Gorilla, panda og blåfinnet tun: Her er nogle af verdens mest truede dyr

Det går fremad for tigeren, der dog stadig findes på den såkaldte Røde Liste over verdens mest truede dyrearter.

Amurleoparden er et af verdens mest truede dyr. (Foto: Ilya Naymushin © Scanpix)

Det går fremad for antallet af de vilde tigre, viser nye tal fra WWF Verdensnaturfonden.

Men de store kattedyr er dog fortsat at finde på Den Røde Liste/Rødelisten over blandt verdens mest truede dyrearter, som udgives af Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen (IUCN).

Mange dyrearter er tæt på at blive udryddet. Fire ud af 10 vilde dyr er forsvundet siden 1970. Det skyldes blandt andet ødelæggelsen af dyrenes levesteder og det stigende krybskytteri.

En egentlig top-10 over verdens mest truede dyr kan man ikke lave, lyder det fra WWF, da mange forhold spiller ind, blandt andet kan en underart af for eksempel en elefant være truet, mens en anden "kun" indgår i kategorien sårbar.

På listen over de allermest truede dyr er:

  • Gorilla

  • Havskildpadde

  • Panda

  • Tiger

  • Orangutang (Sumatra)

  • Amur leopard

  • Næsehorn

  • Haj

  • Stør

  • Blåfinnet tun

Hos WWF arbejder man med to lister med truede dyr - ikoniske arter og fodaftryk-arterne, der primært er truet på grund af menneskers jagt, skovrydning, klimaforandringer eller fiskeri.

Listen over truede "ikoniske" dyr er:

En afrikansk elefant (Foto: Corinne Dufka © Scanpix)

Afrikansk elefant

Afrikansk chimpanse

Afrikansk næsehorn

Asiatiske store kattedyr, herunder amurleopard og tiger.

Asiatisk elefant

Asiatisk næsehorn

Kæmpepanda

Hvaler og delfiner

Havskildpadde

Orangutang

Isbjørn

Floddelfin

Trækænguru

De truede arter, hvor årsagen primært er menneskeskabt

Torsken er en truet fiskeart (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Alaskasej

Argali bjergged

Asiatiske skildpadder og ferskvandsskildpadder

Østafrikansk chiklide

Europæisk- og stillehavslaks

Napoleonsfisk

Haj, herunder hvid haj, tigerhaj, makrelhaj, blåhaj, langfinnet makohaj, brugde, hvalhaj, kæmpemund, sildehaj og rævehaj

Revhaj

Saigaantilope

Albatros fra Sydlige Ishav

Stør og spadestør

Sværdfisk

Tibetansk antilope

Torsk

Tun

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1161404460576743

Facebook
Twitter