Forsker: MR-scanning sikrer hurtig og bedre diagnostik af prostatakræft

I dag kan der gå mange måneder og talrige vævsprøver før, læger finder frem til den mest hyppige mandlige kræftform. Scanning kan nedsætte tiden til 1-2 uger.

Lars Boesen har i sin ph.d. undersøgt, hvordan man kan forbedre diagnostikken og behandlingen af prostatakræft ved hjælp af MR-scanning. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)

Hvert år får omkring 4400 mænd i Danmark konstateret prostatakræft. Sygdommen er den hyppigste kræftform hos mænd og svarer antalsmæssigt stort set til brystkræft hos kvinder.

Hvis prostatakræft-knuden sidder et lidt usædvanligt sted, kan det være svært at opdage den med den nuværende normale ultralydsmetode, hvor læger – lidt i blinde –tager talrige vævsprøver (biopsier) spredt i prostataen uden bedøvelse i håbet om at ramme en eventuel kræftknude.

- Benytter vi derimod en speciel MR-scannings teknik, kan vi se, om der er tegn på overset betydningsfuld prostatakræft, og om der er behov for at få taget prøver i det hele taget. Vi kan så nøjes med et par enkelte fra selve kræftknuden og ikke spredehagls-biopsier, som vi ellers tager. Det har samtidig den fordel, at vi ofte ’overser’ de mange fredelige tilfælde, hvor sygdommen ikke udgør nogen fare, siger læge og urolog Lars Boesen fra Herlev og Roskilde Hospital.

Lars Boesen er én af de fem finalister i Ph.d. Cup 2016, som DR arrangerer sammen med dagbladet Information for at øge fokus på behovet for god forskningsformidling.

MR-scanning viser hvor knuden er

Lars Boesen har i sin ph.d. undersøgt, hvordan man kan forbedre diagnostikken og behandlingen af prostatakræft ved hjælp af MR-scanning.

I projektet deltog blandt andre flere mænd, som havde fået taget vævsprøver af deres prostata mange gange - op mod 50 biopsier, uden at man havde fundet tegn på kræft. Deres blodprøver blev bare ved med at vise forhøjede prostatatal, der steg - hvilket tydede på overset betydningsfuld kræft.

- Blodprøven kan være forhøjet af mange årsager, men jo højere den bliver, jo mere sandsynligt er det, at det kræft, forklarer Lars Boesen.

Ved MR-scanning kunne man straks se knuden og tage et par målrettede biopsier det rigtige sted. På den måde kunne man inden for en uge finde ud af, om der var tale om aggressiv prostatakræft og gå i gang med en behandling.

Kan samtidig overse fredelig prostatakræft

- Det er helt specielt ved prostatakræft, at det spænder fra rigtig mange fredelige tilfælde, som vi ved, at mange mænd udvikler med alderen, og så nogle med meget aggressive kræftceller. Det er dem, vi bedst kan se ved en MR-scanning, hvorimod vi oftere overser de små fredelige forandringer.

Prostata-kræft er næsten et aldersbetinget fænomen. Statistisk set vil næsten 80 procent af 80-årige have små kræftforandringer i prostata, men det slår dem ikke ihjel. De sidstnævnte kræftforandringer vil man helst overse, for mændene vil aldrig blive påvirket af kræft og vil aldrig tabe leveår, selv om de ikke får behandling.

- Der kan det ofte være bedre at leve uvidende, for det skaber en masse tanker og bekymringer samt talrige kontrolforløb, når en patient for at vide, at de har kræft, selvom det ser fredeligt ud, forklarer Lars Boesen.

Vil undgå overbehandling

- I dag har vi en problematik med overbehandling, fordi når en mand får at vide, at han har prostatakræft – selv om det er fredeligt – vil mange behandles alligevel, og det har bivirkninger, siger Lars Boesen.

Mange mænd bliver impotente efter behandlingen og får problemer med rejsningen. Andre kan også blive inkontinente og kan ikke holde på vandet. Det er to store problemer, som det ikke er sjovt at leve mange år med.

- Så MR-scanningen er specielt god til at finde knuder med de aggressive former for prostatakræft, og det er dem, vil allerhelst vil finde, mens vi gerne vil overse nogle af de fredelige typer, siger Lars Boesen.

Metoden kan potentielt redde liv

Lars Boesen og hans kolleger er sikre på, at MR-scanning har et stort potentiale.

- På den lange bane, tror vi, at det kan redde liv. Vi har dog ikke beviset sort på hvidt i forskningen endnu. Det er så ny en behandlingsmetode, og prostatakræft udvikler sig ofte langsomt, så det kan tage 10-15 år, før man ved, om patienten dør af sygdommen, siger Lars Boesen.

