Forsøg i USA: Nedfrysning af patienter skal redde liv

Læger vil erstatte hårdt sårede patienters blod med iskoldt saltvand, så de klinisk set dør.

Læger på University of Pittsburgh Medical Center har fået lov til at forsøge at redde hårdt sårende patienters liv ved at køle dem ned, så hjertet går i stå. Det giver lægerne tid til at operere patienterne, så de måske kan overleve. (Foto: adimas © Scanpix)

En gruppe læger i Pittsburgh i USA venter på de helt rette dødeligt sårede patienter for at teste en ny - noget kontroversiel - behandlingsmetode.

Lægerne har fået lov til at fryse patienterne ned, så de klinisk set dør. Det giver lægerne mere tid til at operere og derved måske redde patienternes liv.

I dag overlever kun 1 ud af 10 traumepatienter, der kommer hårdt sårede ind på hospitalet med eksempelvis knivstik eller skudsår.

Danske læger følger interesseret med

Benedict Kjærgaard er overlæge på Aalborg Universitetshospital og ekspert i at genoplive nedkølede patienter.

Han synes, at eksperimentet er meget interessant.

- Det er også en tanke, som vi har haft, men jo aldrig har gennemført, siger han til P1 Morgen.

Udskifter blod med iskoldt saltvand

Den går ud på, at lægerne udskifter blodet i den såredes krop med iskoldt saltvand, og dernæst nedkøler patienten til 10 grader, så man på den måde sætter patientens hjerte i stå.

Man lader patienten svæve et sted mellem liv og død.

Benedict Kjærgaard forklarer, at man rent teknisk lægger plastikslanger ind i blodårerne på patienten. Og så hælder man iskoldt saltvand ind i den ene ende og tapper blod ud i den anden ende.

Blodet kan senere bruges som en slags blodtransfusion på patienten med vedkommendes eget blod.

Skruer ned for kroppens processer

Når kropstemperaturen ligger på 10 grader, er patientens iltbehov reduceret til omkring 5-10 procent af det normale iltbehov.

Når lægerne har fundet læsionen og repareret den, vil det ifølge Pittsbourgh-lægerne være muligt for dem at bringe patienten til live igen.

Der bruger man de samme forbindelser ind til blodbanen som før og kobler en pumpe på, der fungerer som en mobil hjertelungemaskine.

På den måde kan man sende blodet rundt i kroppen og ilte det og starte et kunstigt kredsløb igennem de normale blodårer. Og man kan med en vekselvirker begynde at varme blodet. Det kan godt tage et døgn, før patienten er varmet op.

- I et godt stykke tid fungerer alt i patienten kunstigt, fordi lægerne og maskinerne har overtaget kroppens funktioner. Og så håber man på, at livsprocesserne starter, når temperaturen i kroppen stiger, siger Benedict Kjærgaard.

Store perspektiver

Selv om nedkølingsmetoden, som de amerikanske læger vil bruge er kompliceret, ser Benedict Kjærgaard store perspektiver i forsøget i USA.

- Nogle steder hvor det er kritisk med tid, kunne man pludselig vinde et par timer. Og der ville man have helt anderledes chancer for at redde patienten, siger Benedict Kjærgaard.

Det kræver dog den rette patient, for hvis patienten har mistet for meget blod, er vedkommende måske allerede død, fordi hjernen er død.

Genoplivning efter Præstøulykken

Danske læger gør selv brug af nedkølingsmetoder i dag.

11. februar 2011 kæntrede en båd med efterskoleelever i Præstø Fjord. Syv af børnene blev fundet livløse og klinisk døde med en kropstemperatur på omkring 20 grader.

Alle syv børn blev reddet, og de fleste af dem uden alvorlige fysiske langtidsskader.

- Der foregik genoplivningen på samme måde som i USA. Vi overtog kunstigt cirkulationen og åndedrættet ved at ilte og varme blodet, og lige så langsomt kom livsprocesserne i gang igen, siger Benedict Kjærgaard.

Tavshed i Pittsbourgh

P1 Morgen har været i kontakt med lægerne på University of Pittsburgh Medical Center i dag.

De vil ikke kommentere på deres patientforsøg, før de er færdige med dem, oplyser Samuel A. Tisherman.

Ved hjælp af en patientdukke har lægerne i Pittsburgh testet metoden med at udskifte blod med iskoldt saltvand. (© UPMC- University of Pittsburgh Medical Center)
FacebookTwitter