Forskere: Vi har fundet dyrenes biologiske kompas

Protein-stang forklarer hvordan dyr finder vej ved hjælp af Jordens magnetfelt.

Fugle har ligesom mange andre dyr en magnetisk sans. Nu har kinesiske forskere fundet ud af hvor den kommer fra. Her grågæs over Nordjylland. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Kinesiske forskere har fundet den biologiske kompasnål, der gør fugle, orme, ulve og skildpadder - og en helt utrolig masse flere dyr - i stand til at mærke Jordens magnetfelt - og dermed finde vej.

Kompasnålen er fundet i celler på bananfluer, og består af en stangformet samling proteiner.

Forskningen, der er også kan bane vej for at kontrollere celler via magnetisme, er publiceret i Nature Materials.

Xie Can og hans forskerhold fra Beijing University har som de første fundet ud af, at to stridende teorier om hvad præcis der giver dyrene deres magnetiske sans, faktisk er to sider af samme sag.

To teorier forenet i et gen

Den ene teori beskæftiger sig med jern-bindende molekyler, mens den anden mener den magnetiske sans stammer fra et protein kaldet cryptochrome eller Cry, et protein der kan sanse lys.

Xie's forskerteam er de første til at gætte, at de to teorier er aspekter af det samme system. Og de har nu fundet ud af hvordan de hænger sammen. De screenede bananfluernes genom for at finde et protein, der både bandt jern inde i cellerne i dyrets hovede - og det skulle interagere med Cry. Og fandt et gen, der passede perfekt.

Den biologiske kompasnål består af ringe af MagR, der binder jern (iron), omgivet af en helix af cryptochrome (Cry), der reagerer på lys. Ifølge de kinesiske forskere er det proteinet, der giver dyr deres magnetiske sans. (© Qin et al. Nature Mater)

Kompasnål i nanostørrelse

Genet hedder CG81198, men er blevet opkaldt MagR af forskerne.

Det binder jern og svovlatomer, der sammen med et lag af cryptochrome danner en "kompasnål" i nanostørrelse.

Ved at bruge et elektronmikroskop lykkedes det Xie at få nålene til at orientere sig efter et svagt magnetfelt - præcist som en kompasnål.

Metoden kan sandsynligvis også bruges til at styre celler inde i kroppen med, noget andre kinesiske forskere arbejder på.

Flere forskere er dog skeptiske overfor Xie's artikel, da MagR og Cryptochrome findes i mange forskellige celler - og tvivler på, at cellerne bliver påvirket af Jordens magnetfelt inde i kroppen.

Xie håber ifølge Nature at kunne styrke sin sag med flere eksperimenter, hvor han blandt andet vil deaktivere MagR-genet og se om det ændrer på bananfluernes retningssans.

Facebook
Twitter