Forskere: Private penge betyder positive medicinforsøg

Medicinalindustrien afviser, at forskere bliver påvirket af dem, der betaler for forsøgene.

Når du får ordineret eller køber f.eks. smertestillende medicin, forventer du sandsynligvis, at medicinen virker effektivt.

For læger ligger blandt de øverste på listenover de fagpersoner, som danskerne har mest tillid til.

Men en ting er lægernes troværdighed. Noget andet er medicinen, som har været gennem en lang proces for at blive godkendt.

En proces, hvor det ikke ud til at være helt ligegyldigt, hvem der tester den.

Forsøg betalt af medicinalindustrien har nemlig oftere positive resultater sammenlignet med uafhængige forskningsforsøg.

Det viser dansk-canadisk-australsk forskning.

Kritik: Der er forskel på sponsorerede og uafhængige forsøg

- Vi kan se, at mens omkring halvdelen af de kliniske forsøg betalt af det offentlige finder en positiv behandlingseffekt af lægemidler og medikoteknisk udstyr, gælder det samme for to tredjedele af de industrifinansierede. Det er tal, der vækker bekymring, siger post.doc Andreas Lundh fra Center for Evidensbaseret Medicin ved Syddansk Universitet, der er en af forskerne bag undersøgelsen.

Men den kritik afviser industrien.

Medicinalvirksomheden Novo Nordiskmener ikke, at man ud fra undersøgelsen kan konkludere, at det er udtryk for bias. Altså at forskerne er påvirket af dem, der betaler.

Desuden sammenligner undersøgelsen ikke-sammenlignelige forsøg, mener brancheorganisationen Lægemiddelindustriforeningen.

De forklarer, at virksomhederne kun laver endelige forsøg på mennesker, når virksomhederne er meget sikre på, at resultatet ender positivt.

Sådan forholder det sig ikke med de uafhængige forsøg, mener de.

- Sikkerheden ved de markedsførte lægemidler kendes, og målet med de kliniske forsøg er mere undersøgende og åbne. Derfor er de uafhængige forsøgsresultater mindre positive end de private, siger Jakob Bjerg Larsen, der er chefkonsulent i brancheorganisationen Lægemiddelindustriforeningen.

Inden man foretager kliniske forsøg på mennesker, skal det dokumenteres, at lægemidlet virker. ARKIVFOTO 2009 Novo Nordisk laboratorium i Måløv. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Kun de gode resultater offentliggøres

Andreas Lundh anser industriens kritik for at skyde ved siden af.

- Blandt de 75 oversigtsstudier, vi har inkluderet, er der en del, hvor man har sammenlignet forsøg, der ligner hinanden betragteligt. Her ser vi samme tendens. De industrisponsorerede forsøg er mere positive end de uafhængige, siger Andreas Lundh.

Han peger desuden på, at der er en tendens til, at virksomheder oftere offentliggør positive resultater end de negative.

Den tendens bliver bakket op af overlæge dr. med. Christian Gluud, der er leder af Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet. Han understreger, at der findes flere forskningsresultater, der bakker Andreas Lundhs synspunkt og undersøgelsens resultater op.

- Vi får i øjeblikket alt for mange præparater på markedet, der slet ikke lever op til det, der står på indlægssedlen. Jeg har set mange eksempler på, hvordan involvering fra industrien i den kliniske forskningsproces tvister og fordrejer forskningsresultater. De stakkels læger og forskere bliver simpelthen snydt, siger han.

Først efter et lægemiddel i de indledende forsøg har vist sig at være virksomt, kan der gives tilladelse til forsøg på mennesker. ARKIVFOTO: Apotek i København. (Foto: Jonas Vandall Ørtvig © Scanpix)

Ingen forskning er helt uafhængig

Generelt har forskningen svært ved at forklare, hvorfor der er forskel på sponsoreret og uafhængig forskning, mener Jesper Wiborg Schneider, der er professor ved Dansk Center for Forskningsanalyse.

Han mener desuden, det er vigtigt at se på, hvor stor forskellen er på henholdsvis uafhængig og sponsoreret forskning.

- Når forskellen nu bliver påvist igen og igen, så er der en forskel. Men spørgsmålet er, hvor stor forskellen er mellem offentlig og sponsoreret forskning. Rent statistisk synes den ikke så stor i dette studie. Størrelsen skal altid vurderes i forhold til studiets design og emne, og det sidste kan kun fagfolk vurdere, siger Jesper Wiborg Schneider.

Han slår fast, at en smule bias er uundgåeligt.

- Der er ingen tvivl om, at alt forskning er påvirket af støj både indefra og udefra, siger Jesper Wiborg Schneider.

Problemet er, hvis støjen er bevidst, og forskerne eller virksomhederne med vilje får studierne til at fremstå mere positive.

- I så fald ville forskellen mellem sponsoreret og uafhængig forskning være større. Men det kniber i medicinalindustrien med at være helt uafhængig, mener Jesper Wiborg Schneider.

Transparens er løsningen

Sidste skridt, inden et præparat kommer på markedet i Danmark, er Lægemiddelstyrelsen.

De forholder sig kritiske overfor forskningsresultatet og understreger, at godkendelser af lægemidler ikke bliver påvirket, hvis virksomheder kun offentliggør positive resultater.

- Når et firma skal have godkendt deres produkt, skal de sende al data ind. Både det der er offentliggjort. Og det der ikke er. De kan derfor ikke skjule negative resultater for os, siger medicinsk enhedschef, læge og ph.d. Nikolai Brun fra Lægemiddelstyrelsen.

Men selvom Lægemiddelstyrelsen har adgang til samtlige forsøgsdata, så løser det ikke problemet, hvis forsøgene er designet på en måde, der favoriserer firmaernes produkter, hvilket både Christian Gluud, Jesper Wiborg Schneider og Andreas Lundh, er bekymret for.

En ordning, der sikrer uafhængige forsøg inden lægemiddelgodkendelse, kan være en løsning, mener de.

- Jeg bakker op om et sådant organ eller organisation. Det vil kunne forbedre forholdene ganske betydeligt for klinisk forskning. En mere uafhængig forskning i forhold til nye produkter og en bedre sikkerhed, før produkterne kommer på markedet, er nødvendig, siger Christian Gluud.

Facebook
Twitter