Forskning skal vise hvor sundt håndbold er

Københavns Universitet er førende inden for fodboldforskning. Nu dribler de ind på håndboldbanen for at teste effekten af motionshåndbold.

  • I efteråret 2015 kører Center for Holdspil og Sundhed to forsøg med utrænede kvinder og mænd i alderen 18-30 år. - Her spiller kvinderne Holdboldfitness med 4 spillere på hvert hold og på tværs af en normal håndboldbane. Træningskonceptet gør spillet mere tilgængeligt for utrænede og uøvede. (Foto: Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • I efteråret 2015 kører Center for Holdspil og Sundhed to forsøg med utrænede kvinder og mænd i alderen 18-30 år. - Her spiller kvinderne Holdboldfitness med 4 spillere på hvert hold og på tværs af en normal håndboldbane. Træningskonceptet gør spillet mere tilgængeligt for utrænede og uøvede. (Foto: Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
1 / 2

Fodbold og intervalløb er de sundeste former for sport. Du har sikkert hørt det udsagn, hvis du følger med i motionsnyheder. Men måske er håndbold lige så godt.

Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet er kendt for fodboldforskning, men nu er idrætsfysiologerne gået i gang med at forske i håndbold i samarbejde med Dansk Håndbold Forbund, DHF.

Frem til slutningen af 2016 gennemfører man tre forskningsforsøg med kvinder og mænd i tre aldersgrupper dækkende fra 18 år og op til +60. Se mere i faktaboksen i bunden af artiklen.

- Vi håber naturligvis at få bekræftet vores antagelse om, at håndboldsporten har en sundhedsfremmende effekt generelt og specifikt i forhold til de ældre grupper, siger generalsekretær i DHF Morten Stig Christensen til DR Viden.

Forskning skal gøre håndbold mere populært

Morten Stig Christensen har fulgt med i Center for Holdspil og Sundheds forskning de seneste år på fodboldområdet. Han har set til med ’slet skjult misundelse’, når både DBU og det internationale fodboldforbund FIFA har kunnet juble over, at forskningen har dokumenteret, at fodbold er sundt for alle aldersgrupper.

Nu er det så lykkedes for DHF at skaffe medfinansiering til et forskningsprojekt på Center for Holdspil og Sundhed.

Målet er at skaffe flere medlemmer til idrætsgrenen (især +40) og fastholde medlemmer, for DHF har de seneste 15 år mistet cirka hvert fjerde medlem især blandt ældre spillere.

I efteråret 2015 kører Center for Holdspil og Sundhed to forsøg med utrænede kvinder og mænd i alderen 18-30 år. Billedet er taget i forbindelse med test af bruttotruppen til kvindeforsøget. (Foto: Hanne Kokkegård DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Sundhedseffekten skal frem i lyset

DHF forklarer medlemstabet med sportens voldsomme fysiske karakter og krav i sin traditionelle udgave, hvor man spiller 7 mod 7 og med de almindelige regler fra topniveau.

- Vi har et udpræget behov for at redefinere sporten, så senstartere og ældre kan få en god oplevelse med håndboldsporten i en tillempet version. Og set i det lys har vi behov for at belyse og italesætte håndboldsportens sundhedsfremmende effekt, siger Morten Stig Christensen.

DHF har sammen med Danmarks Idrætsforbund - i lighed med DBU's Fodbold Fitness - allerede udviklet motionstræningstilbud for +40 og +60 kaldet Håndboldfitness. Det er en kombination af fartleg, cirkeltræning og boldleg, og træningen kræver ikke store håndboldmæssige kvalifikationer.

I efteråret 2015 kører Center for Holdspil og Sundhed to forsøg med utrænede kvinder og mænd i alderen 18-30 år. Billedet er taget i forbindelse med test af bruttotruppen til kvindeforsøget, hvor de blandt andet får lavet en 'Yoyo-test', hvor deltagerne skal løbe 20 meter frem og tilbage i så lang tid i de kan - men får stadig kortere tid til at nå frem og tilbage. (Foto: Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Udfordre vanetænkningen og få folk i gang

Der er dog behov for at udfordre vanetænkningen på området og blive mere bevidste om at målrette tilbud, mener DHF.

Oveni vil forbundet også gerne spille en mere fremtrædende rolle i forhold til at få flere danskere i gang med fysisk træning, og i den forbindelse vil et ’sundhedsstempel’ være guld værd, mener håndboldforbundet.

