Forsker: Reboot dansk - og lær børn at læse og skrive

Dansk retskrivning er ulogisk. Vi bør gentænke sproget og hente inspiration i vores udtalesjusk.

Ruben Schachtenhaufen om sjusket udtale: Jeg kunne godt tale tydeligt til dig hele tiden, men det virker faktisk provokerende, hvis man gør det. Som om jeg er irettesættende eller sur, eller du er tungnem eller tunghør. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Nogen eller nogle? Hvornår skal der 'r' på udsagnsordet? Slutter ordet på -et eller -ede? Og er det rigtigt, at der skal 't' på rigtig? - Og er det overhovedet vigtigt?

En ud af fem - eller op imod en million danskere - har problemer med at læse og skrive, når de forlader skolen, så de har svært ved at få en uddannelse.

En af årsagerne er, at der er langt mellem, hvordan vi staver, og hvordan vi udtaler danske ord, siger Ruben Schachtenhaufen. Han mener, at vi bør gentænke den danske retskrivning og stave mere lydnært.

Ph.d. Cup 2014
  • 2. pinsedag den 9. juni sender DR2 klokken 20 et show med de otte vindere af Ph.d. Cup 2014.
  • Ph.d. Cup er et samarbejde mellem DR, Information, de danske universiteter og Lundbeckfonden.
  • Der er otte vindere af cuppen - konkurrencen, der skal sætte ekstra fokus på forskning, forskningsformidling og på forskernes samarbejde med medierne.
  • Hvis forskerne bliver bedre til at fortælle om deres forskning og gode til at gribe fat i medierne, kan langt mere forskning komme i spil ude i samfundet.
  • Ekstra opmærksomhed på forskning kan også øge interessen for selve det at forske. Det er vigtigt for Danmark i dag og i fremtiden.
  • Ud over selve konkurrencen har forskere kunnet deltage i en medieskole.
  • Der har de fået træning i, hvordan de formidler deres forskning for os andre, der normalt intet ved på forhånd om forskningen.

Ruben Schachtenhaufen er cand.mag. i lingvistik med speciale i fonetik og én af de otte vindere i konkurrencen om god forskningsformidling, Ph.d. Cup 2014, som DR, dagbladet Information, Danske Universiteter og Lundbeckfonden står bag.

Sproget er et maleri med motiv og baggrund

Ruben Schachtenhaufen har i sit ph.d.-projekt på Copenhagen Business School, CBS, forsket i, hvordan vi sjusker med sproget, mumler, trækker ord sammen og snapper endelser af.

Han har fundet frem til, at der er et system i vores sjuskede udtale.

Når vi taler, udtaler vi de vigtige ord tydeligt og lægger tryk på dem. De andre ord er i baggrunden og danner rammen, så vi forstår og hører det vigtigste.

Fx hvis vi skal vise vej og siger, at du skal dreje til højre, når du kommer ned til enden af vejen. Så lægger vi tryk på 'højre'. Det er dét, som man skal huske.

Det minder lidt om et maleri, hvor det centrale motiv er i fokus, og omgivelserne er nedtonet.

Sjuskeri giver sproglige nuancer

- Vi sjusker med sproget og varierer det. Men sjuskeriet skader ikke sproget. Tværtimod får vi nye kontraster ind i sproget. Og sproget holder sig levende og funktionsdygtigt, siger Ruben Schachtenhaufen.

- Hvis vi holdt fast i en distinkt måde at udtale ord på, så kunne vi ikke bruge sproget til det, vi gerne vil bruge det til, siger han.

Sproget i talegenkendelse og høreapparater

Hans sjuskeforskning kan bruges i forbindelse med talegenkendelsesprogrammer til fx computere, for sådanne programmer skal kunne fodres med viden om, hvordan vi taler.

Og i forbindelse med høreapparater, der skal kunne fungere, så brugeren opfanger de fine nuancer i sproget.

Ruben Schachtenhaufen blev færdig med sin ph.d. på CBS i april 2013, og er i dag ekstern lektor på Københavns Universitet, gæstelærer på musikkonservatoriet og netop tilknyttet et projekt på DTU, hvor man med hjælp af hans viden om det danske sprog skal gøre høreapparater bedre.

Når Ruben Schachtenhaufen så alligevel taler om retskrivning denne formiddag, hvor dr.dk/viden møder ham, så skyldes det, at han under sit ph.d.-projekt har opdaget, hvor stor forskel der er på, hvordan vi staver og udtaler ord.

