Grådige fuglearter hamstrer maden på fuglebrættet

Sumpmejser og kragefugle har en ekstrem god hukommelse og husker fødedepoter i lang tid.

Sumpmejsen blev tidligere kaldt gråmejse. Fuglen er en almindelig fugl i løvskoven. (Foto: Luc Viatour og www.Lucnix.be © Luc Viatour og www.Lucnix.be og Wikimedia Commons)

Når vi fodrer fugle i vores have, har de fleste af os nok en forestilling om, at fuglene straks spiser de frø, man lægger ud.

Alligevel kan det overraske lidt, hvor hurtigt de kan fortære en fuglekugle.

Forklaringen kan dog være, at der er sumpmejser på spil i haven. De hamstrer nemlig maden, fortæller Allan Guido Nielsen, der er naturvejleder i Fugleværnsfonden.

De gemmer ikke maden tilfældige steder

Sumpmejsen er én af flere mejser i Danmark. De fleste af os kender kun de gule mejser; blåmejse og musvit, mens sumpmejsen er lysebrun og har en sort kalot og sort hagesmæk.

Mens musvit og blåmejse spiser frøet på fuglebrættet og flyver igen, flyver sumpmejsen frem og tilbage med frøene til et gemmested med maden.

Det kan være barkrevner eller huller i jorden, og de er vanvittig gode til at huske, hvor de har deres forråd, forklarer Allan Guido Nielsen i P1 Morgen:

- Tidligere troede man, at de bare gemte maden hist og pist, og andre sumpmejser så kom forbi deres gemmested og snuppede maden. Men sådan spiller det ikke ude i naturen, hvor der er hård kamp om føden.

- Sumpmejser er nemlig vanvittigt gode til at huske præcis deres egne depoter, siger han.

Hukommelsesforsøg - husker gemmesteder

Forskere har tidligere lavet forsøg med netop sumpmejser. I nogle volierer har man sat sumpmejser ind og boret en masse huller i en væg.

Sumpmejserne gik så i gang med at gemme en masse solsikkekerner i hullerne. Man fjernede så fuglene fra volieren, og satte fuglene tilbage 14 dage senere.

- Det sjove var, at sumpmejserne spildte ikke så meget som et sekund på at kigge i de huller, hvor der ikke var nogle solsikkefrø. De kunne huske flere hundrede huller, hvor der var gemt solsikkefrø, siger Allan Guido Nielsen.

Mad-depoterne bliver dog nogle gange gennemskuet af andre musvitter, der holder øje med, hvor sumpmejserne gemmer maden.

Ravnene laver snydedepoter

Kragefugle gemmer også maden i depoterne.

Der ved man, at når ravnene får stjålet mad fra deres egne depoter, gør de alt for at snyde de andre ravne.

De laver snydedepoter, hvor de flyver hen til et sted og lader som om, at de gemmer mad. Når de så flyver væk igen, flokkes de andre fugle om stedet, mens ravnen flyver hen i nabolaget og gemmer maden et helt andet sted.

- Så det er spionage og contraspionage i højeste gear. De er super skarpe til det, forklarer Allan Guido Nielsen og tilføjer, at råger gør det samme – fx med valnødder.

Fodrer du fugle hjemme, har du også mulighed for at holde øje med de fugle, der spiser på stedet - og dem der hamstrer.

Facebook
Twitter