Alzheimer er den mest udbredte form for demens herhjemme, og der er i dag ikke meget at gøre for at undgå sygdommen.

De seneste år har forskere dog opdaget, at stoffet fisetin i jordbær kan gøre en forskel.

Problemet er bare, at du skal spise omkring et kilo af det knald-røde bær, før det for alvor virker. Og det er altså om dagen.

Det ville ikke alene give mavekneb - produktionen ville også få svært ved at følge med, og der ville ikke være marker tilbage til at dyrke andre afgrøder.

Bakterier gør arbejdet

Men nu har forskere fra DTU måske fundet en løsning, der imødekommer den forhindring.

I et internationalt samarbejde med andre forskere har de udviklet en bakterie, der kan producere de gavnlige bær-antioxidanter polyfenoler - herunder fisetin fra jordbær - i meget større mængder, end der findes naturligt i bærerne.

Bakterien frigiver polyfenolerne, som efterfølgende kan oprenses og laves til f.eks. piller.

Alexey Dudnik er postdoc på DTU og koordinator på den danske del af projektet. Han forklarer, at formålet ikke er at producere medicin til patienter med Alzheimer.

Derimod er ambitionen at lave et kosttilskud, som kan forebygge sygdommen, og Alexey Dudnik siger, at der er gode beviser for, at et sådan kosttilskud vil virke:

- Vi har set en effekt både på gærceller og i mus. Vi ved naturligvis ikke med sikkerhed, at det også virker på mennesker, og vi ved slet ikke, hvor stor indvirkning det vil have på menneskers risiko for at få Alzheimer.

Alexey Dudnik fortæller, at forskerholdet ikke blot har udviklet en bakterie, der kan producere fisetin. De har også udviklet en metode, der gør det lettere for andre forskere og firmaer at producere forskellige polyfenoler i bakterier.

Bær fra hele verden er blevet undersøgt

Og det er ikke kun jordbær, der har gavnlige effekter.

I projektet har forskere fra 11 lande set på 113 forskellige typer bær fra hele verden - også mange vilde arter.

Hele 28 af de undersøgte bær har vist sig at indeholde polyfenoler, som måske kan forebygge bl.a. Alzheimer, kræft og diabetes-2.

Forskerne har altså fundet ud af, at der både findes en metode til at producere antioxidanterne og en liste med polyfenoler, der kan være gavnlige. Nu er det ifølge Alexey Dudnik bare om at komme i gang:

- Vi har hele processen klar. Nu venter vi på, at nogle firmaer begynder at bruge den viden, vi har fået, siger han.

Alexey Dudnik understreger dog, at der går nogle år, før jordbærpillerne er at finde i butikkerne. Først skal bakterierne være mere effektive, og derefter skal produktionen sættes op.

Forskningsprojektet hedder BacHBerry og er støttet af EU. Det danske bidrag er lavet af Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability - DTU Biosustain.