Grønlandshajen genstand for stort dansk forskningsprojekt

Den er uhyre doven, meget mystisk og bliver op til 200 år gammel.

Videnskaben ved ganske lidt om grønlandshajen, men det vil et dansk forskningshold nu lave om på. (Foto: Julius Nielsen © Marinbiologisk Laboratorium)

John Fleng Steffensen har brugt sit arbejdsliv på at måle og udforske svømmepræstationer hos fisk. Her taler vi om idrætsfysiologi i superklassen med præstationer der langt overgår hvad menneskelige elite-svømmere kan præstere.

For nogle år siden fortale skipperen på forskningskutteren "Porsild" ved Arktisk Institut John om Grønlandshajen.

- Jeg blev helt vildt fascineret, siger han.

Men denne haj tilhører langt fra svømmer-eliten blandt fisk. Måske ikke engang blandt mennesker. Den virker meget doven og sløv. "Nogle gange hvor vi har fået dem på krogen, har vi faktisk troet de var døde".

Masser af mystik om Grønlandshajen

- I litteraturen kan man se at folk nok mener, Grønlandshajer kan blive 200 år gamle, men hvor tallet "200" kommer fra er svært at se, siger John Fleng Steffensen, der er professor ved Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør.

Fra begyndelsen af 1936 foretog Paul M. Hansen fra Grønlands Fiskeriundersøgelser fangst og mærkning af 425 grønlandshajer.

- Den ene af de genfangne hajer havde været til søs i 11 år, den anden i 16 år, og det viste sig at de kun var vokset mellem en halv og 1 centimeter om året. Hvis man tager en fem meter lang haj og laver et simpelt regnestykke, får man jo en alder der er helt utrolig, siger John Fleng Steffensen.

Mysteriet om den høje alder er en af de vigtige drivkræfter i forskningsprojektet, men der er flere mysterier, for eksempel: Hvad æder grønlandshajen? Er den et rovdyr, som er med til at regulere de øvrige fiskebestande? Hvorfor er der indtil nu kun fanget én hun med unger og fire med æg? Hvor yngler den?

Grønlandshajer bliver over 50 år gamle

Indtil videre kan John Fleng Steffensen og hans medarbejdere sige, at de har fanget Grønlandshajer der med sikkerhed er mere end 50 år gamle. De bruger C14-målinger af øjets linse til beregninger af hajens levetid.

Professor ved Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør John Fleng Steffensen og specialestuderende Julius Nielsen (Foto: Jens Olesen © DR)

- Vi kan se at alle hajer over 2,5 meter er født før 1960, siger specialestuderende Julius Nielsen. Det skyldes et meget tydeligt C14 signal i deres øjelinse fra atombombesprængningerne i 1950'erne. - Vi tror også, at det kemiske spor efter udledningen af drivhusgasser ved den industrielle revolution vil kunne måles i linserne. Men det er nogle undersøgelser som stadig er i gang.

- Målinger på en 4,5 meter lang hajer tyder på en alder på over 100 år, og så har vi dem ikke større indtil videre, tilføjer Julius Nielsen. Det faktum at C14-indholdet i atmosfæren har varieret gennem de sidste par hundrede år, gør en sikker aldersbestemmelse af store grønlandshajer i mellemklassen svær. Men de bliver op til syv meter, så vi er selvfølgelig interesserede i at få fat i en af de her rigtig, rigtig store hajer.

Åndedrætsøvelser med Grønlandshaj

En mulig forklaring på at et dyr opnår en høj alder kan være, at dyrets stofskifte er meget lavt. Stofskifte måler man i et lukket system, hvor forskerne meget præcist kan måle koncentrationen af gasser i vandet omkring fisken, et såkaldt respirometer.

På Arktisk Station i Disko-bugten skal der i maj 2014 bygges et kolossalt respirometer-akvarium, der kan rumme en voksen Grønlandshaj. Stor opgave, tænker man. Heldigvis har John Fleng Steffensens forskergruppe stor ekspertise i respirometermålinger på fisk.

Det store forskningprojekt omfatter også Grønlandshajens spisevaner, dens overraskende lange vandringer og mysteriet om hvordan den yngler.

Hør John Fleng Steffensen og Julius Nielsen fortælle mere i Natursyn om "Den dovne, gamle haj".

Facebook
Twitter