Havdyr forveksler plastik med føde

Havfugles maveindhold bruges fx som indikator for plastikforurening i havene.

En grå revhaj har fanget en plastikpresenning i havet omkring Fransk Polynesien. Det kan være dødbringende for hajen at sluge sådan et stykke plastik, der i højere og højere grad flyder rundt med havstrømmene. (Foto: ALEXIS ROSENFELD © SCIENCE PHOTO LIBRARY)

Når man skal måle hvor forurenet et bestemt havområde er med plastik, ser man på hvor meget plastik områdets havfugle har i maven.

Det fortæller havbiolog Michael Hansen fra Øresundsakvariet til P1 Morgen.

- Man tæller ikke længere hvor mange fugle der har plastik i maven, men hvor MEGET plastik de har i maven, siger han.

For mange af havets dyr forveksler plastikken med føde og æder i stedet de ufordøjelige efterladenskaber, der bliver hængende i maven på dem. Det optager plads for den føde som dyrene i virkeligheden skulle have og på den måde ender de med at dø af sult på fuld mave.

Fiskesnøre gennem hele kroppen

Udover velkendte billeder af hvaler fanget i efterladte fiskenet og fugle fanget i indkøbsposer, er der eksempler på havskildpadder der har ædt sammenfiltret fiskesnøre, der er gået gennem hele deres fordøjelsessystem, så det samme stykke affald både hænger ud af mund og endetarm, fortæller Michael Hansen.

Og vi mennesker fylder mere og mere plastik i havene.

I øjeblikket bliver der på verdensplan produceret 100 mio. ton plastik, hvoraf de 10 mio. ton ender i havet. Dels kastet direkte overbord fra skibe og andre marine aktiviteter, selvom det i flere årtier har været forbudt - dels fra land, hvor det føres ud i havet fra åer og floder.

Materialets store fordel ved at være enormt holdbart, er samtidig dets forbandelse, når det forsvinder ud i havet.

Mikroplastik

Der er eksempler på, at efterladt plastik har fungeret som transportmiddel for dyr, der er blevet sejlet ud i nye områder og efterfølgende har truet lokale arter.

Selvom plastikken langsomt fragmenteres i mindre dele på sin rejse rundt med havstrømmene, er problemet lige stort. Det optages stadig i dyrene og helt ned i mikroskopisk niveau, hvor de dyr som lever af plankton, kan forveksle plastikken med rigtig føde.

Det bliver simpelthen i havmiljøet, siger Michael Hansen, der tvivler på om vi kan komme problemet helt til livs.

Facebook
Twitter