Et bølgende hvidt landskab af blank is og sne så langt øjet rækker. Sådan forestiller sig de fleste sig formentlig, at den grønlandske indlandsis ser ud.

Men virkeligheden forholder sig en smule anderledes. Isen er nemlig hvidest, når sneen lige er faldet. I løbet af sommeren bliver den gradvist mørkere. Det skyldes bl.a, at isen smelter, men også sod, skidt og støv, der lægger sig på isen. Og alger, der vokser frem i overfladen.

Den “sorte” is er ikke et nyt fænomen, men problemet er, at der er kommet meget mere af den seneste årtier, fortæller professor i klimaforandringer, Sebastian Mernild, der gæster premieren på P1’s nye klimaprogram “Sidste mand slukker lyset”.

- Vi har målt på forskellige steder på indlandsisen fra 2000 og frem til i dag for at finde ud af, hvordan farveforskellen har udviklet sig, og vi kan se, at indlandsisen er blevet 10 procent mørkere, siger han.

Point of no return venter forude

Et nyt stort britisk forskningsprojekt med titlen Black and Bloom har netop dokumenteret, at støv og sodpartikler fra bl.a. fabrikker blæser ind over isen, hvor det lægger sig som mørke plamager. Samtidig vokser flere og flere alger på isens overflade i takt med, at klimaforandringerne gør Arktis varmere.

Det forringer isens såkaldte albedoeffekt - dens evne til at reflektere sollys.

Hvor nyfalden, hvid sne reflekterer op til 90 procent af Solens stråler, reflekterer mørke områder med pletter af støv, alger eller lignende kun omkring 35 procent. De steder, hvor isen er mørkest, helt ned til én procent.

Den mørke is optager til gengæld varmen fra sollyset, og det får isen til at smelte hurtigere, end den ellers ville have gjort. Jo mere is, der smelter, desto større mørk overflade til at suge endnu mere varme til sig.

- En klassisk ond cirkel, som videnskabsredaktør i DR og vært på programmet “Sidste mand slukker lyset”, Søren Bjørn-Hansen, kalder det.

Fortsætter vi i den onde cirkel, vil indlandsisen i 2042 ramme point of no return, fortæller Sebastian Mernild:

- Til den tid smelter isen hurtigere, end ny is dannes.

Mal hustage og pak isen ind

Og det er absolut ikke godt. Indlandsisen dækker et område, der er omtrent fire gange så stort som Sverige, og nogle steder er den op til tre kilometer tyk.

Smelter al isen, stiger vandstanden i verdenshavene med op til 7,4 meter, og så kan vi altså godt vinke farvel til et land som Bangladesh, en by som New York og hele Sønderjylland.

Det ser dystert ud, men klimajournalist Rasmus Thirup Beck, der er medvært på “Sidste mand slukker lyset”, er noget mere positiv en både Søren Bjørn-Hansen og Sebastian Mernild, når det kommer til at løse de klimaudfordringer, verden står overfor - fx i Arktis, hvor indlandsisen smelter.

- Inden vi når katastrofen, er der masser muligheder for at afbøde den, og det er vi i gang med. På den lange bane reducerer vi CO2-udledningen, og på den korte bane er vi også i gang med nogle tiltag, siger han.

Han nævner bl.a. et forslag om at male alle verdens hustage hvide for at forbedre albedoeffekten (se videoen i toppen) og en vild idé med at pakke indlandsisen ind i hvidt stof for både at forbedre albedoeffekten og beskytte isen mod afsmeltning.

Du kan høre meget mere om bl.a. de to forslag, indlandsisens fremtid og Black and Bloom-projektet i programmet “Sidste mand slukker lyset”, som netop har haft premiere på P1. Hør det hver mandag kl. 13.30 eller som podcast.