I februar i år opgav Den Europæiske Rumorganisation, ESA, at få kontakt med landingsfartøjet Philae på overfladen af kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko langt ude i rummet.

Moderskibet Rosetta var i kredsløb om kometen og havde den 12. november 2014 sendt Philae ned på overfladen. Desværre havnede Philae i en revne på kometen, og den løb tør for strøm efter tre dage og gik i dvale, fordi dens solpaneler ikke fik nok sollys. ESA var derefter kun kortvarig i kontakt med landingsfartøjet i sommeren 2015.

Men hvis Rosetta via sine antenner havde kunnet overføre energi fra sine egne solpaneler til Philae gennem mikrobølger, kunne ESA været nået helt i mål med missionen.

Det mener gymnasieeleven, Thor Vestergaard Christiansen, fra Aarhus Katedralskole. Hans idé har netop hjembragt ham årets naturvidenskabelige forskerspire-pris.

Rosetta var en ingeniørmæssig bedrift

Inden Philae gik evig i vinterdvale, nåede den at foretage en række målinger og overføre 80 procent af sine målinger til Rosetta, der sendte dem videre hjem til Jorden.

- Det var en ingeniørmæssig sensation, at man overhovedet landede på kometen. Men hvis man havde haft mulighed for at lade Rosetta overføre noget af den solenergi, moderskibet selv opfangede, som mikrobølger, kunne man måske have reddet Philae og færdiggjort de målinger, som var planen, siger Thor Vestergaard Christiansen.

- Formentlig kunne det have ladet sig gøre, hvis man havde haft teknologien dengang, missionen begyndte, siger han.

Rådført sig med rumforskere

Ideen er ikke grebet ud af den blå luft, for eksperter har tidligere talt om at overføre energi med mikrobølger.

Thor Vestergaard Christiansen har også rådført sig om mikrobølge-ideen med den danske, højteknologiske virksomhed Terma, der har leveret strømforsyningen til Rosetta samt forskere på DTU i Lyngby for at få deres vurdering af tesen.

Metoden ville kræve, at man vidste præcis, hvor landingsfartøjet var havnet. Og det fandt man ud af den 5. september i år. Det var dog bare få uger før, at missionen helt efter planen endeligt sluttede ved, at Rosetta smadrede ned på overfladen og sluttede al kontakt med Jorden.

- Det minder lidt om en lysplet, når man sender mikrobølger ned, og man skal ramme inden for et område. Men man havde jo en forventning om, at fartøjet befandt sig i området ved Abydos (kometens lille ’hoved’, red.), hvor det blev fundet, forklarer Thor Vestergaard Christiansen.

Rosettamissionen illustrerer muligheden

Med mikrobølge-løsningen ville Rosetta dog have været nødt til at gå ind i et geostationært kredsløb omkring kometen, fordi den skulle være over Philae så meget som muligt af tiden og i så kort afstand som muligt.

Rosettas mission var derimod planlagt sådan, at den bragte moderskibet på langvarige kredsløbsbaner på lang afstand af kometen.

Men Thor Vestergaard Christiansen har taget udgangspunkt i Rosetta-missionen for at anskueliggøre sin teori med mikrobølger, forklarer han.

Satser på forsøg på ESA’s forskningsstation

Der følger 20.000 kroner med Forskerspire-prisen, og Thor Vestergaard Christiansen håber at kunne gennemføre et forsøg med mikrobølger i 2017 - ved hjælp af en stor stratosfæreballon.

Lige nu går han efter muligheden for at teste metoden med en ballon, der sendes op i stratosfæren fra ESA’s forskningsstation i Kiruna i Nordsverige.

Alternativt bliver forsøget udført på DTU.

Ballonen skal op i 35 kilometers højde, hvor tryk og temperatur minder om forholdene i rummet.

Fandt på et rumforsøg til Andreas Mogensen

Forskerspire-prisen er faktisk anden gang, at Thor Vestergaard Christiansen vinder en konkurrence om rummet.

I 2015 vandt han DR og ESA’s konkurrence om et rumforsøg til Danmarks astronaut, Andreas Mogensen. Et forsøg, som astronauten udførte under sin 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Konkurrencen førte en del andre ting med sig for gymnasieeleven, der i forvejen er med i ATU - Akademiet for talentfulde unge, og UNF, Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.

- De oplevelser, som jeg har fået gennem Andreas Mogensen-projektet, har åbnet en dør for mig til den her verden. Og jeg har fået interesse for rumforskning, siger Thor Vestergaard Christiansen.

Lige nu går han i 3.g på Aarhus Katedralskole og er i fuld gang med sin SRP-opgave, hvor han skriver om brændselsceller.

FORSKERSPIRER