Hvorfor forsvandt mammutten fra Danmark?

Kan DNA fra kæmpedyrene fortælle hvorfor mammutten uddøde?

Fotografi af en moderne mammutjæger af Evgenia Arbugaeva som en del af udstillingen på Zoologisk Museum. (Foto: Birgitte Rubæk- Statens Naturhistoriske Museum)

Den nye udstilling om mammutter på Zoologisk Museum i København viser og forklarer om istidsdyrene, hvor de største kunne blive over 4 meter høje og veje op til 10 tons.

- Dengang mammutten levede i Danmark, det var dengang man stadig kunne gå til Sverige og England i det såkaldte Doggerland, fortæller palæontolog Bent Lindow til dr.dk/viden. Der har været masser af mammutter i Danmark, og de levede på de her kæmpe mammutstepper med birketræer og urter, sammen med en lang række andre dyr.

I de forskellige istider har iskapper dækket store dele af den nordlige halvkugle, men efterhånden som afsmeltningen kom, steg havet, og Nordsøen blev etableret. Da den sidste istid sluttede omkring 7000 før vor tid, forsvandt også mammutten, men det er stadig et mysterium for forskerne, hvad der rent faktisk forårsagede kæmpedyrets uddøen.

Hvorfor uddøde mammutten?

- Vi ved det faktisk ikke, fortæller Bent Lindow. Mammutten overlevede et par istider og det lader også til, at mammutten har vænnet sig til og sameksisteret med mennesket og den tids neandertaler.

Han taler derefter om to faktorer, der har spillet ind på hvorfor istidens dyr langsomt forsvandt, temperaturændringer og konkurrence om føden.

- Istidernes steppebison konkurrerede med vildhesten om den samme føde. Historien viser, hvordan vildhesten endte med at forsvinde fra Nordamerika, mens steppebisonen forsvinder fra Europa til fordel for vildheste og den almindelige bison, fortæller Bent Lindow.

Steppebisonen måtte ligesom mammutten bukke under for forandringer i landskab og føde. Her et foto fra Zoologisk Museums mammutudstilling. (Foto: Jens Astrup- Statens Naturhistoriske Museum)

Temperaturen på mammutsteppen i Danmark var tidligere højere, og efterhånden som det blev koldere, blev mammutsteppen omdannet til nåleskov og prærie. Som der kom flere træer, blev den voksende mængde nedfaldsblade omdannet til muldjord, der igen fostrede mere skov, hvilket fik rensdyrene og vildhestene til at forsvinde.

Udviklingen i Danmarks dyreliv har udover mammutterne også ført til andre ændringer de sidste 10.000 år. For 7.000 år siden, var temperaturen i Danmark igen lidt varmere, end i dag, og Danmark var i langt højere grad præget af tæt løvskov, hvor der levede eksotiske dyr som pelikaner, sumpskildpadder og losser.

Mammut i grusgraven

-Det sker nogle gange, at man i grusgravene i Danmark finder nogle "sjove sten", som altså viser sig at være stød- eller kindtænder fra en mammut, fortæller Bent Lindow. Noget helt andet er det i Rusland, hvor der stadig findes mammutjægere langs hele den nordlige kyst mod Ishavet. Her bliver stødtænder og knogler solgt som souvenirs, og selvom man kan mene, at det er "spild" af fortidslevn, så er det ikke slemt på samme måde, som hvis det nu havde været de noget mere sjældne dinosaur-rester.

- Tænk på, at der har eksisteret mammutter i 300.000 år. Der må være millioner af eksemplarer deroppe. Man finder typisk mammutrester i gruslag, hvor man kan se hvordan knoglerne er skyllet sammen i grupper og gemt. Hvis man til gengæld finder en hel mammut, vil det være fordi et dyr har bevæget sig i pløre eller dynd, og har siddet fast indtil den døde af sult. Derefter er den blevet bevaret på grund af permafrosten, der har frosset vandet i jorden omkring den, og mudderpløret har konserveret dyret, forklarer Bent Lindow.

DNA rummer flere svar end is

I dag går forskningen inden for mammutternes uddøen ikke i lige så høj grad op i ekspeditioner og ældgammel is. I stedet er man begyndt at undersøge DNA fra de dyr man allerede har på museer verden over, forklarer Bent Lindow. Han fortæller, hvordan deres danske enhed analyserer prøver fra Zoologisk Museums bagkatalog, for mønstre i generne, og blandt andet har DNA fra heste, der er næsten 750.000 år gamle.

Til dels vil de nu prøve at finde ud af hvor de forskellige dyr har levet, men også finde ud af, hvor mangfoldige de enkelte arter har været. Hvis det primært har været de samme gener der var udbredt hos en flok, kan det have haft skyld i at de ikke var så modstandsdygtige - her er det helt grimme eksempel en indavlet flok. Hvis der modsat har været stor mangfoldighed i generne, kan det have gjort det lettere at overleve ændringer i fyrenes levevilkår.

Ved at sammenligne DNA, har det også vist sig, at mammutten og den indiske elefant er nært beslægtede, og faktisk er båndet mellem mammutten og den indiske elefant tættere end båndet mellem den indiske og den afrikanske elefant.

Facebook
Twitter