Forsker om nano-bekymring: Så længe vi passer på, kan vi bruge teknologien til meget

Vi kan eksempelvis bruge nanoteknologien til målrettet medicin, forklarer forsker i Brinkmann på P1.

De er i din dieselbils udstødning og kommer også, når du brænder et stearinlys af.

Nanopartikler er alle vegne og er egentlig bare en størrelsesbetegnelse.

Rigtigt interessant blev nanopartikler dog, da forskere for 50-60 år siden fandt ud af, hvordan man kan styre dem i forskellige teknologier lige fra fysik og biologi til medicin.

Fx findes der nano-coating, der gør overflader glatte og vandafvisende, og der findes sokker med nanosølv, som nedbryder luft i sokker, så de ikke bliver sure.

Men der har også været sager, hvor nano-partikler er blevet anklaget for at være skadelige, og nanoteknologierne er endnu meget nye, hvorfor de bekymrer nogle.

Asbest-problematikkerne må ikke gentage sig

- Nanoteknologi leder mine lægmands-tanker hen på asbest-problematikker, hvor man ganske sent opdager, at noget af det, vi har gået og puttet i vores ting igennem mange år, er farligt og kræftfremkaldende, siger Svend Brinkmann i radioprogrammet Brinkmann på P1 i dag.

Asbest i fx byggeri har forårsaget et kraftigt stigende antal tilfælde af lungehindekræft.

Svend Brinkmanns gæst anerkender bekymringen for, at problematikkerne med asbest kan gentage sig i nanoteknologien, fordi den er så ny på alle områder.

- Asbest har lært os, at vi skal passe uhyre meget på. Asbest var noget, man troede var fuldstændig ufarligt. Faktisk er fibrene i asbest nede i nanoskala, og det er også derfor, at de er giftige, siger professor og centerleder ved iNANO, Aarhus Universitet, Jørgen Kjems.

Udover den lange række af fordele kan nanoteknologien muligvis også have negative konsekvenser for miljø og mennesker. Nanopartiklernes evne til at reagere gør dem attraktive, men skaber samtidig bekymring for miljø og sundhed.

Forsker: Nuancer nano-bekymringerne

Antallet af kommercielle nanobaserede produkter på verdensmarkedet er konstant stigende. Og om få år forventer man, at nanoindustrien omsætter for mange millioner kroner årligt.

Efter mistanke om ætsningsfare trak Nanocover i 2008 fx produktet ”Selvrensende Glas” tilbage. Men det var ikke nanodelen, der gjorde produktet farligt, forklarer Jørgen Kjems.

Der er ikke nødvendigvis brugt nanoteknologi, fordi en vare hedder noget med "nano". Det lyder bare godt.

Desuden er det meget vigtigt, at man nuancerer sin bekymring over for nanoteknologi, mener Jørgen Kjems.

For der er nanopartikler, der er så små, at de hurtigt bliver nedbrudt.

- Nogle nanopartikler i naturen har en levetid på kun en halv dag eller få timer. Det er de mere hårdføre, man skal være opmærksom på, siger Jørgen Kjems.

Nanoteknologi kan give os målrettet medicin

Jørgen Kjems arbejder selv særligt med nanomedicin, som han ser store perspektiver i.

Her er der fx mulighed for at lave medicin, som er bundet op på nanopartikler, der kan styre direkte mod fx en kræftcelle.

- Det er et område, man er meget langt med. Målrettet tumor-rettede partikler kan betyde, at man kan skære ned på de ellers store doser, man giver patienter. Dermed bliver prisen også lavere, siger Jørgen Kjems.

Det er også muligt at printe hud med nanoteknologien og på sigt nye organer.

Nanoteknologi kan ikke give os evigheden

- Giver det mulighed for at forlænge livet, fordi vi kan blive ved med at 3D-printe nye organer, måske endda nerve- eller hjerneceller, spørger Svend Brinkmann.

Det afviser Jørgen Kjems.

For stamceller kan ikke leve evigt, og det er stamcellerne, som nanoteknologien arbejder med.

- Det er ikke en alderdomsproces, man forlænger. Man bliver stadig gammel. Vi taler om at få det bedre, mens man lever. Man lever ikke længere, fordi man får en printet hofte, siger Jørgen Kjems.

Facebook
Twitter