Rubens forskning
  • Ruben Schachtenhaufen har undersøgt 10 timers lydmateriale med folk, der snakker.
  • Han har registreret hver eneste sproglyd - cirka 300.000 - ud fra, hvordan udtalen burde være i forhold til stavemåden - og hvordan den reelt er.
  • Konklusionen er, at 2 ud af 9 sproglyde bliver reduceret hos både unge og ældre, eller mellem hver 4. og hver 5.
  • Der er fem vigtige grunde til, at vi taler mindre tydeligt.
  • 1: Vi viser med udtalen, hvilke ord der er vigtige ved at nedtone de andre ord.
  • 2: Vi trækker ord sammen for at vise sammenhænge
  • 3: Vi bruger udtalen til at signalere særbetydninger: Hun går i skole med tryk på 'går' eller hun går i skole, med tryk på 'skole'.
  • 4: Vi signalerer fortrolighed med de begreber vi nævner, fx fagudtryk.
  • 5: Vi bruger sammentrækninger osv. til at vise, at ordet har ændret betydning.

300.000 sproglyde afslører udtalen

Han har undersøgt 10 timers lydmateriale med folk, der snakker, og registreret hver eneste sproglyd - cirka 300.000 - ud fra, hvordan udtalen burde være i forhold til stavemåden - og hvordan den reelt er.

2 ud af 9. sproglyde - 4/5 af alle ord - bliver reduceret hos både unge og ældre mennesker.

Hans egne børn er i gang med 'børnestavning' i skolen, hvor de bare skal kaste sig ud i stavning af ord ud fra, hvordan ordene lyder.

- Men det tager meget lang tid senere, når de skal gå fra børnestavning til voksenstavning. Og det er nogle for lange og for mig at se unødvendige skridt, mener Ruben Schachtenhaufen.

Let og ligefrem retskrivning

Ruben Schachtenhaufen peger på, at fx Finland har en ligefrem sammenhæng mellem stavning og udtale. Og der har de ikke samme læse- og staveproblemer, som vi har i Danmark:

- Hvis vi rebooter vores retskrivning, vil vi gøre det på en helt anden måde, og det vil være meget lettere at lære, og så vil der være langt flere, der læser og skriver, siger han.

Han skynder sig at sige, at staveproblemer også skyldes andre ting, såsom det visuelle, hvor folk kan blande rundt på b og d, fordi de er spejlvendt.

Mærkeligt og inkonsekvent stavning

- Men hvis vi ikke skulle spilde tid på i skolen at lære forskel på 'nogle' og 'nogen', kunne vi bruge tiden til noget andet, mere matematik eller andre ting i sproget, siger Ruben Schachtenhaufen.

- Vi klarer os jo fint i talesproget uden at skelne mellem nogen og nogle. Selv Dronningen siger nogen, i stedet for nogle, siger han.

Og vi skelner ikke mellem om ordet ender på -et eller -ede, eller om der skal -t eller ej på rigtig.

Han peger også på lydforbindelsen eg, ej, ei, ai, aj osv. Den kan vi stave på måske 25 forskellige måder på dansk.

? er lydskrifttegnet for det tryksvage 'e' i ord som ‘fiske', 'mangle', 'huse’, som er den hyppigste vokal i dansk. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Brug timen til andet end at rette fejl

Ruben Schachtenhaufen taler for et meget mere entydigt forhold mellem stavning og udtalen.

- Nu skal jeg passe på, hvordan jeg forklarer det her. Jeg taler ikke for, at vi skal skrive lydskrift, for det er vanskeligt at forholde sig til, siger Ruben Schachtenhaufen.

Men vi kunne være mere konsekvente, så vi bruger samme bogstavkombinationer i højere grad til at vise samme lydforbindelser, siger han.

- Hvis vi rydder op i det, vil vi undgå en helt masse stavefejl og undgå, at lærere skal bruge tid på at rette elevernes stavefejl, og speciallærere, der skal bruge tid på at rette alle de elever, som af forskellige grunde har svært ved at lære de her ting, siger han.

Én rigtig måde at stave på

Det underlige set fra hans pind er, at sprogvidenskaben skiller sig ud fra andre videnskaber.

Når naturvidenskaben finder ud af, at noget fungerer på en bestemt måde, så kommer det med i fysikbøger osv. Mens de sprogvidenskabelige pointer ikke bliver formidlet ned igennem skolen.

- Der lærer vi den æstetiske tilgang: At der er én rigtig måde at gøre det her på, og alt andet er grimt, forkert og skadeligt. Men det er der ikke noget videnskabeligt hold i, siger Ruben Schachtenhaufen.