Glemsomme grise hjælper os tættere på Alzheimer-kur

​Det håber forskerne hvert fald. De har måske lavet verdens første grise med den uhelbredelig demenssygdom.

Hør mere om Alzheimersgrisene i denne video.

Grisen, du ser her, kan hverken huske, at den er gris nummer 6172, eller hvad den fik til morgenmad. Måske har den heller aldrig vist det. Det er jo trods alt en gris.

Men grise er ret kloge, og de kan bruges som forsøgsdyr, når forskere skal undersøge hvordan hjernesygdomme ser ud.

Derfor har Aarhus Universitet givet grisen og fem af dens grissekollegaer et eller to Alzheimer-gener. Det har de gjort i håbet på, at de vil udvikle Alzheimer på samme måde, som mennesker udvikler den mest udbredte demenssygdom.

- Verden skriger på en behandling og forebyggelse af Alzheimers sygdom. Og desværre kan vi ikke tilbyde i dag, siger lektor i medicinsk genetik på Aarhus Universitet, Arne Lund Jørgensen.

Hukommelse og orienteringsevne svækkes

50.000 danskere lider af Alzheimer, og forskere har siden sygdommen blev beskrevet i 1906 forsøgt at forstå de præcise mekanismer i sygdommens udvikling. Uden held.

- Grisene her skal fortælle os, hvordan Alzheimer-generne kan medføre nogle forandringer, som giver Alzheimers sygdom, siger Arne Lund Jørgensen.

Når Alzheimer begynder, ophobes der proteiner inde i og rundt om hjernens milliarder af nerveceller. Når ophobningen bliver stor, påvirker det cellernes evne til at samarbejde og hjernens celler begynder at dø.

Ændringerne starter i et område i hjernen, der er meget vigtigt for bl.a. hukommelse og orienteringsevne. Og det er altså den her ophobning af proteiner, som Arne Lund Jørgensen håber, der vil være i hjernen på grisene, når de til januar slagter to af de seks grise.