Fra verdensklasse-astronomi til naturvidenskabeligt oplevelsescenter

Efter et par årtiers pause er Brorfelde Observatorium så småt på vej tilbage til stjernerne.

Schmidt observatoriet ved Brorfelde, indeholder Danmarks største teleskop. (Foto: Ole Malling © Brorfelde)

Har man børn i den julekalenderkiggende alder, vil navnet Brorfelde nok først og fremmest dæmre som stedet, hvor instruktørmakkerparret Wikke & Rasmussen lod Grus-Vera, Big-J, politi- og Brugsen-manden Bjarne og ikke mindst hovedpersonerne Bob og Sus varme op til julen 2012 i tv-kalenderen Julestjerner. Men fra midten af 1950’erne og frem til dets nedlukning i 1996 havde Brorfelde Observatorium, der troner højt til vejrs i de Sjællandske Alper mellem Holbæk og Sorø, særdeles stor betydning for astronomernes forståelse af Universet.

Verdens første elektroniske meridiankreds

Ikke mindst når det drejede sig om at udmåle stjernernes positioner mellem hinanden. Det gør man med en såkaldt meridiankreds og den første elektroniske af slagsen blev skabt på Brorfelde. Det fortæller leder af Brorfelde Observatorium Julie Bouchet til DR Viden, der har sat hende stævne i et af stedets gamle bygninger, der netop er blevet taget i brug som Brorfeldes nye kontorlokaler.

De gamle logbøger ligger fortsat urørt på Schmidt observatoriets hylder. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

Og kunne de gamle tapetbeklædte vægge tale, ville de kunne berette om et helt unikt miljø, hvor op mod 45 ansatte delvist boede, spiste og arbejdede sammen, på kryds og tværs af fagligheder. Her udgjorde både forskere, ingeniører, arbejdsmænd og rengøringspersonale den tætte enhed, som i årenes løb både gjorde store videnskabelige opdagelser og byggede teleskoper, der stadig er i brug den dag i dag. - Jeg synes at det er fantastisk at her i en lille bitte ukendt by udenfor Tølløse, er der blevet udviklet nogle af verdens førende måleinstrumenter indenfor astronomi, siger hun.

Inspireret af amerikansk forskningsmiljø

Det var den svenskfødte astronom og direktør for observatoriet på Københavns Universitet Bengt Strömgren, der fik ideen til at flytte sit stadigt mere lysforurenede observatorium ud af storbyen, hvor den tiltagende gadebelysning besværliggjorde astronomernes arbejde.

Strömgren havde været før Anden Verdenskrig tilbragt halvandet år på University of Chicago, hvor forskere, teknikere og andre faggrupper boede og arbejdede sammen på observatoriet. Og han udså sig bakkerne ved Brorfelde til at skabe et lignende observatorium på dansk grund.

Med kapital fra Carlsberg Bryggeriet i ryggen, begyndte opførelsen af observatoriet i 1953, hvor meridiankredsen og værkstedet blev opført. Valget var faldet på bakkerne over Brorfelde, dels fordi det lå i en rimelig afstand af hovedstaden, samtidig med at man ikke anså området som et sted der ville blive indhentet af udviklingen.

Førende som astronomisk nation, trods håbløs udsigt til stjernerne

Selvom Danmark er fladt, overskyet og alt for lyst i de måneder hvor der er bedst kig til rummet, og dermed slet ikke er egnet til astronomi, er Danmark fortsat blandt verdens førende nationer, fortæller Julie Bouchet. - Vi er ret gode til at gøre tingene på trods, siger hun og påpeger at der i Danmark gennemsnitligt blot er 35 dage om året, hvor det er muligt at observere Rummet.

Monteringstårnet på Brorfelde observatorium, hvor en lang række kikkerter og andet teknisk udstyr til brug på verdens observatorier er skabt. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

Udover selve det gode astronomiske omdømme blandt verdens stjerneforskere, blev Brorfelde også kendt for sine teknisk avancerede teleskoper. To af stedets egne og selvbyggede øjne mod Rummet blev således flyttet ud i verden til steder hvor forholdene var langt mere egnede til astronomisk forskning. Samtidig udgik der fra Brorfeldes eget værksted en lang række kikkerter til observatorier andre steder i verden, fulgt af andre måleinstrumenter. Blandt andet har man på Midtsjælland leveret teknik, der stadig benyttes i de berømte observatorier i La Silla i Chile og på Kanarieøen La Palma.

Brorfeldes fremtid tegner fortsat… mørk

Når Brorfelde i sommeren 2016 for alvor genopstår som naturvidenskabeligt oplevelsescenter, er det således 20 år siden, det videnskabelige arbejde ophørte på stedet. Men det vil på ingen måde være glemt, lover Julie Bouchet, der understreger vigtigheden af, at holde et skarpt øje for stedets tradition. Både ved at værne om stedets bygninger, den omkringliggende natur og det altafgørende mørke, der tilsammen er tildelt en helt unik totalfredning. Og særligt mørket er i sagens natur væsentligt at værne om. Udover stedets 40 hektar land og 11 bygninger, er fredningen af nattemørket den eneste af sin slags i Danmark. Det betyder blandt andet at der ikke må opsættes gadebelysning i området og at de lamper, som findes på selve observatoriegrunden lyser med rødt og peger ned i jorden.

De første udstillinger er åbne for publikum

Julie Bouchet og hendes kolleger har netop åbnet stedets første udstillinger, der er en forsmag på hvad der venter fra næste år. I såvel meridiankredsbygningen som i kuplen, hvor Danmarks største teleskop, Schmidt-teleskopet, står kan man allerede blive klogere på stedets betydning for astronomien.

I Brorfeldes gamle meridiankreds vises for tiden en udstilling om observatoriet, hvor man blandt andet kan lære om en navngivning på en asteroide, som glæder denne DR reporter. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)

I løbet af det kommende år vil Brorfeldes store administrationsbygning blive renoveret med et nyt auditorium, en restaurant og mulighed for at vise forskellige udstillinger. Dertil vil det blive muligt at overnatte på stedet, både som enkeltfamilie, som skoleklasse og for andre interesserede. På nøjagtig samme facon, som det var tilfældet for et halvt århundrede siden, vil Brorfeldes øvrige bygninger løbende blive åbnet, i takt med at de renoveres. Gennem sommeren er Brorfeldes udstillinger åbne for publikum på de fleste af ugens dage. Se mere på stedets website.

Facebook
Twitter