MR-scanning er totalt ufarlig, men patienter med specielle pacemakere og særlige proteser kan ikke blive scannet, fordi MR-scanningen kan ødelægge apparatet samt skygge for knuder. Derudover er der nogle, der ikke kan tåle kontrast, hvis der er behov for dette.

Og så kan mennesker med klaustrofobi blive paniske i den store scanner og ikke ligge stille nok, så billederne bliver gode.

Udføres kun tre steder i landet

Kvinder over 50 år bliver tilbudt mammografi hvert andet år, så man hurtigt kan opdage og behandle brystkræft.

Sådan set kunne man godt forestille sig, at mænd i fremtiden blev tilbudt MR-scanning for prostatakræft. Eller i hvert fald som en del af standardbehandlingen i diagnosticeringen for at se, om der er behov for at få taget biopsier. Men der er lang vej.

I starten tilbød Herlev Hospital som det eneste hospital MR-scanning til alle mænd, hvor det første sæt biopsier ikke viser kræft, men hvor blodprøverne stadig giver mistanke om sygdommen. Men man overvejer at bruge MR-scanning helt fra begyndelsen før biopsierne, og man har derfor netop startet et projekt, der skal undersøge fordelene og ulemper ved det.

I Aarhus og Odense tilbyder man også MR-scanning, men kun til udvalgte patienter.

- Det handler både om kapaciteten på MR-scannerne og at kun få læger er uddannet til at læse scanningsbillederne og tage vævsprøver vejledt ud fra MR-scanningen. Så der kommer patienterne i klemme, siger Lars Boesen.

Forskningen med i førerfeltet internationalt

Lars Boesen fik ideen til sit ph.d.-projekt, fordi han for fem år siden på klinikken mødte tre patienter på stribe, hvor de alle havde fået taget biopsier to-tre gange, uden at man havde fundet prostatakræft, og deres blodprøve (prostata-tal) blev ved med at stige. Og så undersøgte han erfaringerne med MR-scanning i udlandet.

- Jeg oplevede en glæde over, at vi nu forhåbentligt kunne gøre en forskel og en forundring over det ikke var indført tidligere, husker han - og takket være han og kollegernes forskning er Danmark i dag med i spidsen af forskningsfeltet internationalt:

- Det er rigtig spændende at kunne gøre en forskel for de her stakkels mænd, der skal have gennemhullet deres prostata med talrige biopsier grundet usikkerheden med de metoder, vi benytter som standardbehandling i dag, og hvor der er risiko for både fejlskud og bivirkninger (infektion og blødning) ved så mange vævsprøver.

- Og så glæder det mig at have en forskning, der ligger så tæt på den kliniske hverdag. Du har et redskab, du bruger i samtalen med patienten. Det er ikke grundforskning, der først giver et resultat om lang tid, men som selvfølgelig også er meget relevant på andre områder. Det er patientorienteret, siger Lars Boesen.

Du kan opleve Lars Boesen i Ph.d. Cup 2016 lørdag den 16. april på DR2 klokken 20.

Fakta om vævsprøver af prostata

  • Prostatakræft diagnosticeres normalt ved vævsprøver foretaget gennem endetarmen ind i prostata vejledt af en ultralydsskanning

  • Da over halvdelen af kræftknuderne er usynlige på ultralydsscanning, tages der som standard 10-12 vævsprøve-indstik spredt i prostata i håbet om en eventuel kræftknude rammes.

  • Man håber også at ramme knuden det mest aggressive sted, så sygdommen risikovurderes korrekt.

  • Det er desværre langtfra altid det lykkes, og betydningsfulde kræftknuder overses. Derfor skal der sommetider tages mange prøver over adskillige måneder. Man er nemlig nødt til at vente nogle måneder før stillingtagen til om yderligere prøver er nødvendige, fordi prostatatallet kort efter biopsier er falsk forhøjet.

  • Det er svært at bedøve prostata og endetarmen ordentligt med lokal bedøvelse, og fuld narkose er en stor ting for det ’mindre’ indgreb. Oveni får rigtig mange mænd taget prøver hver dag.

  • I princippet er det ikke så meget det smertefulde i undersøgelsen for den enkelte vævsprøve, der er det værste for patienterne.

  • Derimod er det slemt at skulle gennemgå mange biopsi-seancer - jo flere indstik - jo mere tiltager ubehaget og smerterne ofte.

  • Samtidig er der risiko for efterfølgende blødning og infektion, fordi man stikker gennem endetarmen, der er et ’forurenet’ område. Det er ikke usædvanligt, at mænd efterfølgende bliver indlagt med blodforgiftning og skal have kraftig medicin.

  • Kilde: Herlev og Roskilde Hospital

FacebookTwitter