Der kan resultaterne fra Center for Holdspil og Sundheds tre forskningsforsøg komme til at spille en rolle fx ved en finjustering af de eksisterende koncepter inden for motionshåndbolden.

I efteråret 2015 kører Center for Holdspil og Sundhed to forsøg med utrænede kvinder og mænd i alderen 18-30 år. Billedet er taget i forbindelse med opvarmningen på en træningsdag i kvindeforsøget. (Foto: Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Sundhedseffekter ved holdspil

Center for Holdspil og Sundhed har påvist, at motionsfodbold er sundt for børn, unge, voksne og ældre mennesker, herunder mennesker med begyndende livsstilssygdomme samt mænd med prostatakræft.

Motionsfodbold med intensiv træning med høj puls på små fodboldbaner gavner hjertesundhed, kondital, muskler, knogler og balance og forebygger og behandler livsstilssygdomme effektivt og giver færre skader end traditionel fodbold på store baner. Samtidig fastholder holdsport folk i træningen og giver socialt sammenhold.

  • Pulsen kommer højt op og der er masser af latter, når Center for Holdspil og Sundhed træner de yngre kvinder i Holdboldfitness med 4 spillere på hvert hold og på tværs af en normal håndboldbane. (Foto: Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • I efteråret 2015 kører Center for Holdspil og Sundhed to forsøg med utrænede kvinder og mænd i alderen 18-30 år. - Her spiller kvinderne Holdboldfitness med 4 spillere på hvert hold og på tværs af en normal håndboldbane. Træningskonceptet gør spillet mere tilgængeligt for utrænede og uøvede. (Foto: Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
1 / 2

Professor og forskningsleder Peter Krustrup på Center for Holdspil og Sundhed forudser, at det samme kan være gældende med motionshåndbold.

Pilotprojekt peger på effekterne

- Vores forventninger er, at motionshåndbold, ligesom fodbold, er en intenst og varieret træningsform, der både giver høj puls og styrker muskler og knogler, og det glæder vi os til at få undersøgt. Vi er tillige optaget af at undersøge om overkropsarbejdet giver særlige muskel-skelet og hjerte-kredsløbs-effekter, og om deltagernes tekniske niveau har betydning for træningsintensitet og udbytte af træningen, siger Peter Krustrup.

Professoren har noget at bygge forudsigelsen på, for centret har for nyligt gennemført et pilotstudie i Portugal med motionshåndbold for 30-50-årige mænd, der godt nok havde spillet elitehåndbold.

Forskningsresultaterne er på vej. Foreløbigt tyder forsøget på, at de portugisiske mænd opnåede en høj intensitet og en stor sundhedsmæssig effekt af at spille håndbold to gange ugentligt i 12 uger.

Forskning i håndbold

  • Center for Holdspil og Sundhed gennemfører i samarbejde med Bispebjerg Hospital tre håndboldforsøg inden udgangen af 2016 med forskellige aldersgrupper og med kontrolgrupper, der ikke skal træne. Deltagerne bliver delt i grupperne efter lodtrækning.

  • Efteråret 2015: 32 utrænede mænd og 32 utrænede kvinder i alderen 18-30 år.

  • Foråret 2016: 48 utrænede kvinder på 35-50 år med forhøjet risiko for livsstilssygdomme.

  • Efteråret 2016: 48 utrænede mænd +60 år.

  • Deltagerne bliver testet på udvalgte fysiologiske parametre (kondition, muskelfunktion, fedtprocent) og får taget muskelprøver, blodprøver og afføringsprøver m.m., før og efter træningsperioden.

  • Deltagerne træner 60 minutter 2-3 gange om ugen i 12-16 uger.

  • Træningen består af opvarmning, og så spiller man Håndboldfitness med 4 spillere på hvert hold på tværs af en normal håndboldbane. Træningskonceptet gør spillet mere tilgængeligt for utrænede og uøvede, ved at man ikke spiller med driblinger, der er målmandsskifte ved hver scoring, og håndbolden er blød.

  • Interessen har været stor blandt unge kvinder, mens man stadig mangler deltagere til forsøget med unge mænd.

  • Center for Holdspil og Sundhed har modtaget to millioner til forskningen i motionshåndbold og sundhed, heraf godt en halv million fra DHF og det europæiske håndboldforbund EHF samt midler fra TrygFonden, Nordea-fonden, DGI-håndbold og Københavns Universitet.

  • Kilde: Center for Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet - læs mere om håndboldforskningen her

Facebook
Twitter