Grillkul gør jorden frugtbar

Ny forskning fra Aarhus Universitet tyder på, at trækul gavner både miljøet og klimaet.

Trækul har formentlig været brugt til at gøre jorden frugtbar i blandt andet Amazonas. Den viden kan måske gøre dårlig jord til god jord. (Foto: Camilla Faurholdt-Löfvall © Camilla Faurholdt-Löfvall)

Når vi brænder grillkul af, så forurener røgen. Men måske kan selve trækullet, som grillbriketterne er lavet af, gøre meget godt, hvis man graver det ned i jorden.

Det tyder international forskning med blandt andre to forskere fra Aarhus Universitet umiddelbart på.

Trækullet ser ud til at hindre miljøfremmede stoffer i at nå ned til grundvandet, begrænse udledningen af drivhusgasser til atmosfæren og gøre jorden mere frugtbar, skriver Aarhus Universitet på sin hjemmeside.

Miljøfremmede stoffer er kemi, der ikke findes naturligt i miljøet. Stofferne kan fx være pesticidrester.

Trækullet ændrer jorden

- Ved at putte trækul tilbage i landbrugsjorden, kan man potentielt få et meget større høstudbytte. Vi kan simpelthen se, at det giver en mere produktiv jord.

Det siger professor Lis Wollesen de Jonge fra Institut for Agroøkologi, som sammen med sin kollega, Søren Munch Kristiansen, deltager i forskningen.

Trækullet binder nemlig vandet til jorden, så jorden ikke så let udtørrer. Og jordens struktur bliver forbedret, så der kan trække ilt ned til planterne.

Det kan betyde, at man kan udnytte landbrugsjord, som måske ellers er dårlig at dyrke afgrøder på ude i verden og herhjemme.

Stort overfladeareal

Forklaringen er, at trækullet har et stort overfladeareal. Et gram sandkassesand har et overfladeareal på cirka 4 kvadratmeter. Til sammenligning har et gram trækul et overfladeareal på op imod 400 kvadratmeter.

Overfladearealet betyder, at der er masser af plads som vandmolekyler og næringsstoffer kan hæfte på, men der er samtidig plads til giftige stoffer, som ikke skal sive ned i grundvandet.

Normalt siver giftige stoffer så hurtigt ned i jorden, at mikroorganismerne i jorden ikke kan nå at nedbryde dem.

- Men trækullet kan holde på miljøfremmede stoffer længe nok til, at bakterier og svampe i de øverste jordlag kan nå at spise dem, siger Søren Munch Kristiansen ifølge universitets hjemmeside.

Mindsker udledningen af drivhusgasser

Det smarte ved trækul er også, at det kan være et slags filter for drivhusgasser, når det ligger i jorden.

Man kan producere trækul af et restprodukt fra produktionen af bioenergi ved hjælp af pyrolyse, der er en forbrænding uden ilt ved ca. 400 grader. Der bliver ikke dannet CO2 ved processen.

Bevidst brug af trækul i Amazonas?

Forskerne har fået ideen til brugen af trækul fra jordprøver fra Amazonas.

Her har indianerne frem til koloniseringen af Sydamerika gravet trækul ned i jorden nogle steder. Og de steder er jorden til forskel fra andre steder mere frugtbar. Også selv om det er tusinder af år siden, at trækullet blev gravet ned.

Men man aner i dag ikke, om det var for at slippe af med trækullet, eller det var for at gøde jorden. Det skal flere undersøgelser af jorden nu klarlægge, skriver Aarhus Universitet.

Regnorme som på billedet her kan tydeligvis ikke lide jord med trækul i. Hvorfor mon? Forskerne kigger videre på det spørgsmål. (Foto: Tage Elkjaer Larsen [elkjaerlarsen@bbsyd.dk] © DR Brugerbilleder)

De farlige sorte stoffer

De danske forskere skal også finde ud af, om der er nogle ulemper ved trækullet, fx ved brug under danske forhold. Der tænker de især på polyaromatiske hydrocarbonerne i trækullet.

Det er blandt andet dem, der giver sod på maden, når vi griller. Og de stoffer er kræftfremkaldende i store mængder.

Smager trækul dårligt?

Forskerne skal også undersøge, hvorfor der kun er få regnorme i jord, der indeholder trækul. Regnorme er normalt et tegn på sund jord.

- Måske er det bare fordi, de ikke bryder sig om smagen af kul, men det kan også være fordi, at jorden er usund for dem, fortæller Lis Wollesen de Jonge.

Facebook
Twitter