Fugleægs mange former er en evolutionær genistreg

Spidse, aflange eller runde: Formen afhænger af fuglens behov, viser ny, stor undersøgelse.

Fugleægs form afhænger af hvilken type fugl, der har lagt det. Disse æg er lagt af en strandskade. (Foto: STEFFEN ORTMANN © Scanpix)

Alle fugles æg har den den samme funktion: Ægget skal beskytte afkommet bedst muligt, indtil det prikker hul på skallen og titter frem.

Men variationen i fugleæg er stor - både i form og udseende. Særligt formen har fået forskerne til at klø sig i hovedet. For hvorfor er det, at formen på et æg er alt fra rundt, til spids til ellipseformet?

Det har en ny undersøgelse, der netop er trykt i magasinet Science, forsøgt at afdække. Og det viser sig, at fugleægs form langt fra er tilfældig, skriver New York Times.

50.000 æg fra 1.400 blev sammenlignet

I forbindelse med undersøgelsen udviklede forskere med kompetencer inden for biologi, datalogi, matematik og fysik et computerprogram, der kunne klassificere æggene efter deres form. Derefter tilføjede de næsten 50.000 fugleæg fra 1400 fuglearter til programmet og lod det arbejde.

Ved at kigge nærmere på æggenes membran (den tynde klistrede hinde på indersiden af æggeskallen), opdagede de nogle gennemgående træk.

Det viste sig, at membranens sammensætning og forandringer i det tryk, som membranen blev udsat for, før ægget blev lagt, havde en vigtig betydning for æggets form.

Fra formodning til viden

Før holdet brugte det nye computerprogram, havde de formodninger om, at æggenes form var påvirket af, hvor fuglenes reder befandt sig.

Fx formodede forskerne, at fugle, der lagde æg på klippesider, havde udviklet æg, der var spidse, fordi det ville betyde, at deres æg drejede sig om sig selv i stedet for at trille, hvis de faldt ud af reden. Et trillende æg på en klippeside ville hurtigt blive fatalt for den ufødte unge.

Men da de først sammenlignede de mange æg, viste der sig nogle tydelige gennemgående mønstre på tværs af klodens fugle.

Så meget næring som muligt

Den største sammenhæng viste sig at være mellem formen på ægget og formen på fuglens vinger, der har en betydning for fuglens evne til at flyve hurtigt, langt osv.

Generelt er det vigtigt, at æggene indeholder så meget næring som muligt, så ungerne kan udvikle sig i ægget. Samtidig har moderfuglen brug for at bibeholde en slank og aerodynamisk krop, hvis hun skal flyve effektivt. Derfor kan geometrien i æggets form begrænse fuglens gener under flugten.

Trækfuglen 'almindelig ryle' har fx. spidse æg, så den kan flyve langt, mens albatrossen har aflange æg, så der kan presses meget næring til albatrossens lange rejser.

Tilsvarende er visse fugleæg helt runde, fordi uglerne bevæger sig på relativt små territorier og kun flyver korte glideture. Runde æg vil derfor ikke påvirke deres flyvning markant.

Dr. L. Mahadevan, der er Harvard-professor og forfatter bag studiet, mener, at fuglene i løbet af deres evolution har udviklet forskellige geometriske "ægge-løsninger", så der bliver mere volumen i ægget - uden overfladen bliver større.