Kæmpe DNA-studie afslører helt nyt om fuglenes historie

Duen er tæt beslægtet med flamingoer og falke med papegøjer. Et kæmpe videnskabeligt studie har kortlagt 48 fuglearters arvemateriale, og det har givet overraskende resultater.

De 48 fuglearter, som nu har fået kortlagt deres fulde arvemasse, repræsenterer de største grupper og danner dermed skelettet for fremtidige studier, der ønsker at se nærmere på fugles DNA. (Foto: Jon Fjeldså © Jon Fjeldså)

Danske forskere fra Københavns Universitet står i spidsen for et enormt videnskabeligt studie, som blandt andet afslører, at flere fugle er placeret forkert i deres indbyrdes slægtskab.

Derudover fortæller de mange fugles gener historien om, hvornår fuglene mistede deres tænder, hvor evnen til at synge kommer fra, samt hvordan de spredte sig over hele kloden for 65 millioner år siden.

Og omfanget af studiet og mængden af ny data om fuglenes historie er helt unik, mener Carsten Rahbek, leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima og én af forskerne bag det nye studie.

- Det, der er kommet ud af det, er så fantastisk, at Science har lavet et særnummer på det. Det svarer til at komme til en Oscar-uddeling og rydde hele bordet, siger Carsten Rahbek begejstret til DR Viden.

Forhistoriske fugle får færre og færre gener

Ved at undersøge de mange fugles arvemateriale, kan forskerne nu fortælle, at fuglene spaltede fra krybdyr og dinosaurer for mere end 200 millioner år siden, og at de dengang var en gruppe kødædende væsner.

Men gennem de efterfølgende mange millioner år udviklede fuglene sig markant. De mistede blandt andet tænderne, og i deres knogler opstod de karakteristiske mange hulrum, som gør fuglene så lette.

- Og en af de helt store overraskelser er, at fuglene taber gener, de bliver simplere og simplere og får et relativt lille genom – meget mindre end andre hvirveldyr, fortæller Carsten Rahbek.

Masseudryddelse baner vej for 10.000 fuglearter

Da en meteor rammer Jorden for 65 millioner år siden og efterfølgende sætter gang i massive vulkanudbrud over hele kloden, uddør dinosaurerne sammen med de fleste andre arter.

Men den simple fugl, som har evnen til at flyve, er pludselig overlegen og koloniserer hurtigt alle verdens kontinenter, og i løbet af en kort periode på mellem 10 og 30 millioner år opstår de evolutionære hovedtyper af fugle, der fører til de 10.000 fuglearter, vi kender i dag.

- Det er sket så hurtigt, at man tidligere godt vidste, at det skete i et ”big bang”, men det er først nu, at vi kan se, hvad der skete, siger Carsten Rahbek.

Fugle tabte tænderne for 116 millioner år siden

Forskerne så også på de fem gener, som gør en organisme i stand til at gro tænder. Fuglene har nemlig stadig de gamle gener liggende i deres DNA, de virker bare ikke længere – og det har de ikke gjort i 116 millioner år, afslørede forskerne.

Og årsagen, til at de holdt op med at virke, er formentligt, at der i løbet af kort tid er opstået ændringer i fem af fuglenes gener via mutationer, hvilket sandsynligvis skyldes nogle forhold i det miljø, som fuglene dengang levede i.

Med de tabte tænder måtte fuglene imidlertid lægge kosten om, og det gjorde de ved at ty til nedfalden frugt og andet plantemateriale.

Menneske og fugl har fælles tale-gener

Sangfugle og papegøjer har forskellige dialekter og kan lære nye sange, og de gener, der ligger til grund for den evne, blev også nærstuderet i det nye studie.

Og det viste sig, at generne grundlæggende er de samme som dem, der giver mennesket vores evne til at tale, og derfor kan forskerne konkludere, at disse gener må være opstået i en 300 millioner år gammel forfader, som mennesket og fuglen deler.

Sidenhen har vi udviklet vores sprog og evne til at tale, og fuglene har udviklet deres – men grundlæggende er det altså de samme cirka 50 gener.

100 millioner års historie skal redde truede fugle

Det nye studie tilføjer flere gode fortællinger til fuglenes livshistorie, men derudover giver det også et indblik i, hvordan forskellige arter af fugle har klaret sig gennem de sidste 100 millioner år.

- Med den nye viden kan man begynde at se på, hvad det er, der gør en organisme succesfuld, når verden forandrer sig, fortæller Carsten Rahbek.

Og det mener forskeren er altafgørende, da vi netop nu står i en biodiversitetskrise, hvor vi taber arter med forrygende hast, hvilket forandrer de globale økosystemer, som også mennesker er afhængige af.

Med kortlægningen af de 48 fuglearters fulde DNA er skelettet også lagt til fremtiden forskning i fugles DNA og udviklingshistorie.

Facebook
Twitter