Forskere opdager drivkraft bag nye arters opståen

Ny forskning viser, at artsdannelse primært drives af et stabilt miljø samt artens evne til at bevæge sig omkring.

Tre araer flyver over regnskovens trætoppe ved solopgang. Forskere har studeret 27 fuglearters slægter og opdaget, at især et stabilt miljø og en lav mobilitet skubber arternes udvikling. (Foto: Mike Hankey)

Nye arter opstår, når nogle arter over lang tid udvikler helt specielle egenskaber, der gør dem anderledes end forfædrene.

Og indtil for nyligt mente forskere, at den proces primært bliver drevet af store geologiske forandringer, som for eksempel da Andesbjergene eller Amazonfloden blev dannet.

Nu har forskere imidlertid opdaget, at to andre drivkræfter er langt vigtigere - nemlig et miljø, der ikke ændrer sig, samt at arten ikke kan bevæge sig for meget omkring.

Forskere undersøger 27 forskellige slægter af fugle

Forskerne fra LSU Museum of Natural Science undersøgte gener fra 27 arter af fugle i det mest artsrige område i verden, som strækker sig fra det sydlige Mexico til det sydlige Brasilien og blandt andet omfatter Amazonregnskoven.

Ved hjælp af de genetiske analyser kunne forskerne få indblik i, hvornår og hvordan de enkelte fuglearter opstod i forhold til hele deres slægt.

Og særligt interessant fandt de mange tidspunkter over tiden, hvor nye fuglearter opstod omkring Andesbjergene, og det viser, at dannelsen af Andesbjergene ikke er en primær kilde til artsdannelse.

Den geologiske forandring påvirker snarere arternes udvikling indirekte ved at fungere som en semipermeabel barriere.

Stabilitet og lav mobilitet giver flest forskellige arter

Derefter så forskerne på, hvordan historien og økologien påvirkede artsdannelsen i de 27 slægter af fugle.

Og de opdagede, at jo længere tid en art kan bo uforstyrret i et område, jo større sandsynlighed er der for, at denne art vil sprede og udvikle sig.

Yderligere opdagede de, at jo mindre mobil en art er, jo større sandsynlighed er der også for, at den udvikler sig.

For eksempel vil fugle, som kun lever omkring skovbunden, være signifikant mere forskellige fra hinanden end fugle, som lever i trækronerne.

Den nye opdagelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, understreger vigtigheden i at bevare naturområder over længere tid, da arterne ellers vil have svært ved at udvikle sig.

Facebook
Twitter