Jyske landmænd bliver mere klimavenlige

Mælkebonden Mikkel Juhl Nielsen er én af 40 økologiske landmænd, der den kommende tid får udleveret en individuel klimahandleplan, som skal nedbringe deres udledning af drivhusgasser.

På Karensminde-gård på Djursland bor den 36-årige mælkebonde Mikkel Juhl Nielsen, der driver økologisk landbrug med jerseykøer sammen med sin far. Men en ny klimaplan i hånden skal gården nu nedbringe sin udledning af drivhusgasser betydeligt. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Landbruget er ofte genstand for nogle gedigne, verbale øretæver, når snakken falder på klimaændringer.

Og landbruget bidrager da også til en væsentlig del af Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser. Præcis hvor meget er vanskeligt at opgøre, men omkring 20 procent er ifølge forskere sandsynligt.

Frem mod 2030 skal landbruget - sammen med byggeri- og transportsektorerne - nedbringe sin udledning af drivhusgasser med 39 procent i forhold til 2005, og frem mod 2050 skal der formentlig sigtes mod en udledning, der er nær nul.

Hos landmændenes organisation Landbrug og Fødevarer er der ikke blevet lagt skjul på modviljen mod kravene, som kommer fra EU. Men rundt omkring på de økologiske gårde er flere landmænd gået i gang med at finde ud af, hvordan de kan blive mere klimavenlige.

Det sker i samarbejde med Økologisk Landsforening og Vejle- samt Vesthimmerlands Kommune, der hjælper landmændene med at udarbejde klimahandlingsplaner.

- Det er vigtigt, at landmændene selv skaber handling, så de ikke om nogle år risikerer at blive ramt af reguleringer fra regeringens side, som de slet ikke er klar til, siger Mette Kronborg, der er projektleder i Økologisk Landsforening.

Vi skal ikke investere os ihjel

Den 36-årige mælkebonde Mikkel Juhl Nielsen fra Djursland har netop fået sin handlingsplan i hånden. Har er en af de første af 40 landmænd, som i den kommende tid får udleveret en plan.

- Jeg vil gerne være med til at gå forrest og vise, at man med simple tiltag - og ikke lovmæssigt komplicerede ting - kan flytte sig og blive mere klimavenlig, siger han.

Mikkel Nielsen driver barndomsgården Karensminde på Djursland med sin far. Der bor 170 jerseykøer på den 160 hektar store, økologiske gård. Køerne producerer én million liter mælk årligt, og der er rigeligt at se til.

Derfor er Mikkel Nielsen glad for, at planens seks punkter er forholdsvis nemme at gå til i en travl hverdag.

- Ideen er jo, at vi på de enkelte gårde kan forbedre os en hel del ved at flytte os en lille smule ad gangen. Det er bedre end, at vi allesammen investerer os ihjel, når vi skal leve op til kravene, siger Mikkel Nielsen, der heller ikke lægger skjul på, at der også er økonomiske incitamenter i at blive mere klimavenlig, fordi det ofte indebærer effektiviseringer.

Planerne er individuelle

Hver klimahandlingsplan er individuel. For Mikkel Nielsen indebærer planen, at han skal pumpe gyllen til lagertanken noget oftere, så han sparer på udledningen af metan.

Derudover skal han blandt andet ændre den måde, han tørrer sit korn på, skifte til et grønt energiselskab og undgå at pløje et område med såkaldt humusjord, som frigiver den meget potente lattergas.

I alt kan planen spare Mikkel Nielsen - og klimaet - for omkring 200 CO2-ækvivalenter om året. Til sammenligning udleder hver dansker, hvad der svarer til 12,2 CO2-ækvivalenter årligt.

Klimavenlighed skal være fast princip

Økonomi, dyrevelfærd, ressourceudnyttelse. Det er de ting, der som regel lægger landmændene mest på sinde, ifølge Mette Kronborg.

Hun håber, at det i fremtiden kan blive en fast del af det at være økologisk landmand også at tænke på klimaet. Men der er langt fra at se klimaforandringerne i TV til at begynde at tænke klimavenlighed ind i sin egen bedrift, understreger hun.

Alligevel var der kun få landmænd, der takkede nej, da Økologisk Landsforening prikkede dem på skulderen for at høre, om de ville have udarbejdet en klimahandlingsplan.

- De skal bare kunne se indgangen til at komme i gang. Og så gider de fleste landmænd heller ikke være bagud, så det ender med at de bliver tvunget til at gøre ting. De vil gerne være med og sætte sig ind i, hvad de kan gøre, siger Mette Kronborg.

Økologi er ligeså klimaskadeligt som konventionelt

Udover klimahandlingsplanerne har Økologisk Landsforening oprettet klimaskoler, hvor landmændene kan dele erfaringer med andre landmænd fra lokalområdet. Foreningen har også udgivet et klimakatalog i samarbejde med EU og Miljø- og Fødevareministeriet, der indeholder 40 ideer til klimaforbedringer nu og her.

Konventionelle landmænd kan også gøre brug af mange af ideerne, fortæller Mette Kronborg, der understreger, at de økologiske landmænd ikke er mere “venlige” over for klimaet end konventionelle landmænd:

- På en god dag er vores klimabelastning den samme som deres.

Du kan høre mere om, hvordan klimaforandringer påvirker landbruget i P1-programmet "Sidste mand slukker lyset" mandag kl.13.30 eller i din podcast-app.