GRAFIK Europæisk sonde klar til Mars-landing

Om et døgn går ESA-sonden Trace Gas Orbiter i kredsløb om Mars og landingsmodulet Schiaparelli dumper ned på planetens overflade.

ExoMars-landingsmodulet Schiaparelli forventes at dumpe planmæssigt ned i Mars-regionen Meridiani Planum i morgen eftermiddag. (© DR Grafik/Mie Hvidkjær)

Jagten efter at finde liv - eller sporene efter liv - på vores naboplanet Mars, spidser til. Og nu er ExoMars, det seneste skud i raketbøssen, nået frem til den røde planet.

ExoMars er resultatet af et storstilet samarbejde mellem det Europæiske Rumagentur ESA og russiske Roskosmos. Og den ambitiøse rummission nærmer sig sin afslutning - der samtidigt er begyndelsen på næste kapitel for ExoMars.

I morgen ankommer missionens første to dele - Trace Gas Orbiter (TGO) og Schiaparelli-landingsmodulet - til Mars.

Trace Gas Orbiter skal langsomt finde sig til rette i det rigtige kredsløb - et der først er endeligt på plads i 2017 - mens Schiaparelli-landeren, der er opkaldt efter en italiensk astronom - gerne skulle ende på planetens overflade i Meridiani Planum-regionen.

De to sonder er første halvdel af ExoMars, der skal forsøge at finde spor efter liv på planeten.

Generalprøve for robotbil

Landingsmodulet, der er bygget i Italien, har det fulde navn Schiaparelli EDM lander, hvor EDM står for Entry, Descent and Landing Demonstrator Module.

Og nøgleordet er netop "Demonstrator". For der er tale om en generalprøve.

Landingsmodulets eneste opgave er nemlig at vise, at ESA og Roskosmos' teknologi virker: At de er i stand til at sende en sonde til overfladen af vores naboplanet.

Den bedrift udgør det første ben af ExoMars-missionen, der i 2020 forhåbentligt ender med, at en europæisk robotbil skal udforske Mars' overflade.

Robotbilen ExoMars Rover bliver blandt andet udstyret med et kraftigt bor, der skal hente prøver op fra Mars' undergrund.

Hvis alt går godt under Schiaparelli's landing på Mars, er vejen banet for robotbilen ExoMars Rover, der i 2020 skal bore efter livstegn i Mars' undergrund. (Foto: ESA © ESA)

Har lidt instrumenter om bord

Schiaparelli er altså ikke med for at forske. Landingsmodulet skal i stedet bevise, at teknologien virker. Dele som varmeskjold, faldskærm og raketmotorer skal testes.

Om bord er der dog nogle enkelte instrumenter, der kan undersøge vindhastigheden, luftfugtigheden, lufttrykket og temperaturen på landingsstedet - samt muligheden for at undersøge elektriske felter på overfladen, som kan fortælle noget om, hvordan støvstorme opstår på planeten.

Det hele fungerer på grund af et styringsmodul, som er udviklet af danske Terma.

Et kamera på landingsmodulet tager også en række billeder på vej ned mod planeten - hvis alt går som planlagt. Billederne bliver dog først offentliggjort torsdag den 20. oktober.

Skal lede efter metangas i atmosfæren

Mens Schiaparelli drøner mod overfladen manøvreres ExoMars Trace Gas Orbiter (TGO), som landingsmodulet var tilkoblet fra opsendelsen og indtil i søndags, ind i den rette bane omkring Mars.

Herfra skal sonden undersøge Mars' atmosfære. Sonden er specielt interesseret i gasser som fx metan, der kan tyde på, at der findes en aktiv og nuværende kilde til det organiske stof. Ved at måle på metanforekomster gennem årstider og i forskellige områder kan TGO måske finde ud af, om de stammer fra geologiske eller biologiske kilder.

Den del af ExoMars går dog først i gang i slutningen af næste år, når TGO-sonden er endt i det helt rigtige kredsløb - efter et år med komplicerede bremse-manøvrer.

Og når næste skridt af ExoMars - med en robotbil om bord - ankommer i 2020, mødes det også med TGO i kredsløb, inden landingen går igang.

Følg Schiaparelli's landing på Mars og TGO's første bremsemanøvrer på dr.dk/viden i morgen fra klokken 15.00.

Facebook
Twitter