GRAFIK: Sådan forandrer Alzheimer hjernen

Alzheimer er den mest almindelige form for demens, og hjernen forandrer sig drastisk, hvis man rammes af sygdommen.

Der sker ret markante ændringer i hjernen, når man rammes af Alzheimers demens. (Foto: Emil Thorbjörnsson)

Hver tredje time dør en dansker af demens, og blandt demenssygdommene er Alzheimer den mest almindelige.

Men hvad gør Alzheimer egentlig ved hjernen, som er det organ, den primært angriber?

Det kan du finde ud af i denne grafik, hvor du kan følge forandringerne i hjernen helt tæt på.

Hjernen skrumper

Sammenligner man to hjerner, hvor den ene er fra en rask person, mens den anden er fra en person, som er ramt af svær Alzheimer, behøver man ikke et mikroskop til at se forskellen.

Det fortæller patolog og ledende overlæge på Randers Regionshospital Ida Holm, der har forsket i sygdommen gennem mange år:

-Alzheimer-hjernen er mindre end den normale hjerne. En normal hjerne vejer typisk 12-1300 gram, mens Alzheimer-hjernen hos en patient, der er sent i forløbet, ofte vejer under 1000 gram, faktisk helt ned til 800 gram, fortæller hun.

HYPOKONDER PÅ P1

Du tøver et øjeblik, før du klikker på linket fra Netdoktor.

Kort efter er dine bange anelser bekræftet. Du er syg. Muligvis - formentlig - dødeligt syg.

Hver fredag mellem 13.30-14.00 stiller Hypokonder på P1 skarpt på sundhed og sygdom.

Værter: Journalist Maja Hald og læge Peter Hjertholm.

Hør det live eller som podcast.

Det skyldes, at Alzheimer medfører, at mange af hjernecellerne i hjernebarken er døde og forsvundet.

- Og modsat ved mange andre organer er vi ikke i stand til at gendanne hjernecellerne. Så når de dør, kommer de altså ikke igen, forklarer Ida Holm.

To proteiner ophobes

Tager man et stykke hjernevæv ud og undersøger det under mikroskop, vil man opdage, at Alzheimer-hjernen i områder er overfyldt med to specifikke proteiner, Beta-Amyloid og Tau.

- Beta-Amyloid ophobes udenfor cellerne, mens Tau ligger inde i nervecellerne, siger Ida Holm og understreger, at man ikke nødvendigvis har Alzheimer, bare fordi der er ophobning af de to proteiner:

- Man kan sagtens se ophobning af de to proteiner ved andre sygdomme. Men det er specifikke mønstre af ophobningen og mængderne, man bruger til at fastslå, at der er tale om Alzheimer.

Så selv om man for længst har konstateret en sammenhæng mellem sygdommen og proteinerne, kender man altså endnu ikke de nøjagtige mekanismer bag, ligesom det stadig diskuteres blandt topforskere, hvorvidt proteinerne er lige vigtige for sygdomsudviklingen.

Vil du høre mere om den nyeste forskning indenfor Alzheimers demens, så lyt med i eftermiddag kl. 13.30, når P1’s sundhedsmagasin Hypokonder dykker ned i demenssygdommen. Du kan også finde programmet efterfølgende her.