Takotsubo. Det kalder japanerne et knust hjerte, der svigter.

Lidelsen har fået navn efter en blæksprutte-fælde, der er formet som vase. En form, der minder om den, som det knuste hjerte får, når dele af hjertet holder op med at slå, og dets venstre hovedkammer svulmer op.

Herhjemme er fænomenet - fra især medierne - kendt som ‘broken heart syndrome’. De historier, vi hører, handler som regel om mennesker, hvis hjerte bliver knust af sorg, når ægtefællen går bort.

Navnet er falsk varebetegnelse

Hvert år rammes omkring 30 danskere af et knust hjerte.

Og ja, man kan dø af det, men faktisk er navnet ‘falsk varebetegnelse’, forklarer Thomas Emil Christensen, der er læge på Herlev Hospital og har lavet en ph.d.-afhandling om takotsubo.

Det er nemlig kun i en tredjedel af alle tilfælde, at hjertesvigtet skyldes psykisk belastning, som kan udløses af flere faktorer: Et dødsfald, en ulykke eller måske et voldsomt skænderi.

En anden tredjedel er udløst af fysisk belastning som hårdt arbejde eller sygdom, der påvirker hjertet.

- Og hos den sidste tredjedel kan vi ikke pege på en årsag, siger Thomas Emil Christensen.

Rammer oftest ældre kvinder

Takotsubo kaldes udover broken heart syndrome også for ‘stress kardiomyopati’. Det er et midlertidigt hjertesvigt, som udløses af stresshormoner, fortæller Thomas Emil Christensen:

- Vi har en ‘flygt eller kæmp-funktion’ i hjernen, som bliver aktiveret, når vi udsættes for fysisk eller psykisk belastning. Der sker en frygtelig masse ting i kroppen, når det aktiveres. Bl.a. frigives stresshormoner fra binyrerne, som påvirker hjertet til at pumpe hurtigere og hårdere. Og det kan nogle patienter ikke tåle.

Af uvisse årsager kan funktionen i hjernen altså udløses uden grund i nogle tilfælde.

I 90 procent af alle tilfælde er det midaldrende eller ældre kvinder, der får hjertet knust i medicinsk forstand.

Ligner en blodprop i hjertet

I første omgang falder mistanken på en blodprop i hjertet, fordi det er umuligt at skelne, før kranspulsårerne er blevet undersøgt. Hvis der ikke er tegn på en blodprop, sprøjter lægerne kontraststof ind i hjertet, som på røntgenbilleder afslører, at hjertet svigter på en måde, hvor spidsen og den midterste del holder op med at slå.

I de fleste tilfælde ser prognoserne for patienten gode ud. Der er tale om et midlertidigt svigt, hvor hjertet efter nogle uger eller måneder fungerer normalt igen. Hvis man ellers er sund og rask.

- Det er bestemt ikke ufarligt at have et hjerte, der ikke pumper ordentligt. Man kan dø af det, siger Thomas Emil Christensen, der med et forsigtigt skøn anslår, at tre danske patienter dør af takotsubo årligt.

Det er mennesker, der er svækkede af alderdom eller andre sygdomme.

Ved ikke, hvad der sker i hjertet

Hvorfor det primært er ældre kvinder, hvis hjerte kan svigte af at blive knust, ved forskerne ikke. Men det kan skyldes, at ældre kvinder er mere ængstelige og rammes hårdere af sorg og stress. Kun en lille gruppe mænd bliver ramt, og det er typisk på grund fysisk stress - ikke psykisk.

I løbet af sin ph.d. på Rigshospitalet har Thomas Emil Christensen fulgt en række takotsubo-patienter over en periode på tre måneder.

Ved at injicere patienter med små doser af radioaktivt sporstof (dét, der kaldes nuklear billeddiagnostik) har han og kollegerne kunnet nærstudere hjertet med scanningsbilleder og se, hvad der sker omkring hjertet under og efter et anfald.

Det har blandt andet gjort dem klogere på, hvordan hjertet reagerer under den stresstilstand, som forårsager takotsubo.

Men der stadig masser af ting, som Thomas Emil Christensen gerne vil undersøge for blandt andet at finde ud af, hvordan hjerne og hjerte er forbundet, så patienterne kan få bedre og hurtigere behandling - medicinsk såvel som psykisk.

- Og vi mangler også at finde ud af præcis, hvad det er i hjertet, der får det her til at ske, siger Thomas Emil Christensen.