Intelligente strømpebukser på vej ud i rummet fra Danmark

De rette strømpebusker kan spare en astronaut som Andreas Mogensen dyrebar tid.

Andreas Mogensen og de øvrige astronauter kan spare tid og dermed penge, hvis de træner optimalt. Det skal et par danske strømpebukser hjælpe med til. (© NASA/ESA-J.Blair)

Et par intelligente strømpebusker. Sådan lød et dansk bud på, hvordan astronauter kan optimere deres tid, når de svæver vægtløse rundt ude i rummet.

Og buddet var nok til at sikre det aarhusianske firma Ohmatex og Biomedicinsk Institut ved Københavns Universitet en kontrakt på 2,6 millioner kroner med astronautcenteret ESA i Køln, hvor danske Andreas Mogensen venter på at blive sendt af sted.

Kan spare dyrebar tid

I rummet er det nemlig vigtigt for en astronaut at træne, så han holder sine muskler ved lige. I dag træner en astronaut to-tre timer om dagen, men ingen ved, om det reelt er nødvendigt med så lang tid ved løbebåndet eller træningscyklen.

Det fortæller teknisk direktør Christian Dalsgaard fra Ohmatex.

- Når man ikke ved, hvor lang tid man har brug for, så træner man muligvis for meget. Og så spilder man tid, som man kunne have brugt på videnskabeligt arbejde. En astronaut er jo exceptionelt dyr, så jo mindre tid han er på løbebåndet, jo bedre, siger Christian Dalsgaard.

Uden træning svinder musklerne

Den fysiologiske forklaring bag strømpebukserne er en kende indviklet, men kort fortalt drejer det sig om, at astronauten i vægtløs tilstand ikke oplever nogen modstand. På landjorden bruger man sine muskler, hver gang man rejser sig fra en stol eller løfter en kaffekop, men den slags koster ingen energi i rummet.

Dermed bruger astronauten reelt ikke sine muskler, hvilket på landjorden svarer nogenlunde til en sengeliggende patient, som efter nogle uger uden bevægelse må til genoptræning.

Og faktisk går den såkaldte degenerering af musklerne endnu hurtigere i rummet, fordi intet af det, astronauten tager fat i, vejer noget, fortæller Christian Dalsgaard.

Strømpebuskerne sladrer

For at musklerne ikke skal svinde helt ind, er astronauten altså nødt til at holde dem ved lige ved at træne på rumstationens træningscykel eller løbebånd. Strømpebukserne kan måle muskelmassen og på den måde fortælle, om den svinder eller vokser.

Samtidig kan bukserne måle det elektriske signal fra hjernen til musklen, som afslører effekten af træningsøvelserne.

Den tekniske direktør ved endnu ikke, om den danske astronaut Andreas Mogensen skal deltage i forsøget med strømpebukserne, som stadig venter på at blive udviklet. Men det er meningen, at test-astronauterne først skal bære strømpebukserne på landjord og derefter på rumstationen, så dataen kan sammenlignes.

En tegning af de kommende strømpebukser. Boksene oppe fra og ned: måler muskelmassen; måler elektriske signal fra hjernen til musklerne; måler ilt omkring musklen; trækker alle data ud til senere brug. (© Ohmatex)

Ingen penge at tjene på ISS

For Ohmatex, som laver intelligente tekstiler, betyder aftalen med ESA i Køln "rigtig meget", fordi virksomheden derfor får penge til at udvikle et produkt, som måske senere kan bruges af - og dermed sælges til - sundhedssektoren.

- Man kan aldrig tjene penge på rumfart. Pengene giver dækning for projektet, men i og med, der kun er seks astronauter i Europa, er der ikke mange penge at tjene på dem, siger Christian Dalsgaard.

Men den viden, som virksomheden kan få fra astronauterne, kan overføres til eksempelvis patienter på de danske hospitaler. Et typisk tegn på begyndende hjerte- og nyresvigt er nemlig væskeophobning i ben og arme, hvilket et par intelligente strømper kan være med til at afsløre i stedet for at have den syge liggende på hospitalet.

Kontrakten løber i to år, og det er planen, at strømpebukserne skal med en op på rumstationen ISS i 2016.

Facebook
Twitter