Interessen for landbrug med varme hænder stiger langsomt

Fænomenet 'social farming' hitter stort i udlandet, og er så småt ved at indtage Danmark.

Bolette Kristensen er landmand på Grantoftegaard. Hun er også pædagog, for hun tager sig både af dyr og mennesker, når hun går på arbejde. (Foto: © Dorte Dalgaard)

Der findes mellem 15 og 50 'social farms' i Danmark, skønner Ole Hjorth Caspersen, der er forsker på Center for Skov og Landskab på Københavns Universitet. Altså landbrug der varetager sociale opgaver samtidig med, at de driver deres landbrugsvirksomhed på markedsvilkår.

- En 'social farm' er typisk et sted, hvor man har en egentlig terapeutisk virksomhed med klienter, der er fast knyttet til stedet ved at de enten bor der, eller kommer der dagligt, forklarer han.

Men ifølge Ole Hjort Caspersen har mindre besøgsgårde også en social funktion ved eksempelvis at vise og fortælle vuggestue- og børnehavebørn fra byen, hvor maden kommer fra.

Produktionen er integreret med den sociale virksomhed

En af de mest kendte sociale landbrug i Danmark hedder Grantoftegaard og ligger ved Ballerup på Sjælland. Her producerer man blandt andet økologisk kød, økologiske årstidsgrøntsager og mel af høj kvalitet, som sælges lokalt.

Ydelser som naturpleje med gårdens dyr er også en del af forretningen. Og det er alt i alt en stor en af slagsen, der varetager pasningen og driften af 810 hektar jord. Og den sociale virksomhed er fuldstændig integreret med gårdens produktion, fortæller direktør Marianne Stenkjær.

- Vi har hele tiden omkring 45 personer, der er i gang på alle mulige ledder og kanter. Det er lige fra skolebørn, som er her i stedet for at gå i skole, til unge, som skal finde en afklaring på deres situation og uddannelse. Vi har folk på sygedagpenge, som er her i kortere eller længere forløb, og vi har folk ansat, som har fået en pension eller som er blevet flexjobberettigede, og folk, der er her i beskyttet beskæftigelse eller i skånejob, siger hun.

En stille og rolig udvikling

Selvom både Ole Hjort Caspersen og folkene på Grantoftegaard mærker en stigende interesse for sociale landbrug i Danmark, så er der tale om en langsom udvikling. Slet ikke som i Holland, der gik fra at have 75 sociale landbrug i 1998 til at have over 700 af slagsen i 2006. Og det er der forskellige årsager til, siger Ole Hjort Caspersen.

- Det skyldes til dels nogle forretningsmodeller, som man etablerede i Holland. Og så det at man har fået lavet en paraplyorganisation, som giver rådgivning og oplæring til en række bedrifter, som har interesse i det her. Det kræver et set up, som vi endnu har til gode at se for eksempel imellem Socialministeriet og Fødevareministeriet. Et samarbejde her vil være meget befordrende for udviklingen af denne her type virksomheder i Danmark, forklarer han.

Vi skal dog ikke regne med at se den sammen eksplosive vækst i Danmark ifølge Ole Hjort Caspersen, som dog mener, at mindre kan også sagtens kan gøre det.