervsuddannelserne kræver meget stærke unge, blandt andet fordi de skal klare sig uden et stærkt klassefællesskab, de skal stå på egne ben meget hurtigt, og vide hvad de vil med deres liv, siger Anne Mia Steno.

I hendes forskningsprojekt spurgte man elever fra 1. g på gymnasiet, om hvad de ville arbejde med. Det vidste kun få af dem. Og de var meget overraskede over at blive spurgt.

- Den afklaring kræver man jo faktisk de unge på erhvervsuddannelserne inden for de første få uger. Der skal de være klar til at gå ud på værkstederne og aflevere en ansøgning om praktikplads. Misser de en plads, tæller det som frafald, siger Anne Mia Steno.

Frafald kan også handle om modning

Den konklusion fører over i den næste, for en af hendes pointer er, at det er nødvendigt at se på frafald på en anden måde - og over længere tid. Hun fulgte som nævnt selv to klasser. På kokkeuddannelsen faldt 19 ud af 21 fra.

- Men eleverne gik jo over til alle mulige andre uddannelsesretninger, så de blev jo ikke tabt i uddannelsessystemet. Jeg tror, at man også må se på frafald som en afklarings- og modningsproces på de tekniske erhvervsuddannelser, siger Anne Mia Steno.

- Eleverne blev bare klar over i løbet af uddannelsen, at det ikke var noget for dem, og de havde jo truffet uddannelsesvalget uden at vide præcis, hvad det indebar og i en meget tidlig alder, siger hun.

Når vi taler om dét ’fænomen’ som frafald, bliver der automatisk koblet en taberproblematik til erhvervsuddannelserne. Så det er dér, hvor vi skal sætte ind, mener forskeren.

Behov for at diskutere kundskabs-hierarki

- Spørgsmålet er, hvilket type problem der er tale om, og hvad frafaldet dækker over. Man ser dem som tabere. Men faktisk er de jo meget stærke og kompetente. Og det kræver en anden force hos eleverne på erhvervsuddannelserne end hos fx gymnasieeleverne, siger Anne Mia Steno.

Hun mener, at det er vigtigt, at man gennem uddannelsesvejledningen (UU) får kendskab til, hvad det kræver at gennemføre en teknisk erhvervsuddannelse.

- For jeg oplever det her kundskabs-hierarki, hvor gymnasiet opleves som det naturlige valg og erhvervsuddannelserne, som et sted man kommer hen, hvis man ikke er dygtig nok til gymnasiet. Det er enormt problematisk, når man tænker på, hvor meget det faktisk kræver at gennemføre en ungdomsuddannelse, siger Anne Mia Steno.

- Jeg synes, at det er vigtigt at diskutere det her åbent, fordi jeg oplever, at der er en ulighed ungdomsuddannelserne imellem, siger hun.

Du kan opleve Anne Mia Steno i Ph.d. Cup 2016 lørdag den 16. april på DR2 klokken 20.

FacebookTwitter