Forsker om livsstilssygdom: Bør far tabe sig før mor bliver gravid?

Forskning tyder på, at børn kan arve overvægt direkte gennem farens livsstil og ikke bare gennem gener. Det kan føre til kost- og livsstilsråd for kommende fædre, siger læge (og nybagt mor).

Ida Donkin er læge og har forsket i, hvordan livsstil kan tænde og slukke for de gener, som fædre overfører til børn gennem sædceller. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Kostråd siger, at kvinder skal lade være med at spise rovfisk, hvis de gerne vil blive gravide, er gravide eller ammer børn, fordi rovfisk ophober kviksølv, der skader fostres og børns hjerner. I fremtiden får mænd måske også kost- og livsstilsråd op til, at de gerne vil gøre kvinder gravide.

Dyreforsøg lavet af Karolinska Institutet i Stockholm og Københavns Universitet viser, at rotteunger udvikler forstyrrelser i fedt- og sukkerforbrændingen, hvis de er undfanget af hanrotter, der inden parring er blevet stopfodret med en fedtholdig kost.

Dét, at den ene generation direkte gennem sin livsstil kan påvirke den næste generation, gælder muligvis også mennesker, for forskerne kan se, at mænds sædceller ændrer sig alt efter mændenes livsstil.

- Vi håber at finde en måde at beskytte fremtidige generationer på mod fedme og type 2-diabetes, som eksploderer på verdensplan, siger læge Ida Donkin fra Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet.

Hun er én af de fem finalister i Ph.d. Cup 2016, som DR arrangerer sammen med dagbladet Information for at øge fokus på god forskningsformidling.

Gener forklarer ikke alt

Man ved, at mennesker arver sygdomme fra tidligere generationer gennem gener. Men der er livsstilssygdomme som diabetes og fedme, hvor generne ikke kan forklare, hvorfor arveligheden er så stor, forklarer Ida Donkin.

Normalt er det sådan, at hvis ens forældre er overvægtige, har man selv en højere risiko for at udvikle overvægt senere i livet. Det handler også om det miljø man opvokser i, og de vaner man får tillært af sine forældre.

- Men der ser samtidig ud til at være noget i fædrenes sædceller, som på en eller anden måde signalerer til fostret om, at der her skal være en øget risiko for at udvikle fedme, og de signaler kan ændre sig i takt med livsstil, siger Ida Donkin.

Molekyler i sædceller tænder og slukker for gener

Hun forklarer, at der sidder nogle molekyler i sædcellerne, som kan gå ind og regulere generne og styre, hvilke gener der får lov til at blive tændt og hvilke, der får lov til at blive slukket – som en slags signatur.

- De her molekyler ændrer sig alt efter, hvilken livsstil faren har. Så hvis faren begynder med at være overvægtig, og senere taber sig igen, har molekylerne igen ændret karakter, og det ser ud til at påvirke børnenes risiko for at udvikle fedme senere hen, siger hun.

Det kaldes epi-genetik, og det er den signatur i sædcellerne, som Ida Donkin og hendes kolleger kigger på for at se, hvordan den påvirker udviklingen af barnet og senere hen dets risiko for at udvikle sygdomme.

Træn mere – spis mindre

- På den måde kan børnene også blive beskyttet, hvis vi finder ud af, hvordan signaturen bliver lavet i sædcellerne, og hvad vi aktivt kan gøre for at ændre det, siger Ida Donkin.

- Det kan være, at man råder kommende forældre til, at de fx tre måneder op til graviditet spiser mere af noget bestemt eller træner to gange om ugen, så kønscellerne ændrer signatur, og børnene har mindre risiko for at udvikle sygdommene, siger hun.

Svært at udskille morens påvirkning

Forskerne kigger på mændenes sædceller, fordi det er det eneste, som fædrene alene isoleret giver videre.

Man er sikker på, at morens livsførelse gennem de ni måneders graviditet også har en afgørende betydning for barnet i kraft af, hvad hun spiser, og hvor meget motion hun dyrker.

- Men hos mennesker har vi måttet koncentrere os om mændene, og så håber vi at kunne bruge nogle dyremodeller til at blive klogere på kvindens indflydelse, siger Ida Donkin.

Der mangler stadig megen epigenetisk forskning

Der vil gå år før forskerne med sikkerhed kan sige, hvad epigenetik betyder.

- Den viden, vi har fået nu hos mennesker, er blot, at sædcellerne ændrer signatur alt efter den livsstil, fædrene har. Det kan godt vise sig at være enormt interessant for mennesker, men det ved vi reelt ikke endnu, siger Ida Donkin.

Forskerne er derfor i gang med at indsamle sædceller fra kommende fædre med hjælp fra Rigshospitalet og Hvidovre Hospital.

Opsamler blod fra stamceller fra nyfødte

Man opsamler derefter blod fra navlestrengen lige efter fødslen af børnene, så man kan isolere nogle af fostrets stamceller og derigennem prøve at se, hvilken del af signaturen, som man så i farens sædceller, som kan genfindes i barnets stamceller.

- Det skulle gerne kunne fortælle os, om den ændring af sædcellerne, som vi ser hos fædre, der er overvægtige, rent faktisk også påvirker deres børns udvikling, siger Ida Donkin.

Forskerne kommer i det nuværende forsøg ikke til at følge børnene, men på sigt vil de gerne gøre det for at se, hvordan mennesker udvikler sig, når deres fædre har haft en særlig livsstil.

Billedet er taget på laboratoriet en uge før, Ida Donkin fødte sit første barn. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Graviditet satte tankerne i gang privat

Lige nu er Ida Donkin på lidt spøjst på barsel med sit første barn fra sin post.doc.-stilling på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. Og da hun og kæresten opdagede, at de ventede barn, satte det automatisk spekulationer i gang hos forskeren selv.

- Så jeg begyndte hurtigt at tænke på, hvad min mand har lavet de seneste måneder, og hvilke træk vi som forældre giver videre til vores børn, og om vi har gjort noget uhensigtsmæssigt, siger Ida Donkin.

- Nu vil jeg umiddelbart mene, at min mand og jeg har haft en ganske sund livsstil. Og jeg tror heller ikke, at vi skal overvurdere effekten af, hvad vi sender vi videre til børnene. Jeg tror, vi skal vende den om og sige, at den her viden i stedet kan give os værktøjer til, hvordan vi kan leve i fremtiden for at påvirke vores børns udvikling positivt, siger hun.

Du kan opleve Ida Donkin i Ph.d. Cup 2016 lørdag den 16. april på DR2 klokken 20.

Kort om den epigenetiske forskning

  • Forskerne har stopfodret normalvægtige rottefædre, så de var fede, da de parrede sig med slanke hunrotter.

  • Rotteungernes fødselsvægt var lavere end kontrolgruppen, hvilket man ved associerer til udviklingen af fedme senere hen, og rotteungerne udviklede ganske rigtigt senere forstyrrelser i fedt- og sukkerforbrændingen, ligesom man ser det hos overvægtige og type 2-diabetikere.

  • Forskerne har udover forsøget med rotterne undersøgt sædceller fra normalvægtige mænd, let overvægtige og svært overvægtige mænd, der skulle have foretaget en fedmeoperation.

  • Det viste sig, at epigenetikken var forskellig. Man kunne også se, at epigenetikken ændrede sig i takt med vægttab, hvilket tyder på, at sædcellerne reagerer aktivt på ændringer i livsstil.

  • Endelig kunne man se, at bare seks ugers intensivt spinningsprogram havde indflydelse på sædcellerne.

  • Kilde: Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter, KU

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1155789791138210

FacebookTwitter